Connect with us

Kurateret

En bouillonterning af 176 bud på mediernes fremtid

176 førende eksperter i medieudvikling skabte en skov så tæt af forudsigelser, at det var umuligt at se noget. Nu er der ryddet op og de 176 spådomme er skrumpet til otte.

Udgivet

den

Hvis målet er at se fremtiden skarpt, er det ikke altid klogt at bede 176 kloge hoveder om at komme med hver deres forudsigelse. Ikke desto mindre er det, hvad det anerkendte Nieman Lab gjorde ved årsskiftet. Men nu har en finsk phd-studerende sat struktur på de mange forudsigelser om mediefremtiden og sorteret dem efter de tendenser flest eksperter tror på.

Her er udredningsarbejdet fra  Juho Ruotsalainen, fra the Finland Futures Research Centre. Tallene angiver, hvor mange af de 176 eksperter, redaktører, analytikere og profeter, der har forudset tendensen:

✔️ Større diversitet i journalistiske formater – 69

Journalistiske formater udvikles og bliver mere og mere mangfoldige. Printartikler bliver i stigende grad ombygget til mobilformat. Lyd, podcast, video og uendelige formater til alt fra Instagram, Snapchat, Messenger og Google Assistant får mere og mere luft under vingerne. Det betyder stigende krav til journalisternes kreativitet, kondition og efteruddannelse.

✔️ Det post-faktuelle bekæmpes og består – 39

At genskabe tillid og troværdighed er og bliver en kerneudfordring for journalister og medier. Ordet tillid (trust) nævnes hele 122 gange i ialt 39 selvstændige forudsigelser.

✔️ Mere samarbejde og slørede grænser – 23

Samarbejde på tværs af medier bliver mere og mere almindeligt og det vil på sigt påvirke den kultur, mindset og infrastruktur, som vi kender i medieverdenen.

✔️ Abonnementer og medlemskaber afløser annoncer -22

Betalingsvægge skyder op overalt og da betalingsviljen ofte er størst for specialiseret nicheindhold, som ikke fås andre steder, er det oplagt, at mængden af dette indhold vil vækste.

Betalingsjournalistik fordrer også et tættere forhold mellem medierne og brugerne. Det vil betyde endnu større behov for data og viden om brugernes adfærd og ønsker og det vil så skabe mulighed for endnu mere hyperspecialiseret indhold.

✔️ Platforme bliver etablerede nyhedsformidlere – 15

Nogle sociale platforme vil ændre deres algoritmestyrede feed og istedet hellige sig den kronologiske rækkefølge. Det vil styrke deres nyhedskompetencer. Andre sociale medier vil miste lysten til nyheder og forsøge at skære dem væk eller nedprioritere dem. Det skete allerede i årets første dage for Facebook.

✔️ Kvalitet fremfor kvantitet – 11

Flere og flere medier vil satse på færre, men tættere brugerkontakter. Tiden, hvor man satsede stort via sociale medier på at skalere læsertallet til “vi har aldrig haft så mange læsere i historien” er slut og nu skal der satses på de loyale og engagerede brugere. Mange medier vil dø og dem, der overlever vil have et meget skarpt blik på at levere indhold af høj kvalitet.

✔️ Kunstig intelligens i journalistik – 11

Den kunstige intelligens pibler frem over alt. Den forbedrer og skaber muligheder for mere personalisering af nyhedsmix, faktatjek, robotjournalistik og analyse og produktion af lyd og billeder. Frygten for at kunstig intelligens vil erstatte menneskelig arbejdskraft vil i højere grad ændres til en opfattelse af, at teknologien støtter og hjælper journalisterne.

✔️ Journalister og mediebrugere rykker sammen – 11

Den traditionelle envejskommunikation fra journalisterne til brugerne erstattes af et mere lyttende og jævnbyrdigt forhold. Nye medlemsbaserede medier og udvikling af betalingsvægge vil forstærke tendensen. Ligeledes vil ansættelsen af brugeransvarlige – head of audience, målgruppechef, publikumsudviklere, you name it – udvikle forholdet.

De 176 eksperters foretrukne forudsigelser minder i høj grad om de forudsigelser Medietrends udgav til abonnenterne af nyhedsmailen allerede i november 2017 og en måned senere på hjemmesiden. Læs dem her og få sat flere ord på, hvad fx kunstig intelligens, tættere forhold til brugerne og nye strategier for sociale medier betyder.

Læs Medietrends 2018

Kurateret

Nu er der flere end 1.300 nyhedsørkner i USA

Fattige, aldrende og skrøbelige samfund med over 3 milloner amerikanere har ingen seriøs nyhedsdækning. Det viser ny kortlægning

Udgivet

den

Små og større samfund helt uden nyhedsdækning bliver mere og mere almindelige i USA. En helt ny undersøgelse fra School of Media and Journalism på University of North Carolina har netop kortlagt fænomenet med det billedlige navn, nyhedsørkner.

Undersøgelsen viser, at der er flere end 1.300 lokalsamfund (communities) med i alt 3,2 millioner beboere, som i dag ikke har nogen avis. Når forskerne tillader sig at betegne områderne som nyhedsørkner skylder det, de lokale tv- og radiostationer, der ofte overlever, kun bringer ekstremt lidt af det politiske og samfundsrelevante stof, som aviserne typisk har brugt deres kræfter på.

Nyhedsørkenerne er især udbredt i Sydstaterne og i samfund, der adskiller sig fra resten af USA ved at have fatttigere, ældre og dårligere uddannede indbyggere end ellers. Det foruroliger forskere, der arbejder med problemstillingem.

“Hvis journalistik og adgang til troværdige informationer er søjler for lokalt selvstyre, så er disse redskaber ikke ligeligt fordelt og det er bekymrende,” siger Philip M. Napoli, der er professor ved Rutgers University og som tidligere har undersøgt de amerikanske nyhedsørkner.

Undersøgelsen afdækker også, at cirka 20 procent af de 9.000 regionale og lokale aviser, eksisterede i 2014 i dag er lukkede eller smeltet sammen med andre.

Læs mere om nyhedsørkner hos Poynter eller gå direkte til det interaktive kort hos School of Media and Journalism på University of North Carolina, der viser de 171 counties, der rummer de flere end 1.300 lokalsamfund uden nyhedsdækning.

Foto: Alan E/Flickr

Læs resten af artiklen

Kurateret

Succes med oplæsning af korte nyhedsartikler

Zetland har succes med indtaling af lange artikler, nu viser internationale medier at der også er interesse for oplæsning af korte artikler

Udgivet

den

Succes med oplæsning af korte nyhedsartikler

Zetland har haft enorm succes med at indtale lange artikler, men nu følger store internationale medier efter og lader robotter indtale korte nyhedsartikler – med samme overbevisende succes, som Zetland har oplevet.

Det drejer sig blandt andet om Financial Times, der har eksperimenteret med robotoplæste artikler i et år, men som fortsat er meget hemmelighedsfuld om erfaringerne og Bloomberg, der er anderledes åben.

Ifølge Digiday er Bloombergs tekst-til-lyd siden maj vokset til en solid succes. Til at begynde med lyttede Bloombergs app-brugere cirka 2,5 historier per besøg, men siden er forbruget vokset til 6 historier per besøg. Det gør oplæste artikler til app’ens næststørste medietype efter live tv.

Bloombergs artikler kan også lyttes fra deres hjemmeside. Hvor mange der gør det, fremgår ikke af artiklen i Digiday.

Artiklerne oplæses af en robot med mandestemme. Selvom det er let at høre, at det ikke er et menneske, er teknikken forbløffende god og absolut til at holde ud at høre på.

Der er to interessante forhold at notere sig omkring Bloombergs lyd. Dels er artiklerne robotoplæste til forskel fra Zetlands, der indtales af journalisterne selv og så er Bloombergs typisk meget kortere nyheder end Zetlands lange baggrundsartikler.

Den indsigt må kaste endnu mere benzin på det lydbål, der i forvejen ulmer overalt i mediebranchen. Hvis mediebrugerne også er glade for korte oplæsninger åbner det enorme potentialer for nyhedsmarkedet, der i volumen er voldsomt meget større end markedet for lange formater.

Hvis du er nysgerrig på Zetlands lydrevolution, der fik andelen af artikler, der blev lyttet til at stige fra 0 til 60 procent på et år, gik Medietrends i dybden med det i et afsnit af Solutions-serien.

Læs resten af artiklen

Kurateret

Stig Ørskov: DR kunne formentlig have undgået den nuværende situation

Danske Mediers frustrationer over DR blev tændt på et møde for fem år siden, hvor topcheferne fra JP/Politikens Hus, Stig Ørskov og Lars Munch, cyklede ud til DR for at mødes med Maria Rørbye Rønn

Udgivet

den

Stig Ørskov: DR kunne have undgået den nuværende situation

Besparelser på 20 procent, fyringer af cirka 400 mennesker og en hård public service-kontrakt kunne formentlig være undgået, hvis DR havde spillet sine kort mere konstruktivt.

Det mener Stig Ørskov, der ud over at være administrerende direktør i JP/Politikens Hus også har været formand for Danske Medier i de seneste tre år, hvor presset mod DR er strammet til.

Påstanden falder i en Facebook-debat mellem Stig Ørskov og mediekommentator Lasse Jensen og uddybes i en efterfølgende mailkorrespondance med Medietrends.

I begge tilfælde forklarer Stig Ørskov, hvordan DR og generaldirektør Maria Rørbye Rønn efter hans opfattelse har forhindret en konstruktiv dialog, der formentlig kunne have reddet DR fra den nuværende situation.

Vi begynder med Ørskovs indlæg på Facebook og derefter følger de supplerende bemærkninger til Medietrends.

Facebook:

”Jeg kommer efterhånden så sjældent på Facebook, at jeg først ser Lasses opslag nu. Man skal altid lære. Og jeg har i denne uge lært, at man skal være varsom, når hundredvis af mennesker står i en ekstrem ubehagelig situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt. Især når man selv har været med til at argumentere for de besparelser, der har ført til den ubehagelige situation. Det kan ikke opfattes som andet end meget ufølsomt. Point taken.

Jeg er samtidig blevet mindet om, mediechefer er nogle sarte mimoser, når de føler sig udsat for kritik i den offentlige debat. Jeg forstår det ikke helt. Men jeg skal nok forsøge at lære det.

Substansen i mit tweet står jeg til gengæld ved. Oprigtigt talt: hvis DRs generaldirektør var gået konstruktiv ind i dialogen med Danske Medier om en fornuftig arbejdsdeling mellem statslige og private medier, da vi forsøgte at starte dialogen for fem år siden, er jeg ikke sikker på, at DR var endt i den nuværende situation.

Jeg husker tydeligt, hvordan min bestyrelsesformand, Lars Munch og jeg optimistiske cyklede ud til DR Byen for at tale med Maria Rørbye Rønn, da de private netaviser stod over for at introducere digital indholdsbetaling. Vi forventede at møde en generaldirektør med en publicistisk grundforståelse for det samlede økosystem.

Til vores chok var generaldirektøren helt og aldeles ligeglad med de private netavisers udfordringer. Vi mødte en jurist, som henholdte sig til sin public service kontrakt. Og hendes udlægning af den var, at DR skulle lave gratis tekstnyheder i stor stil. Og det skal jeg love for, at DR gjorde. Kort tid efter iværksatte DR en storoffensiv, hvor man blandt andet hyrede nogle af Politikens dygtige digitale redaktører og journalister – og derefter gik i fuld gang med at lave avis til nettet. Akkurat på samme måde som de private netaviser. Blot med den forskel, at DR kunne planke de private netavisers nyheder og forære dem væk.

Vi kan godt forsøge at lade som om, at DRs gratiskopi af de private netaviser ikke hæmmer netavisernes mulighed for at sælge deres indhold. Vi er stadig så tidligt ude, at der reelt ikke er empiri for at kunne udtale sig skråsikkert om sagen. Nogle RUC-forskere har forsøgt. Men lad os være ærlige: det var på et ret løst grundlag, for nu at udtrykke sig høvisk. Til gengæld viser erfaringerne fra de private netaviser en ret klar sammenhæng mellem trafikudviklingen hos dem og dr.dk, da de private netaviser gik i gang med at forsøge sig med digital indholdsbetaling.

Vi har så fået et medieforlig, hvor den public service kontrakt, der nu er indgået mellem DR og Kulturministeriet, sender et klart signal om, at DR ikke skal konkurrere direkte med de private netaviser. Ikke desto mindre udtalte Maria Rørbye Rønn i et interview med Journalisten, at der ikke er tale om en begrænsning af DRs digitale nyhedstilbud. Hvilket fik mig til at reagere med den tweet, som er faldet både Lasse og mange andre for brystet. Men helt ærligt: jeg har grundlæggende svært ved at forstå, hvorfor DR ikke forsøger at finde en fornuftig arbejdsdeling, som sikrer de bedste muligheder for både DR og de private netmedier. Jeg er ganske overbevist om, at begge parter vil have gavn af det. Høvisk tale eller ej.”

Efterfølgende kommentar til Medietrends:

”Der er ingen tvivl om, at Danske Medier i lang tid forsøgte at overbevise DR om den gensidige værdi i at finde en god løsning. Vel at mærke en løsning, som ikke indebar beskæringer af DR. Vi ønskede blot at få klarhed over, hvilke digitale aktiviteter, DR ikke ville kaste sig over.

Men DR anså det ikke for deres opgave at give plads til de private medier. Og ja, det skabte en betydelig frustration i Danske Medier og var helt klart den udløsende faktor bag den indsats, som Danske Medier har gjort de seneste 2-3 år. Meget kunne have været anderledes, hvis DRs generaldirektør havde haft vilje til at deltage i en konstruktiv dialog og havde haft en publicistisk helhedsforståelse.”

Foto: Linda Johansen

Læs resten af artiklen

Kurateret

Nu sælges der 130.000 smarte højtalere om dagen

Google taler dansk og salget af smarte højtalere buldrer frem. P.t. er ingen danske medier med på den nye platform

Udgivet

den

Nu sælges der 130.000 smarte højtalere om dagen

Google Assistenten er for kort tid siden begyndt at tale dansk og nu understreger nye markedstal, at teknologien buldrer frem – globalt set.

Ifølge en analyse fra det amerikanske StrategyAnalytics blev der i andet kvartal i 2018 langet hele 130.000 “smarte højtalere” over disken om dagen. Eller 11.700.000 i kvartalet.

Mest populære er Googles mini model, der står for hele 20 procent af salget. Den større model, Google Home, har erobret syv procent af markedet og dermed sidder Google og den nye dansktalende assistent på mere end en fjerdedel af markedet.

Eftersom konkurrenterne endnu ikke taler dansk, er der al mulig grund til at forvente at Googles andel af det danske marked bliver endnu større.

Internationalt er der store forventninger til, hvad de talende assistenter kan komme til at betyde for medierne. Især peges der på, at den nye platform har enormt potentiale for medier, der producerer korte nyhedsbrief, som læses op af assistenten.

Den helt oplagte kobling om at gøre den lyd, medierne allerede producerer, tilgængelig på den nye platform er naturligvis lige så indlysende.

Endnu har ingen danske medier optrådt på Googles nye lydplatform.

Læs hvordan internationale medier anvender stemmestyrede assistenter: Okay, Google kommer på dansk

Læs interview med Googles lydredaktør om mediernes muligheder: Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi

Læs resten af artiklen

Kurateret

Twitter-stifter omfavner medies twitter-eksperiment

Twitters chef er vild med historier der bliver fortalt i lange Twittertråde. Det inviterer læserne indenfor istedet for at trække dem ud til medierne

Udgivet

den

Amerikanske ProPublica har i nogen tid været kendt for deres Twitter-tråde, som de bruger til at fortælle hele historier.

Ved ikke bare at skrive en kort teaser, et par hashtags og så et link til mediets eget site, inviterer ProPublica brugerne tættere ind i historien og gør det 100 gange lettere for dem at kommentere og engagere.

Det mener Twitters medstifter Jack Dorsey, som fortæller om sin oplevelse med Propublica til Wired:

“Twitters superpower er jo konversation og jeg har fulgt, hvordan Propublica udnytter de muligheder. De fordeler de vigtigste elementer fra deres artikler i hver deres tweet og på den måde skaber de en sammenhængende tråd med 10 tweets. Vi har spurgt dem hvorfor og de svarede, at de ønsker at være hvor deres læsere er og når læserne er på en tjeneste, der er kortfattet, så må de oversætte deres historier til det format,” siger Jack Dorsey og fortsætter:

“Det er kreativ brug af en teknologi, som intuitivt ikke matcher med traditionel journalistik. Som medie løber man selvfølgelig en større risiko, hvis man skal tjene penge på annoncer og hive folk tilbage til ens site. Det skal Propublica ikke. Men uagtet det, er det vigtigt at eksperimentere og dette eksperiment gør det godt,” siger han til Wired.

Som Twitterchef har han naturligvis også en personlig interesse i, at medierne laver godt indhold til platformen og lader brugerne blive der istedet for at eksportere dem til egne sites.

Her et eksempel på ProPublicas Twitter-tråde:

Foto: JD Lasica/Flickr

Denne artikel kan selvfølgelig også læses the ProPublica-way på Twitter. Klik her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu