Connect with us

Kurateret

En bouillonterning af 176 bud på mediernes fremtid

176 førende eksperter i medieudvikling skabte en skov så tæt af forudsigelser, at det var umuligt at se noget. Nu er der ryddet op og de 176 spådomme er skrumpet til otte.

Udgivet

den

Hvis målet er at se fremtiden skarpt, er det ikke altid klogt at bede 176 kloge hoveder om at komme med hver deres forudsigelse. Ikke desto mindre er det, hvad det anerkendte Nieman Lab gjorde ved årsskiftet. Men nu har en finsk phd-studerende sat struktur på de mange forudsigelser om mediefremtiden og sorteret dem efter de tendenser flest eksperter tror på.

Her er udredningsarbejdet fra  Juho Ruotsalainen, fra the Finland Futures Research Centre. Tallene angiver, hvor mange af de 176 eksperter, redaktører, analytikere og profeter, der har forudset tendensen:

✔️ Større diversitet i journalistiske formater – 69

Journalistiske formater udvikles og bliver mere og mere mangfoldige. Printartikler bliver i stigende grad ombygget til mobilformat. Lyd, podcast, video og uendelige formater til alt fra Instagram, Snapchat, Messenger og Google Assistant får mere og mere luft under vingerne. Det betyder stigende krav til journalisternes kreativitet, kondition og efteruddannelse.

✔️ Det post-faktuelle bekæmpes og består – 39

At genskabe tillid og troværdighed er og bliver en kerneudfordring for journalister og medier. Ordet tillid (trust) nævnes hele 122 gange i ialt 39 selvstændige forudsigelser.

✔️ Mere samarbejde og slørede grænser – 23

Samarbejde på tværs af medier bliver mere og mere almindeligt og det vil på sigt påvirke den kultur, mindset og infrastruktur, som vi kender i medieverdenen.

✔️ Abonnementer og medlemskaber afløser annoncer -22

Betalingsvægge skyder op overalt og da betalingsviljen ofte er størst for specialiseret nicheindhold, som ikke fås andre steder, er det oplagt, at mængden af dette indhold vil vækste.

Betalingsjournalistik fordrer også et tættere forhold mellem medierne og brugerne. Det vil betyde endnu større behov for data og viden om brugernes adfærd og ønsker og det vil så skabe mulighed for endnu mere hyperspecialiseret indhold.

✔️ Platforme bliver etablerede nyhedsformidlere – 15

Nogle sociale platforme vil ændre deres algoritmestyrede feed og istedet hellige sig den kronologiske rækkefølge. Det vil styrke deres nyhedskompetencer. Andre sociale medier vil miste lysten til nyheder og forsøge at skære dem væk eller nedprioritere dem. Det skete allerede i årets første dage for Facebook.

✔️ Kvalitet fremfor kvantitet – 11

Flere og flere medier vil satse på færre, men tættere brugerkontakter. Tiden, hvor man satsede stort via sociale medier på at skalere læsertallet til “vi har aldrig haft så mange læsere i historien” er slut og nu skal der satses på de loyale og engagerede brugere. Mange medier vil dø og dem, der overlever vil have et meget skarpt blik på at levere indhold af høj kvalitet.

✔️ Kunstig intelligens i journalistik – 11

Den kunstige intelligens pibler frem over alt. Den forbedrer og skaber muligheder for mere personalisering af nyhedsmix, faktatjek, robotjournalistik og analyse og produktion af lyd og billeder. Frygten for at kunstig intelligens vil erstatte menneskelig arbejdskraft vil i højere grad ændres til en opfattelse af, at teknologien støtter og hjælper journalisterne.

✔️ Journalister og mediebrugere rykker sammen – 11

Den traditionelle envejskommunikation fra journalisterne til brugerne erstattes af et mere lyttende og jævnbyrdigt forhold. Nye medlemsbaserede medier og udvikling af betalingsvægge vil forstærke tendensen. Ligeledes vil ansættelsen af brugeransvarlige – head of audience, målgruppechef, publikumsudviklere, you name it – udvikle forholdet.

De 176 eksperters foretrukne forudsigelser minder i høj grad om de forudsigelser Medietrends udgav til abonnenterne af nyhedsmailen allerede i november 2017 og en måned senere på hjemmesiden. Læs dem her og få sat flere ord på, hvad fx kunstig intelligens, tættere forhold til brugerne og nye strategier for sociale medier betyder.

Læs Medietrends 2018

Kurateret

Man kunne også spørge læserne til råds

Journalist laver sin egen survey blandt læserne for at forberede sig til den amerikanske valgkamp

Udgivet

den

Matt Pearce fra Los Angeles Times har ikke tidligere dækket amerikanske valgkampe. For at forberede sig bedst muligt og være sikker på, at han rammer det, som læserne har brug, har han derfor taget det noget usædvanlige skridt at producere et helt spørgeskema med 11 spørgsmål, som har har delt på sine sociale medier.

Indtil videre har 3.000 personer svaret på hans spørgsmål. De har blandt andet fortalt, hvad de mener er det vigtigste spørgsmål i valgkampen, hvilke emner, de helst vil læse om, hvad de selv vil stemme, og hvordan de ville prioritere arbejdet, hvis de var chef på Los Angeles Times.

Matt Pearce fremhæver, at den massive feedback giver ham et solidt fundament at stå på, når han kaster sig ud i arbejdet.

“Nu repræsenterer jeg tusindvis af mennesker, som har bedt mig om at undersøge dette og jeg er tilfældigvis fyren, som bliver betalt for at flyve rundt og grave dokumenter frem og stille spørgsmål for dem, mens de har travlt med at leve deres liv,” siger Matt Pearce til NiemanLab.

Pearces spørgeskema spørger ikke kun, hvilke typer historier læserne ville sætte igang hvis de var redaktører, men også hvilke der er mest sandsynlige, at de vil læse.

Og der er ikke nogen sammenhæng mellem de svar, hvilket må siges at være nyttig viden for en journalist.

Læs om hele Matt Pearces lytteprojekt på NiemanLab.

Du kan se alle hans spørgsmål ved at klikke på hans tweet.

Ideen om at spørge læserne til råds er på ingen måde unik. Mange medier har længe gjort en dyd ud af at lytte til brugerne, men så vidt vides, er det første gang, at en individuel journalist har lavet sit eget analysearbejde.

Mange medier stiller regelmæssigt spørgsmål til brugerne og den filosofi vil formentlig tage mere fart i Danmark efter det amerikanske Hearken har etableret sig her.

Hearken fabrikerer spørgebokse og analyseværktøjer til at håndtere de mange svar.

Og nu hvor du har læst helt hertil har du måske også lyst til at deltage i Medietrends læserundersøgelse?

Alle besvarelser læses med stor nysgerrighed og åbenhed. Du kommer til Medietrends spørgsmål her

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu