Connect with us

Original

Her er vinderne af Danske Mediers Digitale Priser

Danske Mediers digitale priser blev uddelt i dag. Her er vinderne samt dommerjuryens begrundelser. Der blev uddelt 2 guld, 5 sølv og 8 gange hædrende omtale.

Udgivet

den

Her er vinderne af Danske Mediers Digitale Priser 2018

Danske Mediers digitale priser blev uddelt i dag. Her er vinderne samt dommerjuryens begrundelser.

Der blev uddelt 2 guld, 5 sølv og 8 gange hædrende omtale.

Klik på overskrifterne for at se de digitale projekter.

Guld

Kristeligt Dagblad – Digitale historier 

Kristeligt Dagblads specialhistorie om demens er en smagfuld, afdæmpet og ekstrem effektiv brug af digitale virkemidler. Indledningsvis tvinges læseren til at teste sig selv for demens for at få lov at læse artiklen. Det skaber en god forståelse for sygdommen. Men artiklens digitale trumfkort er de mange billeder, der langsomt toner ud og forsvinder – helt som mennesket, der er ramt af demens.

DR – Digitale historier 

Det kan være fristende at proppe en digital fortælling med virkemidler, så kunsten er i virkeligheden at kunne begrænse sig. Lige præcis det har DR evnet til guld med deres fortælling om Jernmanden og den døde nyre. Virkemidlerne understøtter uden at overdøve, men ligger som underlægningsmusik og giver historien lov til at folde sig ud.

Sølv

Kristeligt Dagblad – Digitale historier 

Med meget simple greb kommer læseren helt tæt på de overvejelser, som kommende forældre til et barn med muligt Downs Syndrom står overfor. Man bliver tvunget til at tage de tunge beslutninger, hvis man vil læse historien til ende. Det er dygtigt brug af det digitale medie og viser, at ikke man ikke nødvendigvis skal have en stor produktion i gang for at lave en vedkommende digital fortælling. Derfor sølv.

DR – Digitale historier 

Dr.dk formår med ”Tag temperaturen på kloden” at behandle et af tidens vigtigste og mest komplekse emner, så det fremstår let tilgængeligt og i øjenhøjde med brugerne. Data bliver gjort spiseligt med greb som brugerinddragelse og gamification, og de grafiske, dynamiske elementer er enkle, nemme at afkode og lege med. Alt i alt fremstår pakken enkel, indbydende og yderst informerende.

Jydske Vestkysten – Lokale og regionale digitale medier 

Jv.dk har gennemgået en enorm forvandling – både på overfladen, men ikke mindst bag facaden og i det journalistiske motorrum, hvor der er blevet justeret markant på tankegang og arbejdsmetoder. Ændringerne har resulteret i et mere dynamisk og fokuseret site, der er nemt at navigere i, selv om det dækker over et enormt geografisk område. Og det skader bestemt heller ikke, at de i øvrigt er blevet taget godt imod af brugerne.

Fagbladet 3F – Digitale historier 

Tema, kontekst, læsning og layout går op i en højere enhed, når fokus sættes på robotterne. Det er tiltalende visuelt og grundigt journalistisk udført. Det kræver stor selvsikkerhed at opbygge et stort tema – og samtidig også linke ud til eksterne ressourcer og dokumentation. Resultatet er et helt univers om automatisering af arbejdslivet og dets muligheder og trusler.

Kristeligt Dagblad – landsdækkende digitale medier 

Kristeligt-dagblad.dk fremstår brugervenligt, let overskueligt og lynende hurtigt – ikke mindst på mobilen, hvor loadtiden er minimal. Sitet bærer præg af, at det er indholdet, der er i højsædet – ikke det visuelle. Alle forstyrrende elementer og tant og fjas er barberet væk. I stedet er der skåret ind til benet med fokus på de bærende sektioner, hvilket gør det utroligt nemt og intuitivt at navigere som bruger. Sitet står knivskarpt til målgruppen og er eksekveret med en sjælden set kompromisløshed.

Hædrende omtale

EB.dk

Eb.dk er flagskibet over alle danske nyhedssites. Trafikken er enorm og stadig stigende og læserne fristes let og effektivt til at blive lidt længere. Eb.dk er tabloidt og råber gerne højt, men de mange farver, rubrikstørrelser og varierende elementer er sammensat på en æstetisk sikker måde. Med de markante forbedringer af mobilsitet i 2017 fortjener eb.dk hædrende omtale.

TV 2 – landsdækkende digitale medier 

Kvalitetsside – kort og godt. Læserne kommer godt rundt fra forside til sektioner og artikler og hele vejen tilbage til forsiden. Det er nemt at navigere, og der er en vellykket balance mellem kommercielt og redaktionelt indhold.

Realityportalen – niche- eller fagmedier 

Mere kommercielt og spekulativt end en portal om realitystjerne kan det ikke blive. Det er der ikke noget galt ved. Det er stærkt set her at finde en niche mellem  glossip og blog. Men det er ikke nok, i eksekveringen kan det gå rigtig galt. Det gør det på ingen måde for realityportalen. Det er videreudviklingen af en fremdeles relativt ung, ny kategori. Der laves udmærket journalistik, tilfører en side mere til en noget overfladisk del af pressen, og det gøres professionelt.

Politiken – Digitale historier 

Som en anden Ahab, der jagter Moby Dick, følger vi forfatteren Morten Strøksnæs ud på det blå efter den store grønlandshaj. Mortens fortælling blandes med grafik og fakta om grønlandshajen. Mixet fungerer fint uden at stjæle rampelyset.

Politiken – Digitale historier 

Jagten på den perfekte krop er en digital fortælling, der er meget tro mod universet af kropsdyrkelse, usikkerhed, Instagram og ikke mindst spiseforstyrrelser. Fortællingen blander elegant historien om Emilie med lige præcis de billeder og rekvisitter, der gør, at det næsten er som at være i stue – eller fitnesslokale – med hende. Brugen af sms-samtaler med Emilies mor er med til at skabe dybde og autenticitet i fortællingen.

TV 2 – Digitale historier 

Ideen om at teste e-sportsudøvere mod jagerpiloter er godt tænkt og flot eksekveret. Den digitale fortælling fremstår indbydende med flot design og ikke mindst video af super høj kvalitet. Desuden løfter det den overordnede oplevelse og gør det lettere at relatere til historiens hovedpersoner, at man har prioriteret brugerinddragelse og gamification i form af test af reaktionstid og hukommelse. Alt i alt en drøn solid fortælling.

TV 2  – Digitale historier 

TV2s digitale version af Operation X er et anerkendelsesværdigt eksempel på, at digitale virkemidler kan få alle til at interessere sig for undersøgende journalistik. Ved hjælp af helt simple cards bladrer vi os igennem den undersøgende journalistik. Med dette projekt har Operation X sat nye standarder og anvist en ny vej til at udbrede en af fagets vigtigste discipliner – den afslørende journalistik.

Kristeligt Dagblad – Digital ide 

10 år med Facebook kan naturligvis kun markeres på en måde. Nemlig som et Facebookfeed. Sådan tænker man nu efter Kristeligt Dagblad oprettede en hel Facebookside for at fortælle historien om Facebooks 10 år unge liv. Men da Kristeligt Dagblad fik ideen var der næppe mange andre, der havde tænkt den og formentlig slet ingen, der kunne finde på at udføre den. Ideen er original og fortjener hædrende omtale.


Dommerjuryen har bestået af:

Kamilla Harritsø.

Christian Stavik.

Simon Stilling.

Jan Birkemose.


Læs Jan Birkemoses tale ved prisuddelingen: Hvis ikke chefen siger op i røven får man ingen priser

Original

”Okay, Google” kommer på dansk

Svenskerne kan nu tale med Googles assistent og inden nytår kan Google også tale dansk.

Udgivet

den

”Okay, Google” kommer på dansk

”Okay, Google, hvad er der sket i dag?”

”Okay, Google, giv mig nyhederne”

”Okay, Google, er de danske medier klar til, at Googles assistent meget snart kan tale dansk?

Sidstnævnte er et relevant spørgsmål, som der p.t. ikke kan svares konkret på. Google er netop begyndt at tale svensk og inden nytår vil Googles assistent kunne tale dansk og så vil danskerne kunne spørge og få svar på alt, som nogen har fodret Google med.

Fuldstændig som i dag, hvor Google hurtigt finder indhold, der giver svar på vores tekstbaserede søgninger.

Google Assistent virker på alle enheder og det betyder, at man kan bruge sin mobil til at spørge efter vejret, nyheder eller ens favoritpodcast. Men den stemmestyrede tjener kan kun levere svar, hvis nogen indholdsproducenter, som for eksempel medier, har fodret den.

De kan de gøre via dette link, som formentlig vil opleve en del trafik fra danske udviklere i den kommende tid.

Lyd er i den grad kommunikationens new frontier og selvom amerikanske medier og mediebrugere i to år har kunnet snakke sammen via Google Asssistant, Amazon Alexa og andre stemmestyrede chatbots, er det tydeligt, at formatet ikke er færdigudviklet og at både indholdsproducenterne og forbrugerne fortsat eksperimenterer.

Men ligesom ingen – absolut ingen – virksomheder, organisationer og medier i dag kunne forestille sig ikke at være på internettet og ikke gøre sig søgbare på Google, ønsker ingen at blive sat af det store lydtog, der ruller stærkere og stærkere.

Derfor satser store mediehuse verden rundt på, at netop de har det rigtige lydindhold og at det er dem, der kommer ud af højtaleren, når brugerne har brug for nyt.

Digiday gav for nylig en kort status over diverse mediehuses sats på området:

  • NPR har seks mennesker ansat til at udvikle indhold til de stemmestyrede enheder.
  • New York Times har oprettet en enhed med selvstændig redaktør for området.
  • Al Jazeera har udnævnt en senior producer til at udvælge hvilket indhold, der skal gøres tilgængeligt og hvilket indhold, der skal specialudvikles til de nye formater.
  • Washington Post har et dedikeret audioteam til opgaven.

Bloomberg og BBC, og formentlig mange andre, har også øjnene fast rettet på de nye muligheder. Alle er bevidste om brugernes store interesse for lyd og alle ved, at selv skævskud og fejlafleveringer ved at være firstmover giver værdifulde erfaringer på et marked, der formentlig blive meget, meget stort.

Et godt eksempel på, hvor glade danskerne er for lyd, er Zetlands overraskende succes med at indtale alle artikler. Det har på kort tid forvandlet Zetland til et lyttemedie, hvor 60 procent af konsumeringen foregår med ører og ikke øjne.

Læs: Da Zetland blev et lyttemedie

DRs medieforskere har i flere år oplevet stigende forbrug af podcast og senest målte de, at danskerne podcastede seks procent mere i sommerugerne end ved årets begyndelse.

I Sverige er så vidt vides ingen medier klar med lyd til Google Assistenten, men flere kommercielle virksomheder har forberedt sig og lader svenskerne prata med H&M, ICA, Postnord og SJ.

Danske medier, der allerede har lyd, bør som minimum sørge for at det bliver tilgængeligt, når dansker i løbet af efteråret siger “OK, Google giv mig podcast”. Men skridt to kan måske også være at udvikle indhold, der er tilpasset det nye format.

Foto: Fouquier

Læs: Er du klar til den store lydbølge?

Læs resten af artiklen

Original

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

POV har nu nået deres mål om at indsamle 250.000 kroner og sammen med en række af tidligere crowdfunding-succeser, vil det give andre blod på tanden.

Udgivet

den

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

På 15 dage nåede Point of View International deres mål om at indsamle 250.000 kroner i en crowdfunding-kampagne. Kampagnen fortsætter i yderligere tre dage og POV International håber at maksimere beløbet yderligere. På forhånd har en anonym donor (iøvrigt ikke optimalt med anonyme bagmænd bag uafhængige medier, men det er en anden snak) lovet at doble beløbet op. Dermed står POV til at modtage mindst 500.000 kroner til den videre udvikling af mediet.

Point of View er ikke det eneste medie eller medieprojekt, der har haft held med at indsamle penge fra læserne og sympatisører. Med bidrag fra medieforsker Aske Kammer fra IT Universitet er her en liste over crowdfundings i de senere år:

  • Zetland indsamlede i 2015 533.837 kroner fra i alt 1.388 bidragsydere.
  • Atlas Magasin indsamlede i 2017 250.000 kroner.
  • Podcasten Dårligdommene indsamlede i denne sommer 38.952 kroner fra 216 bidragsydere.
  • Podcasten Kongerækken indsamlede i 2016 50.130 kroner.
  • Podcasten Album indsamlede 146.037 kroner fra 306 bidragsydere i 2016.

Lige nu indsamler fodboldmediet Mediano midler til at producere en ny podcastserie om Superligaens største øjeblikke. Målet er 13.500 euro og foreløbigt har Mediano fået tilsagn om 2.211 euro svarende til 16.500 kroner.

Tidligere forsøgte platformen Peblish at facilitere indsamlinger til konkrete medieprojekter – typisk artikler. Men selvom der blev produceret adskillige artikler, måtte projektet sidste år lukke.

Læs: Startup foræres væk – Vil du overtage Peblish?

Når man ser på listen over vellykkede crowdfundingindsamlinger er det let at forestille sig, at metoden vil få mere medvind i den kommende tid. Men sandsynligheden for succes er selvfølgelig direkte proportional med ens evne til at tiltrække brugere, der er så positivt stemt for ens projekt, at de frivilligt vil hive penge op af lommen.

For mange vil det være angstprovokerende at forsøge, da en fejlslagen crowdfunding ikke alene giver nul kroner, men også på den ondeste måde udstiller den manglende kontakt, man har med sine brugere.

Det er dog værd at notere, at mange medier i disse år er meget fokuserede på at genopbygge deres kontakt med brugerne, nogle går all in med medlemsbaserede modeller, mens langt de fleste “blot” intensiverer deres brugerorientering og skruer ned for deres eget afsenderfokus.

Alt andet lige vil denne udvikling stille medierne bedre, hvis de kaster sig ud i crowdfunding.

Da der samtidig er stor lyst til at udvikle og den nye medieaftale stiller startups dårligere end tidligere, er det oplagt at forvente, at vi kommer til at se mere til crowdfunding i den kommende tid.

Crowdfunding er i øvrigt ikke forbeholdt små medier. Man kunne også forestille sig større medier i havsnød, som beder om hjælp. Eller medier, der mangler kapital til konkrete og veldefinerede projekter – som fx. Medianos indsamling.

Medianos indsamling kører den næste måned og kan støttes her.

Kender du til andre crowdfunding-projekter i blandt danske medier, som ikke er nævnt her, så tip her – så opdaterer vi hurtigst muligt

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu