Connect with us

Original

Medietrends 2018

Medieudvikling påvirkes især af nye teknologier og vaner hos mediebrugerne. Her er 12 trends, der vil præge medieverdenen i 2018.

Udgivet

den

Medietrends 2018

Dårlig økonomi, tillidskrise, evigt forandrede medievaner og slagsmål om public service er der intet nyt i, og det vil også præge medierne næste år.

Men en lang række teknologiske og analytiske innovationer vil også diktere dagsordenen og sætte standard for medieverdenens muligheder og udfordringer i 2018.

Medietrends forsøger ved hvert årsskifte at udpege de motorer, som kommer til at dominere dagligdagen og nytænkningen på danske og udenlandske medier. Nogle er mere sofistikerede end andre, men alle er så tilpas lavteknologiske og tilgængelige, at man ikke behøver at hedde NASA for at være med.

Du kan også modtage Medietrends som pdf-whitepaper, hvis du tilmelder dig Medietrends gratis nyhedsmail. Så får du også Medietrends 2019 en måned før alle andre næste år. Klik på billedet. Du får tilsendt whitepaper så snart du er tilmeldt nyhedsmailen.Download whitepaper med 12 tendenser, der vil præge medierne i 2018

Lyd

Lyd er en altdominerende tendens i disse år. I 2016 og 2017 er podcast vokset eksplosivt og intet – absolut intet – tyder på, at kurven knækker næste år. Tværtimod er der gode grunde til at antage, at lydbølgen vokser sig endnu større fordi lyd for længst er gået fra firstmoversegmentet til det brede publikum.

Lyd er ikke kun klassiske podcast, men også indtaling af artikler. I 2017 fik Zetlands redaktion noget af en overraskelse, da fire ud af ti historier blev lyttet, og ikke læst, kun to måneder efter journalisterne begyndte at indtale alle artikler. Samme synergi på indholdet udnyttes på Weekendavisen, og på Information samler man op på ugen med en halv times klassisk podcast.

Washington Post eksperimenterer med en robot, der er så god til at læse højt, at det er til at holde ud at lytte til. Den teknologiske udvikling vil tage fart og kombineret med, at mediebrugerne allerede har vænnet sig til at lytte, er det logisk at forvente meget mere lyd i 2018.

Lyd vil også gradvis tone frem i form af stemmeaktiverede digitale assistenter. I USA er medierne optagede af, hvordan de kan levere indhold til de to førende lydaktiverede assistenter, Google Home og Amazon Echo. Optimister for teknologien tror, at de stemmeaktiverede søgninger og nyhedsbrug vil blive lige så stor som de samme søgninger ved hjælp af tekst.

Det bliver dog nok ikke i 2018, og slet ikke i Danmark. Men rationalet i at lyd kan konsumeres mens vi laver alt muligt andet, er så logisk, at det kun er udbuddet af indhold og brugervenligheden i teknologien, der kan holde lydrevolutionen tilbage. Og begge faktorer arbejdes der intenst med. Så bare vent.

 

Kunstig intelligens

Det lyder så sofistikeret og fremtidsagtigt. Men det er nu, at teknologien slår bredt igennem – også på mediemarkedet. På årets Websummit gennemsyrede den kunstige intelligens alt fra menneskelignende robotter, til selvkørende biler, tænkende køleskabe og simple apps og tjenester, som kan købes for få kroner.

På medie- og kommunikationsområdet kan du især forberede dig på, at kunstig intelligens i 2018 dukker op her:

  • Artikelskrivning. Robotterne bliver bedre og bedre til at skrive og mulighederne for at udnytte de flittige skribenter er uendelige: Korte præcise resumeer af lange tekster, artikler sammensat af data fra forskellige kilder og moderartikler, der versioneres i tusindtal så fakta passer til hver enkel læser uanset om hen befinder sig i Horsens, Holbæk eller Herlev.
  • Research. Kunstig intelligens bruges flittigt i Google-søgninger, men med egen adgang til kunstig intelligens kan du researche som en sporhund, der hele tiden går dybere og dybere efter de relevante hits, der dukker op. Og så kan robotten selvfølgelig også skrive et notat af researchen. Teknologien er allerede nu tilgængelig for meget små penge.
  • Visuel research. Genkendelsesteknologi er meget langt fremme og kan nu bruges kommercielt til fx at registrere køn og alder på de kunder, der kommer ind i butikker. Samme teknik kan let udvikles til redaktionelle værktøjer til fx dækning af demonstrationer og store forsamlinger.
  • Analyse. Kunstig intelligens er som skabt til at hjælpe med at analysere store mængder af informationer. For eksempel ville kunstig intelligens hurtigere og mere præcist kunne have gennemtrawlet de millioner af dokumenter, som dukkede op i Paradise-leaks end menneskejournalisterne. Dermed ikke sagt, at de er bedre end menneskerne. Men de vil kunne assistere i hidtil uhørt omfang. Og de kommer til det.
  • Fake news. Der arbejdes intenst på at udvikle værktøjer baseret på kunstig intelligens til at opfange falske nyheder og dem, der spreder dem. Udviklingen er meget langt fremme og vil kun blive stærkere i 2018.
  • Dialog. Særligt på chatbotområdet vil den kunstige intelligens kunne udnyttes til dialog med brugerne. Det er dog en opgave, som kræver megen træning af robotterne for at fungere tilfredsstillende. Da medier lever af korrekte og præcise oplysninger, vil lige netop dette område nok først tage fart i løbet af nogle år.
  • Personalisering. Du kender det fra Netflix og Facebook, der er foreslår dig nyt indhold på baggrund af dine vaner. Den teknologi vil også blive udbredt til digitale medier med stor fart i den kommende tid.
  • Annonceplacering. Uanset om annoncer målrettes til konkrete brugere, eller ved siden relevant redaktionelt indhold, kræver det en dygtig algoritme at ramme plet. Og det er den kunstige intelligens spidskompetence.

 

Nye måleenheder

I en analog verden, hvor antallet af solgte aviser er proportionalt med indtægten, er avisoplag en passende måleenhed. I en digital nyhedsverden, hvor annoncørerne betaler for klik og eksponeringer er sidevisninger og brugerbesøg også passende enheder.

Men i en verden, hvor eksponeringerne foregår på langt flere platforme end mediernes egne websider og hvor annoncepriserne er ekstrem lave, er det nødvendigt at udtænke nye metrics at måle sin værdi på. Derfor har medierne i flere år arbejdet på at udvikle nye måder at kvantificere deres værdi og det arbejde vil fortsætte i 2018.

Tidsforbrug er en stensikker størrelse, som vil blive værdisat højere og højere, men også mere diffuse faktorer som er svære at gange og dividere med vil blive forsøgt at blive lagt ind i de nye succesparametre. Det kan for eksempel være brugerprofiler, engagement og tidspunkt på dagen.

 

Nye annoncer

I takt med at annoncepriser på især det digitale marked er faldende er der interesse for at udvikle nye produkter. Der er gode muligheder for at disse fire tendenser tager fart i 2018

  • Engagerende annoncer. Hvis annoncen er så appetitvækkende at man næsten ikke kan lade være med at klikke eller kigge, er den selvsagt mere værd, end en, du ikke opdager. Amerikanske The Outline har udviklet en helt særlig annoncetype, som brugerne klikker 13 gange så ofte på som annoncer generelt. Tankegang, som hos The Outline har gode odds for at brede sig.
  • Placering. Placer annoncerne optimalt sammen med beslægtet redaktionelt indhold. I årevis har annoncerne jagtet brugerne, men flere og flere mener, at fremtiden istedet ligger i at parre annoncerne med det rigtige indhold.
  • Slip for annoncer. Der pibler frem med forskellige måder, hvor brugerne kan betale for at slippe for annoncerne. TV2 og Information tilbyder det herhjemme. Men det, der for alvor kan sætte fart på netop denne tendens, er når Scroll går i luften kort efter nytår. Scroll er kort fortalt en ad blocker, som giver dig adgang til indhold uden annoncer fra førende amerikanske medier og som selv samme medier har investeret i og derfor bakker op om.
  • Sponsoreret indhold. Her er der ikke noget nyt at berette. Det vokser bare stille og roligt og intet tyder på, at ikke fortsætter i 2018. Seneste internationale undersøgelse viser, at 44 procent af verdens medier tjener penge på sponsoreret indhold. Det er dermed mere udbredt end abonnementsmodelen.

 

Søgetrafik version 2

Google er for mange medier en lidt skjult guldreserve, som får meget mindre opmærksomhed end de sociale medier. Men det er er synd, for Google har potentiale til at give mere trafik for mange medier. Og det vil der blive arbejdet med i 2018.

Her hjemme er forbilledet Bolius.dk, som fik Google-trafikken til at stige markant efter, at de ryddede voldsomt op i arkivet og strammede SEO-strategien. Det stunt er blevet bemærket og mange medier vil i større eller mindre grad forsøge at gentage Bolius succes i 2018.

Helt uden anstrengelser vil mange medier måske opleve, at deres Google-trafik vil stige. Sådan har det i hvert fald været i andet halvår af 2017 og så er der jo håb for, at den tendens bider sig fast. Noget tyder dog på, at Google-stigningen især skyldes et nyhedsmættet efterår, så man kan ikke være sikker på, at det fortsætter.

Til gengæld ligger det fast, at mere og mere af mediernes Google-trafik nu foregår på mobil. I 2017 var det 60 procent i forhold til 51 procent i 2016.

Netop fordi Google-trafikken bliver mere og mere mobil, har Google siden 2015 forberedt sig på, at de på et tidspunkt skal indrette deres søgeindeks efter mobilsider og ikke desktopsider. Det hedder Mobile First Index og mange forventer, at det implementeres meget snart, nu hvor det er et faktum at hovedparten af søgningerne foregår fra mobiler.

Hvad betyder det så? Jo, i stedet for at Google crawler rundt og indekserer desktopsider, så indekserer de mobilsider. Et vigtigt parameter for at ligge højt i indekset er ens sides hastighed og der kan der for mange udgivere være en udfordring med deres mobilsider. Se hvor hurtige 10 store danske, digitale mediers mobilsider er.

Google kommer derfor til at fylde en del alle udgiveres tanker i 2018.

 

Augmented Reality

Det kommer nærmere og nærmere og 2018 kan blive året, hvor Pokemon Go-teknologien bider sig fast hos firstmovermedierne. Vigtigste årsag til, at det er nu, det sker er, at Apple synes, at det skal være nu. I deres seneste opdatering (iOs 11.0) har de gjort det lettere at præsentere augmented reality og samtidig har de frigivet værktøjer til at producere augmented reality på. Ifølge amerikanske Quartz, der er tændt på teknologien, er de nye værktøjer så lette at arbejde med, at der næsten er tale om drag-and-drop.

Medier vil især udnytte augmented reality til at illustrere begivenheder og objekter for brugerne. Forestil dig, at du ser din egen stue igennem mobilens kamera og skærm og pludselig flyver en hval i naturlig størrelse gennem vinduet, eller redaktøren træder frem i 3D og forklarer dig en indviklet sag.

Augmented reality kombineret med geolocation kan også bruges som ”live-reportage”, hvor du i stedet for at fange Pokemons på søndagsturen bliver ført igennem en fortælling, der knytter sig til din fysiske placering og hvor tidligere begivenheder on location udspilles på din mobilskærm.

 

Mikroindtægter

I takt med at annoncepriser falder og abonnementer er svære at sælge, eksperimenterer flere og flere medier med mikroindtægter og donationer. Der findes en skov af tjenester, der kan anvendes til at modtage mindre beløb og metoden ses p.t. især hos bloggere og podcastere.

Hos Point of View International, der er et dansk bloggerkollektiv, kan man støtte hver enkel skribent direkte eller donere et generelt beløb til drift af hele platformen. Det kan man også hos 24Nyt.dk, der især er kendt for at udgive tabloid udlændingekritisk indhold.

Britiske The Guardian supplerer alle deres artikler med en lille boks, der forsøger at lokke læserne til at donere enten et enkeltstående beløb eller binde sig til en aftale om en fast donation.

Betalingsløsninger bliver hele tiden forbedret og muligheden for at mikrofinansiere sit medie bliver derfor mere og mere oplagte. Det gælder også rendyrket mikrosalg, hvor journalistikken sælges stykvist. Den metode er der dog fundamental modstand imod i den etablerede mediebranche, men som JP Politikens topchef Stig Ørskov siger, så fylder ideen mere og mere i hans tanker.

 

Ny strategi for sociale medier

Medierne har i ti år brugt de sociale medier til at skaffe sig trafik. Data fra Medietrends viser, at de største danske medier i 2016 fik 38 procent af deres trafik fra Facebook og mængden af opslag fra selvsamme medier er også enorm.

Men masser af besøg fra Facebook er tæt på værdiløse for medierne. Besøgene er korte og de giver oftest kun det ene klik, der lokkede dem væk fra Facebook for en kort stund. Derfor er der ved at udkrystallisere sig en ny diskurs, der handler om at udvinde en anden og ny form for værdi fra de sociale medier.

En værdi i form af dialog med brugerne og et sted, der kan fungere som en form for second screen til mediet. I virkeligheden er det sådan, det har lydt i skåltalerne i årevis. Men 2018 kan blive året, hvor det rent faktisk begynder at tage form –  dels fordi medierne er blevet modnet i deres håndtering af sociale medier og dels fordi trafikstrømmen fra de fremmede platforme alligevel ikke har vist sig at kunne frelse den trængte newsonomic.

 

Chatbots

Chatbots blev også nævnt sidste år som en tendens, der ville slå igennem i 2017. Flere medier har ganske vist kastet sig over genren, der giver mulighed for at føre en-til-en samtaler med hver enkel bruger, og særligt i dækningen af kommunalvalget i november præsenterede danske medier en bred buket af chatbotmuligheder for brugerne.

Men helt mainstream er chatbots ikke endnu. To faktorer taler dog for, at chatbots kan få et større gennembrud i 2018. For det første er pionererne i dansk presse, der allerede har taget chatbots til sig, generelt glade og tilfredse med dem og arbejder kontinuerligt på at udvikle dem, ikke afvikle dem.

For det andet, har Facebook netop introduceret en ny mulighed, der vil gøre det markant lettere at fiske nye brugere til mediernes chatbots. Nemlig muligheden for at lade chatbots, der er forbundet med Messenger, få et vindue direkte på mediets hjemmeside.

Dermed bliver det lettere at bygge bro mellem web og chatbot.

 

Data og teknologi

Kulturstyrelsens store rapport om it-giganternes indflydelse på danske medier, har været med til at sætte fokus på, at medierne i årevis har foræret data om deres brugere til 3.parts platforme. Den magtfordeling er ikke let at rykke på, men der er en stigende bevidsthed om at data er guld og at målet må være at beholde mest muligt inhouse.

Takket være maskinlæring og kunstig intelligens bliver det lettere og lettere for store danske medier at tage opgaven på sig og forsvare de kostbare data. Derfor kan 2018 meget vel blive året, hvor udviklingen i magtforholdet mellem medierne og de stærke eksterne partnere vender.

Data vil også i stigende grad udnyttes til redaktionel personalisering – altså at servere det mest optimale indhold for enkelt bruger på det tidspunkt og den enhed, hvor det giver bedst mening.

  

Hold på brugerne

Hellere få værdifulde brugere end mange værdiløse. Sådan er diskursen og derfor arbejdes der indædt på at please de gode brugere. Al nuværende viden siger, at gode og loyale brugere kan blive endnu bedre for mediet, hvis de behandles ordentligt.

Dem, der bruger lang tid på mediet, har større sandsynlighed for at få lyst til at betale på et tidspunkt og har også større sandsynlighed for selv at opsøge mediet via forsiden. Derfor vil kloge medier i 2018 bruge alle kneb for at massere de gode brugere til at blive lidt længere og konsumere lidt mere.

Et bud er derfor, at der rykkes resurser fra SoMe-desken til den pt sjældent-eksisterende UX-desk (user experience).

 

Blockchain

Blockchain er en revolutionerende tankegang og teknologi, som vælter frem overalt i den digitale verden. Og det kommer også til at ske i medieverdenen.

Skåret helt ind til benet er blockchain en kæde af blokke med data/viden, som valideres af mange kilder i stedet for et. Derfor – selvom det er abstrakt – er blockchains velegnede til research fordi vidensindsamlingen kan indeholde uendelig mange kilder i forhold til klassisk research som almindeligvis baseres på relativt få autoriserede kilder. Et internationalt medieprojekt med rødder i Danmark arbejder netop med den tankegang.

Udnyttelsesmulighederne af blockchains er formentlig langt større og som 2018 skrider frem vil der utvivlsomt dukke andre medieprojekter baseret på blockchain frem.

Blockchain kan også anvendes til mikrobetaling af for eksempel journalistisk indhold. Det arbejder blandt andet Nets på.

 

Cryptocurrency

Dette er en joker, som næppe kommer til at dominere mange medier i 2018. Når den alligevel skal nævnes som en mulig tendens, er det fordi tanken er så disruptiv, opsigtsvækkende, fristende og kontroversiel, at det ikke er helt utænkeligt, at nogle medier vil ideudvikle på mulighederne.

Uden at gå i tekniske detaljer er konceptet således: Cryptocurrency, som for eksempel Bitcoins, øger deres værdi ved at blive minet. At mine kræver enorme computerkræfter og adgang til mange servere samtidigt. Medier, som jo netop har mange besøgende samtidig, kan ”låne” en smule serverkraft fra hver enkelt besøgendes computer og på den måde mine cryptomønter.

Som tak for lån af server, kan mediet give gratis annoncefri journalistik. Metoden er endnu ikke for alvor testet i stor skala, men firmaet Coinhive kan facilitere miningen for medier ved at lægge en simpel kode ind på mediet. Regnestykker fra Coinhive anslår, at et stort medie, som TV2.dk kan tjene lidt over 62.000 kroner om måneden. Så p.t. er det næppe lukrativt nok til, at noget dansk medie vil kaste sig ud i det.

Men indtil videre stiger bitcoins i værdi og udbredelse af andre cryptovalutaer er i voldsom vækst. Derfor kan regnestykket hurtigt komme til at se anderledes ud.

Original

Mød Medietrends på Fagfestival 2018

Fagfestival 2018 samarbejder med Medietrends og sætter spot på udvikling og innovation. Deltag i disse fire arrangementer.

Udgivet

den

Mød Medietrends på Fagfestival 2018

Fagfestival, der arrangeres hvert andet år af Dansk Journalistforbund, får i år fire bidrag fra Medietrends.

Kom forbi og deltag i fire sessioner med fokus på udvikling og fremtid.

Mikrobetaling: Sådan får gratislæserne lov at betale

4. november: 10.30-11.30

Hvor ofte banker du hovedet mod en digital betalingsmur og tænker, gid jeg dog bare lige kunne betale for denne ene artikel. I fremtiden bliver det måske muligt. Medierne har typisk været meget afvisende over for mikrosalg, men hvis brugerne kræver det, er i hvert fald Dagbladet Information lydhør.

Mikrosalg kan både skaffe ekstra indtægter og nye læsere. Men potentielt er det også en trussel mod abonnementsforretningen og skal medierne selv bidrage til et endnu mere fragmenteret medieforbrug?

I denne session sætter vi fokus på fordele og ulemper ved mikrosalg.

Mød:

Morten Olesen og Mohammad Honeini, stiftere af Zorter.

Stine Carsten Kendal, administrerende direktør Dagbladet Information.

Esben Hørning Spangsege, mediebruger og head of digital business innovation, AFA JCDecaux.

Jakob Moll, administrerende direktør Zetland.

Vært: Jan Birkemose, Medietrends.dk


Fang flere historier på sociale medier

4. november: 12.00-13.00

Slut med tilfældige nyheder fra de sociale medier. Kom og se, hvordan du spænder et nyhedsfiskegarn ud under, over og på begge sider af dit stofområde.

På denne session bliver du introduceret til CrowdTangle - et kraftfuldt, gratis multitool, du kan bruge til at finde solohistorier, baggrundshistorier, unikt billedmateriale, tendenser og data til analyser. Med CrowdTangle kan du hente informationer fra alle de år Facebook, Instagram, Twitter og Reddit har eksisteret.

Mød:

Jan Birkemose

NB: denne session er arrangeret i samarbejde med Mediernes Efteruddannelse


Lad robotterne klare de kedelige opgaver

4. november: 14.00-15.00

Robotterne stormer frem på flere danske medier. Mød nogle af frontløberne og deltag i debatten om hvad det betyder for journalistikken og dit arbejdsliv.

På Dagbladet Børsen kommer robotterne snart til at skrive regnskabsartikler og udkast til artikler, som journalisterne kan arbejde videre med. Altinget har sat robotterne til at støvsuge Folketingets arkiver og om ikke længe begynder de at sprøjte artikler ud om stort og småt fra Christiansborg.

Lasso.dk er gået all in og har slet ikke journalister ansat – men de producerer omkring 1.500 artikler i døgnet.

I denne session gør vi status over robotternes indtog i dansk journalistik og diskuterer fordelene og ulemperne.

Mød:

Kasper Haugaard, redaktionschef Børsen.

Jakob Nielsen, Chefredaktør Altinget og Mandag Morgen.

Jakob Benediktson, CEO Lasso.

Tea Sylvest COO Lasso.

Vært: Jan Birkemose


Sådan ændrer blockchains mediebranchen

5. november: 10.00-11.00

Blockchains og kryptovaluta forandrer mediernes tilværelse. Mød en startup, der udfordrer fundamentet under medierne og hør om alternative forretningsmodeller.

Du har nok hørt om blockchains og kryptovalutaer, men du har endnu til gode at høre, hvad det har med mediedrift og journalistik at gøre. Men om få år kan mange af de processer, der ligger bag mediernes arbejde være erstattet eller suppleret af blockchains og kunderne betaler måske med kryptovalutaer.

I denne hæsblæsende session præsenteres du for det danske startup Media Sifter, der vil revolutionere mediernes fundament ved hjælp af blockchains. Gudskelov vil nogle af #dkmediers kvikkeste hoveder på området hjælpe os med at komme godt igennem de abstrakte udfordringer i denne øjenåbner af en abstrakt, ny teknologi.

Mød:

Thomas Nicolet, Media Sifter.

Søren Pedersen, Big Data udvikler på Ekstra Bladet.

Jeppe Mølgaard Thomsen, Tech-journalist på DTU

Vært: Henrik Føhns


Fagfestival 2018 afholdes i Odeon i Odense – se resten af programmet på dette link eller klik på festivallens annoncer på Medietrends.

Læs resten af artiklen

Kurateret

Stig Ørskov: DR kunne formentlig have undgået den nuværende situation

Danske Mediers frustrationer over DR blev tændt på et møde for fem år siden, hvor topcheferne fra JP/Politikens Hus, Stig Ørskov og Lars Munch, cyklede ud til DR for at mødes med Maria Rørbye Rønn

Udgivet

den

Stig Ørskov: DR kunne have undgået den nuværende situation

Besparelser på 20 procent, fyringer af cirka 400 mennesker og en hård public service-kontrakt kunne formentlig være undgået, hvis DR havde spillet sine kort mere konstruktivt.

Det mener Stig Ørskov, der ud over at være administrerende direktør i JP/Politikens Hus også har været formand for Danske Medier i de seneste tre år, hvor presset mod DR er strammet til.

Påstanden falder i en Facebook-debat mellem Stig Ørskov og mediekommentator Lasse Jensen og uddybes i en efterfølgende mailkorrespondance med Medietrends.

I begge tilfælde forklarer Stig Ørskov, hvordan DR og generaldirektør Maria Rørbye Rønn efter hans opfattelse har forhindret en konstruktiv dialog, der formentlig kunne have reddet DR fra den nuværende situation.

Vi begynder med Ørskovs indlæg på Facebook og derefter følger de supplerende bemærkninger til Medietrends.

Facebook:

”Jeg kommer efterhånden så sjældent på Facebook, at jeg først ser Lasses opslag nu. Man skal altid lære. Og jeg har i denne uge lært, at man skal være varsom, når hundredvis af mennesker står i en ekstrem ubehagelig situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt. Især når man selv har været med til at argumentere for de besparelser, der har ført til den ubehagelige situation. Det kan ikke opfattes som andet end meget ufølsomt. Point taken.

Jeg er samtidig blevet mindet om, mediechefer er nogle sarte mimoser, når de føler sig udsat for kritik i den offentlige debat. Jeg forstår det ikke helt. Men jeg skal nok forsøge at lære det.

Substansen i mit tweet står jeg til gengæld ved. Oprigtigt talt: hvis DRs generaldirektør var gået konstruktiv ind i dialogen med Danske Medier om en fornuftig arbejdsdeling mellem statslige og private medier, da vi forsøgte at starte dialogen for fem år siden, er jeg ikke sikker på, at DR var endt i den nuværende situation.

Jeg husker tydeligt, hvordan min bestyrelsesformand, Lars Munch og jeg optimistiske cyklede ud til DR Byen for at tale med Maria Rørbye Rønn, da de private netaviser stod over for at introducere digital indholdsbetaling. Vi forventede at møde en generaldirektør med en publicistisk grundforståelse for det samlede økosystem.

Til vores chok var generaldirektøren helt og aldeles ligeglad med de private netavisers udfordringer. Vi mødte en jurist, som henholdte sig til sin public service kontrakt. Og hendes udlægning af den var, at DR skulle lave gratis tekstnyheder i stor stil. Og det skal jeg love for, at DR gjorde. Kort tid efter iværksatte DR en storoffensiv, hvor man blandt andet hyrede nogle af Politikens dygtige digitale redaktører og journalister – og derefter gik i fuld gang med at lave avis til nettet. Akkurat på samme måde som de private netaviser. Blot med den forskel, at DR kunne planke de private netavisers nyheder og forære dem væk.

Vi kan godt forsøge at lade som om, at DRs gratiskopi af de private netaviser ikke hæmmer netavisernes mulighed for at sælge deres indhold. Vi er stadig så tidligt ude, at der reelt ikke er empiri for at kunne udtale sig skråsikkert om sagen. Nogle RUC-forskere har forsøgt. Men lad os være ærlige: det var på et ret løst grundlag, for nu at udtrykke sig høvisk. Til gengæld viser erfaringerne fra de private netaviser en ret klar sammenhæng mellem trafikudviklingen hos dem og dr.dk, da de private netaviser gik i gang med at forsøge sig med digital indholdsbetaling.

Vi har så fået et medieforlig, hvor den public service kontrakt, der nu er indgået mellem DR og Kulturministeriet, sender et klart signal om, at DR ikke skal konkurrere direkte med de private netaviser. Ikke desto mindre udtalte Maria Rørbye Rønn i et interview med Journalisten, at der ikke er tale om en begrænsning af DRs digitale nyhedstilbud. Hvilket fik mig til at reagere med den tweet, som er faldet både Lasse og mange andre for brystet. Men helt ærligt: jeg har grundlæggende svært ved at forstå, hvorfor DR ikke forsøger at finde en fornuftig arbejdsdeling, som sikrer de bedste muligheder for både DR og de private netmedier. Jeg er ganske overbevist om, at begge parter vil have gavn af det. Høvisk tale eller ej.”

Efterfølgende kommentar til Medietrends:

”Der er ingen tvivl om, at Danske Medier i lang tid forsøgte at overbevise DR om den gensidige værdi i at finde en god løsning. Vel at mærke en løsning, som ikke indebar beskæringer af DR. Vi ønskede blot at få klarhed over, hvilke digitale aktiviteter, DR ikke ville kaste sig over.

Men DR anså det ikke for deres opgave at give plads til de private medier. Og ja, det skabte en betydelig frustration i Danske Medier og var helt klart den udløsende faktor bag den indsats, som Danske Medier har gjort de seneste 2-3 år. Meget kunne have været anderledes, hvis DRs generaldirektør havde haft vilje til at deltage i en konstruktiv dialog og havde haft en publicistisk helhedsforståelse.”

Foto: Linda Johansen

Læs resten af artiklen

Original

Kristeligt Dagblad lancerer nyhedsrobot

Messenger er det sociale medie, som danskerne får næstflest nyheder fra. Derfor lancerer Kristeligt Dagblad nu deres egen chatbot på Messenger

Udgivet

den

Kristeligt Dagblad lancerer nyhedsrobot

Kristeligt Dagblad har netop lanceret en chatbot, der dagligt vil sende nyheder ud via Messenger. Dermed skriver de sig ind i en konstant voksende liste af danske medier, der bruger Messenger til at kommunikere med brugerne.

Det drejer sig blandt andet om Børsen, Altinget, TV ØST, TV MIDTVEST, Lokalavisen Aarhus, DR samt naturligvis Medietrends. Og flere er på vej.

Den nye nyhedsrobot fra Kristeligt Dagblad vil især bruges til at udsende et galleri med fem håndplukkede historier om dagen. Artiklerne udsendes på et tidspunkt, som brugerne selv bestemmer.

Tendensen for chatbots hos medier er i øjeblikket at gøre dem meget simple og i princippet betragte dem som nyhedsbreve på Messenger. Det er også kernen i Kristeligt Dagblads nye bot.

“Vi ved, at rigtigt mange mennesker bruger Messenger dagligt, og da vi ønsker at gøre vores journalistik så tilgængeligt som muligt, er det en oplagt platform at udforske,” siger administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Bjerager.

En ny undersøgelse har netop dokumenteret at Messenger er den næststørste sociale platform for deling, læsning og snak om og af nyheder i Danmark. Og selvom der er langt op til flagskibet Facebook, har Messenger andre fordele – ikke mindst, at der ikke er nogen algoritme imellem medierne og brugerne.

Læs: Messenger er danskernes næststørste sociale platform til nyheder

Det betyder, at beskederne ryger ud til ALLE, der er tilmeldte og da Messenger samtidig har karakter af et lidt privat rum, er åbningsraten meget høj. En undersøgelse, Medietrends tidligere har gennemført blandt danske medier med chatbots, viste, at 90-95 procent af brugerne åbner deres beskeder og knap 20 procent klikker videre.

Læs: Chatbots skaffer sikre læsere til danske medier

Disclaimer: Medietrends udbyder kurser i bygning og redaktionel brug af chatbots.

Den nye chatbot fra Kristeligt Dagblad kan besøges her

Læs resten af artiklen

Original

Hvad enhver ny journalist bør vide

En ung journalist bad en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at give tre gode råd til unge journalister. Det blev til en del flere

Udgivet

den

En ung journalist bad en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at give tre gode råd til unge journalister. Det blev til en del flere

En ung journalist bad for nylig en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at komme med tre gode råd til journaliststuderende og unge journalister. Det satte gang i en sand lavine af gode råd fra Clark og hans forbindelser på Twitter.

Roy Peter Clark har nu skrevet dem sammen og deler dem her med Medietrends læsere. Artiklen blev første gang bragt på Poynter.org

Roy Peter Clark har bestridt utallige poster på Poynter Institute, blandt andet som dekan og vice præsident. Han har udgivet 18 bøger om journalistik, heraf en på dansk, ”Skrive-redskaber:  47 uundværlige råd til skribenten”.


Hendes spørgsmål var så godt, at jeg ikke kunne nøjes med tre tips, så jeg tilbød hende seks:

  1. Få altid mere på blokken end du tror, du får brug for.
  2. Tjek alle navne mindst to gange.
  3. Placer noget interessant/vigtigt helt i toppen.
  4. Lad en person tale i tredje afsnit
  5. Komponer fortællingen ud fra en helt simpel plan: Begyndelse, midte og afslutning.
  6. Skriv mindst tre udkast.

Her er lidt flere:

  1. Hvis du er tæt på din deadline, så sats på dit udkast og ”en halv mere”.
  2. Tænk over din fortælling imens du indsamler viden og citater i stedet for bagefter.
  3. Begynd at skrive lidt tidligere end du synes, at du er klar. På den måde opdager, hvad du har styr på og hvad du endnu ikke har hjemme.
  4. Brug ikke alt fra din blok. Udvælg det mest interessante og vigtigste.
  5. Når du er ude i marken, skal du ikke kun notere, hvad folk siger, men også hvad du ser.
  6. Ankom tidligt til en opgave og bliv længe.
  7. Høflighed er en dyd – men det er vedholdenhed også.

Og selvfølgelig, som min Twitter-følger Roxanne Kearns Dill mindede mig om: Hvis du arbejder på en reportage og ser en hund i nærheden, skal du som den utrættelige (dogged) journalist du er, huske at få navnet på hunden.

Jeg postede min originale liste på Twitter og til min store glæde modtog jeg mange andre brugbare anbefalinger til nye journalister.

Nogle – som for eksempel ”Follow the Money” – virkede mere passende til erfarne journalister. Men langt de fleste ramte plet og dækkede vigtige områder som at være nysgerrig, tage noter, stille spørgsmål, tjekke og dobbelttjekke oplysninger og at være høflig uden at blive intimideret.

Her er nogle af mine favoritter – og stor tak til mine Twittervenner for at have foreslået dem:

  • Tag noter og brug en optager.
  • Skriv dine tanker, refleksioner og følelser ned undervejs. Stol ikke på din hukommelse.
  • Tag masser af billeder med din smartphone.
  • Få email-adresser og telefonnumre på dine kilder.
  • Læs! Både til research, til baggrund og til kontekst.
  • Bed din kilde om at sætte tempoet ned, mens du får noteret det hele ned.
  • Hav din læser i baghovedet.
  • Sidste spørgsmål i ethvert interview: Er der andet, jeg bør vide?
  • Print dit sidste udkast til artiklen og læs og rediger væk fra computeren.
  • Hvis du ikke forstår, hvad en kilde siger, skal du bede dem om at forklare.
  • Start ikke arbejdet med at antage, at du kender historien – eller sandheden.
  • De bedste interviews er samtaler og de bedste citater kommer ved at lytte.
  • Vær ydmyg til det sidste. I det øjeblik, du tror du ved bedre, mister du det bedste værktøj en journalist har, nemlig nysgerrigheden.
  • Interview et bredt udvalg af mennesker for at få et bredt udvalg af stemmer.
  • Bliv aldrig intimideret. Ingen kilders titler er så imponerende.
  • Spørg dig selv: Er det korrekt? Ville jeg selv synes det var interessant nok til at jeg ville læse det?
  • Hav altid en ekstra kuglepen og blok med dig.
  • Bare fordi ingen tidligere har gjort det, betyder det ikke at du ikke kan eller skal gøre det.
  • Læs dine udkast højt for dig selv med en kuglepen i hånden.
  • Skriv som du taler.

Jeg havde en doktorgrad i engelsk litteratur FØR jeg skrev min første nyhedsartikel. Men jeg husker mine bekymringer og overvejelser og det fører mig til mine allersidste tips til nye journalister:

  • Du undgår ballade ved ikke at snuppe andre journalisters arbejde og få det til ligne dit. Og tilføj aldrig noget til din historie, som ikke er sket. Hvis du gør det, er du i fiktionens verden – ikke journalistikkens verden.
  • Hvis du er bange for at interviewe autoriteter og mennesker, du ikke kender, så oparbejd lidt selvtillid ved at interviewe dine venner. Det giver god træning og er en slags øver. (men citer dem ikke!)
  • Citater skal være tro mod det, der er blevet sagt. Men af høflighed og for forståelsens skyld, er det ikke nødvendigt at citere øh og hmmm eller skrive dialekt. Det vil være distraherende og respektløst. Hvis du er i tvivl, spørg din redaktør eller lærer.
  • Når din lærer synes det er passende, kan du bede en kilde om at give feedback på, hvor præcis og dækkende din artikel er.
  • Du kan ikke skrive lige så hurtigt, som folk kan tale. Det er ok at notere nøgleord og sætninger og udfylde resten af citatet fra din hukommelse. Og så kan du tjekke med din kilde om citatet er i orden.
  • Husk at, nok du lærer et håndværk, men det er et håndværk med et formål. Hvis du driver det til det yderste, bliver du en mester i praktisk udførsel af demokrati og ytringsfrihed.
  • Hver gang du læser noget, som du synes fungerer godt, så vis det til en ven og diskuter, hvad det er der fungerer så godt og hvordan skribenten har opnået det.

Kender du en ung, ny journalist så giv rådene videre.

Foto: Wikimedia

Læs også: Et bud på fremtidens journalistliv

Læs resten af artiklen

Original

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi”

Danskerne kan nu snakke med deres Google Assistent og bede om nyheder. Radioproducer Brenda Salinas fra Google News fortæller, hvad det betyder og hvorfor formatet er anderledes end alle andre.

Udgivet

den

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi"

I denne uge lancerede Google sin stemmestyrede assistent, Google Assistent, på dansk og det er nu muligt at søge alt frem fra Google ved at tale med sin assistent. Dog er der et stort hul, nemlig nyheder. Ingen danske medier har endnu grebet bolden og bevæget sig ud på den store og tomme bane.

I udlandet, hvor Google Assistenten har fungeret i længere tid, er mange medier i fuld sving med at indtage den nye platform. Dels sørger de for at den lyd, mediet i forvejen har, bliver tilgængelig med Google Assistent og dels eksperimenterer de med nye formater.

Særligt korte nyhedsbriefs er populære og der ligger et stort potentiale i at være det medie, der får ordet, når danskerne siger, ”hvad sker der”? eller ”giv mig nyheder”.

Hver gang der opstår nye medieformater, er der en periode, hvor formatets muligheder skal udforskes og afprøves. Se blot på udviklingen fra den første tv-avis og frem til i dag.

Lige nu står den danske stemmestyrede journalistik ved begyndelsen af noget, der er let at se potentialerne i, men svært at se for sig.

I den forbindelse er Brenda Salinas fra Google på vej til Danmark for at tale til Praudas kommende Festival for nye medier. Brenda Salinas er tidligere radioproducer fra blandt andet NPR og er i dag ansat som fødselshjælper for News på Google Assistant.

Kasper Mikael Jacek fra Prauda har interviewet hende og giver her Medietrends læsere lov at kigge med.

(bragt første gang på Prauda den 12. september)

Hvad er din rolle i arbejdet med at bringe News til Google Assistent?

”Folk stiller Google Assistent alle mulige spørgsmål, og et af de mest prominente er “Hvad er nyhederne?”. Mit hold er ansvarlige for at sikre, at Google Assistent giver dig det rigtige svar til det spørgsmål. Vi overvejer, hvordan det spørgsmål kan være forskellige for forskellige mennesker. For eksempel, vil du måske gerne vide, hvad dit yndlingssportshold foretager sig, mens jeg gerne vil vide, hvad mine yndlingspopstjerner laver.”

Hvilken indflydelse tror du, at News på Google Assistent vil have på den måde vi forbruger nyheder på? Og hvad tilbyder det i sammenligning med andre services, der kuraterer nyheder?

”Google ved så meget om, hvordan folk interagerer med nyheder. Vi bruger den viden til en verden af audio-nyheder. Googles mission er at forstå og organisere al information på nettet. For få år siden var det umuligt at gøre det med lydindhold, men fordi maskinlæring og transskription er blevet så hurtigt og velfungerende er det blevet muligt for Google at lytte til det og organisere det.”

Du har tidligere arbejdet som journalist for NPR, hjulpet med at relancere NPR Latino USA Show, stiftet Texas Standard og arbejdet som journalist for 60dB. Hvordan har du brugt din baggrund i start-ups og journalistik, særligt med radio og produktionsdelen, i dit arbejde med at integrere nyheder på Google Assistent?

”Jeg elsker at finde på smarte løsninger til store problemer. Når jeg lancerede radioprogrammer, elskede jeg at tænke over, hvem publikum var og hvordan vi kunne give publikum en oplevelse, der blev ved med at begejstre dem. Hvordan kan vi organisere rum til kreativitet? Mit arbejde hos Google er fortsættelse af den mission.”

”I mit arbejde som radiojournalist og producer var mit fokus at fortælle disse historier. I øjeblikket fokuserer jeg mere på distribution. Vores mål hos Google er at sikre os, at alle historier rammer det rigtige publikum.”

Hvilke udfordringer forsøger I at løse lige nu med at integrere nyheder i Google Assistent?

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi. Hver gang vi løser en udfordring, dukker 30 nye udfordringer frem. Netop nu er det et vildt spændende tidspunkt at arbejde i dette rum. En udfordring jeg som radioproducer tænker meget på er at finde den rigtige blanding af nyhedshistorier for at holde vores lyttere interesserede. For eksempel har vi historier som alle i et land skal vide, men hvis man alene giver den type nyhedshistorier, så vil lytterne slukke. Hvordan kan vi skabe et system, der giver hver enkel bruger et personligt nyhedsmagasin, der giver dem en følelse af at blive informeret, begejstret og stimuleret.”

Hvad kan vores publikum forvente at høre til din præsentation på Praudas Festival for nye medier?

”Jeg vil tale om, hvordan det at fortælle historier på en stemme-aktiveret platform er markant anderledes end at fortælle en historie på radioen eller selv i en podcast. Du kan ikke forvente at publikum bliver – du er nødt til at give dem en grund til at blive. For eksempel: hvordan de første 10 sekunder af en historie er de vigtigste.”

Læs mere om Praudas Festival for nye medier her.

På dette link kan medier komme i kontakt med Google og forbinde deres lyd med Google Assistent

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu