Connect with us

Kurateret

En bouillonterning af 176 bud på mediernes fremtid

176 førende eksperter i medieudvikling skabte en skov så tæt af forudsigelser, at det var umuligt at se noget. Nu er der ryddet op og de 176 spådomme er skrumpet til otte.

Udgivet

den

Hvis målet er at se fremtiden skarpt, er det ikke altid klogt at bede 176 kloge hoveder om at komme med hver deres forudsigelse. Ikke desto mindre er det, hvad det anerkendte Nieman Lab gjorde ved årsskiftet. Men nu har en finsk phd-studerende sat struktur på de mange forudsigelser om mediefremtiden og sorteret dem efter de tendenser flest eksperter tror på.

Her er udredningsarbejdet fra  Juho Ruotsalainen, fra the Finland Futures Research Centre. Tallene angiver, hvor mange af de 176 eksperter, redaktører, analytikere og profeter, der har forudset tendensen:

✔️ Større diversitet i journalistiske formater – 69

Journalistiske formater udvikles og bliver mere og mere mangfoldige. Printartikler bliver i stigende grad ombygget til mobilformat. Lyd, podcast, video og uendelige formater til alt fra Instagram, Snapchat, Messenger og Google Assistant får mere og mere luft under vingerne. Det betyder stigende krav til journalisternes kreativitet, kondition og efteruddannelse.

✔️ Det post-faktuelle bekæmpes og består – 39

At genskabe tillid og troværdighed er og bliver en kerneudfordring for journalister og medier. Ordet tillid (trust) nævnes hele 122 gange i ialt 39 selvstændige forudsigelser.

✔️ Mere samarbejde og slørede grænser – 23

Samarbejde på tværs af medier bliver mere og mere almindeligt og det vil på sigt påvirke den kultur, mindset og infrastruktur, som vi kender i medieverdenen.

✔️ Abonnementer og medlemskaber afløser annoncer -22

Betalingsvægge skyder op overalt og da betalingsviljen ofte er størst for specialiseret nicheindhold, som ikke fås andre steder, er det oplagt, at mængden af dette indhold vil vækste.

Betalingsjournalistik fordrer også et tættere forhold mellem medierne og brugerne. Det vil betyde endnu større behov for data og viden om brugernes adfærd og ønsker og det vil så skabe mulighed for endnu mere hyperspecialiseret indhold.

✔️ Platforme bliver etablerede nyhedsformidlere – 15

Nogle sociale platforme vil ændre deres algoritmestyrede feed og istedet hellige sig den kronologiske rækkefølge. Det vil styrke deres nyhedskompetencer. Andre sociale medier vil miste lysten til nyheder og forsøge at skære dem væk eller nedprioritere dem. Det skete allerede i årets første dage for Facebook.

✔️ Kvalitet fremfor kvantitet – 11

Flere og flere medier vil satse på færre, men tættere brugerkontakter. Tiden, hvor man satsede stort via sociale medier på at skalere læsertallet til “vi har aldrig haft så mange læsere i historien” er slut og nu skal der satses på de loyale og engagerede brugere. Mange medier vil dø og dem, der overlever vil have et meget skarpt blik på at levere indhold af høj kvalitet.

✔️ Kunstig intelligens i journalistik – 11

Den kunstige intelligens pibler frem over alt. Den forbedrer og skaber muligheder for mere personalisering af nyhedsmix, faktatjek, robotjournalistik og analyse og produktion af lyd og billeder. Frygten for at kunstig intelligens vil erstatte menneskelig arbejdskraft vil i højere grad ændres til en opfattelse af, at teknologien støtter og hjælper journalisterne.

✔️ Journalister og mediebrugere rykker sammen – 11

Den traditionelle envejskommunikation fra journalisterne til brugerne erstattes af et mere lyttende og jævnbyrdigt forhold. Nye medlemsbaserede medier og udvikling af betalingsvægge vil forstærke tendensen. Ligeledes vil ansættelsen af brugeransvarlige – head of audience, målgruppechef, publikumsudviklere, you name it – udvikle forholdet.

De 176 eksperters foretrukne forudsigelser minder i høj grad om de forudsigelser Medietrends udgav til abonnenterne af nyhedsmailen allerede i november 2017 og en måned senere på hjemmesiden. Læs dem her og få sat flere ord på, hvad fx kunstig intelligens, tættere forhold til brugerne og nye strategier for sociale medier betyder.

Læs Medietrends 2018

Kurateret

Dansk streaming når babylonske højder

Fire ud af ti unge streamer mindst to timer om dagen. På bare et år er danskernes udgifter til streamingtjenester fordoblet

Udgivet

den

Danskerne streamer som aldrig før. Så godt som alle unge streamer og blandt hele befolkningen er det nu 62 procent, der i løbet af en uge streamer serier, film, video eller tv.

Det viser en ny undersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Danskernes streaming blev sidst undersøgt i 2016 og siden da er der sket stigninger på alle parametre – tidsforbrug, økonomisk forbrug og antal abonnementer.

Hele undersøgelsen kan studeres her.

I en pressemeddelelse opsummerer specialkonsulent Anders Sebastian Kauffeldt fra Slots- og Kulturstyrelsen rapporten:

”Danskerne har taget streamingtjenester som Netflix og HBO til sig i en sådan grad, at 62 procent af os nu streamer eksempelvis serier, film, tv og videoklip mindst én gang om ugen, og ofte streamer vi i mange timer ad gangen. Det er ret bemærkelsesværdigt, at 40 procent af de 19 til 34-årige fortæller, at de streamede indhold i mindst to timer, når de blev spurgt om, hvor lang tid de streamede dagen før. Samtidig viser tallene, at stadigt flere ældre er begyndt at streame tv, film og serier, selvom de dog streamer i kortere perioder ad gangen end de unge.”

Slots- og Kulturstyrelsen fremhæver desuden:

• Næsten alle unge streamer: Blandt de 12 til 18-årige og de 19 til 34-årige streamede henholdsvis 95 procent og 94 procent ugentligt eller oftere i 2018. Andelene er noget mindre, men dog i vækst, blandt de ældre aldersgrupper. Eksempelvis steg andelen blandt de 34 til 55-årige fra 58 procent i 2016 til 67 procent i 2018.

• Særligt de yngre streamer i lang tid ad gangen: I 2018 oplyste eksempelvis 40 procent af de 19 til 34-årige, at de havde streamet to timer eller mere, når de blev spurgt, hvor lang tid de havde streamet dagen før. Hver fjerde unge streamer dagligt mere end tre timer.

• Streaming går frem, mens traditionelt tv går tilbage: Samtidig med en stigning i danskernes brug af streaming, går antallet af timer tilbragt foran tv-skærmen tilbage. Udviklingen er særligt udtalt blandt de yngre seere. Af tallene for 2018 fremgår det, at 36 procent af de 12 til 34-årige svarede nej til spørgsmålet, om de havde set tv i går. Det er et fald på 8 procentpoint i forhold til 2016.

• Stor forskel på tjenesterne: Der er store forskelle på tidsforbruget, når der ses på tværs af de tre mest udbredte tjenester YouTube, Netflix og DRTV. YouTube er den af de tre tjenester, der har flest besøg, men samtidig er det den tjeneste, der besøges i kortest tid ad gangen. Netflix har færre besøg end YouTube, men besøgene her varer i længere tid. DRTV har færrest besøg, men igen varer besøgene her væsentligt længere end besøg hos YouTube, men dog i noget kortere tid end besøg hos Netflix.

• Mange husstande har flere abonnementer: 53 procent af husstandene havde i 2018 abonnement på en eller flere af i alt seks streamingtjenester, der kan abonneres på særskilt, eksempelvis HBO, Netflix og ViaPlay. Det er 3 procentpoint mere end i 2017. 35 procent af de danske husstande havde i 2018 desuden abonnement på to eller flere af de seks streamingtjenester.

• Øget forbrug på streamingtjenester: En gennemsnitslig, dansk husstand brugte i 2017 584 kroner om året på streamingtjenester, hvor de i 2016 brugte 275 kroner. Dertil kommer det indirekte forbrug på streamingtjenester, som man har adgang til via tv- og teleabonnementer.

• Store variationer i forbruget: Husstandenes gennemsnitslige forbrug varierer en del på tværs af de forskellige husstandstyper. Husstande med børn bruger væsentlig mere på streamingtjenester end gennemsnittet, mens husstande med ældre beboere bruger markant mindre. Eksempelvis brugte husstande med to voksne med børn i alt 1.116 kroner på streamingtjenester i 2017, mens husstande med to voksne, hvoraf den ene er over 60 år, kun brugte 215 kroner på streaming i samme periode.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu