Hvad kan AI, som du ikke kan?

Illustration skabt sammen med ChatGPT

Godmorgen,

Det er helt naturligt, at vi mennesker er optagede af, om AI er dårligere end os til opgaver, som vi allerede er gode til.

Den kan ikke skrive lige så godt som mig!

Jeg er meget bedre til at formulere mine egne interviewspørgsmål!

Den har ikke mit netværk!

Selv når AI løser en hverdagsopgave perfekt, er kommentaren ofte Ja, men det er jo ikke bedre end det, jeg selv kunne gøre.

Det er alt sammen rigtigt. 

Men hvis vi vil opnå noget nyttigt med AI, skal vi udvide paletten og ikke bare konkurrere med AI på vores faglige hjemmebane, men turde træde ind på dens banehalvdel.

Vi skal finde de opgaver, som vi aldrig selv ville kunne løfte, men som er guf for den kunstige intelligens. 

Ved årets uddelinger af den amerikanske Pulitzer-pris, var der anvendt AI i 8 af finaleprojekterne. Fem af dem vandt en Pulitzer-pris.

Og de blev ikke belønnet fordi AI havde skrevet artiklerne eller udtænkt journalisternes spørgsmål. Nej, AI var blevet anvendt til at løse opgaver, som journalisterne aldrig selv ville have kunnet fikse.

Det handlede om at lade AI læse og forstå enorme mængder dokumenter, lave screendumps af en YouTube-video, hvor en gerningsmand til et skoleskyderi bladrer i en notesbog skrevet på et for journalisterne ukendt sprog, analysere lækkede e-mails og databaser fra et kinesisk overvågningsfirma og endelig gennemgå alle de amerikanske myndigheders afgørelser om kryptovaluta siden 2017. 

I Tyskland tager Tactile.news kunsten at lytte til brugerne til et nyt niveau ved hjælp af AI. I stedet for at benytte lukkede spørgsmål i brugerundersøgelser og interaktion med brugerne lader de AI lytte og forstå svarene og stille relevante opfølgende spørgsmål.

Herhjemme begynder vibekodning så småt at glide ind i det redaktionelle arbejde. 

For eksempel lod Politiken under folketingsvalgkampen læserne designe deres egne valgplakater. Og i Aarhus lavede Dinavis.dk en beregner, der gav læserne mulighed for selv at analysere AGFs chancer for at vinde mesterskabet for første gang i 40 år.

Alt sammen eksempler på, at AI har forlænget de journalistiske kompetencer med noget, som journalisterne ikke selv kunne.

Kunsten at skabe værdi med AI er ikke at konkurrere om de opgaver man allerede er god til. Kunsten er at opdage de opgaver, som AI kan forbedre ens samlede arbejde med. 

Om det ender med en Pulitzer-pris eller noget andet, er ikke det vigtigste. 

Men jo stærkere forståelse vi har af den værdi, vores arbejde skal skabe, jo bedre kan vi se, hvor AI kan løfte det. Ikke bare ved at gøre noget hurtigere, men ved at gøre noget, vi ikke kan, og dermed øge det vi tilsammen kan.

❓

Spørgsmålet er derfor: Hvad kan AI gøre bedre end dig, som kan øge værdien af dit arbejde?

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

Stor tillid til nyhedsinfluencers

Ny undersøgelse viser, at seks ud ti amerikanere har lige så høj tillid til individuelle nyhedsinfluencere som til journalister på medier. 

Tilliden til nyhedsinfluencerne er højere blandt republikanske vælgere end demokrater.

Livet efter SEO

Når søgetrafikken tørrer ud, giver det ikke mening at bruge kræfter på at gøre sig lækker over for søgemaskinerne med SEO.

Derimod skal medier, og andre der lever af opmærksomhed, styrke deres synlighed hos AI-tjenesterne. Også selvom det næppe skaber klik til mediet.

Det er konklusionen fra eksperter i SEO og GEO, som Reuters Institute for The Study of Journalism har talt med.

Tankegangen hos eksperterne er, at hvis for eksempel ChatGPT omtaler et medie, vil det øge chancen for at brugerne ved lejlighed selv finder frem til mediet. Og når det sker, skal mediet være klar med nyhedsbreve, podcast, events og andet der kan skabe den direkte relation.

Samtidig advarer eksperterne mod at man gør sig lige så afhængig af AI-tjenesterne, som man har gjort sig af Google og sociale medier.

Det australske mediehus Nine Publishing, der udgiver flere store aviser, har indgået partnerskabsaftaler med blandt andre CoPilot. De argumenterer for deres strategi ved at fremhæve, at selvom det ikke giver megen klik, så skaber det en synlighed hos en masse brugere, som de ellers ikke ville have kontakt til.

Desuden påpeger Nine Publishing, at en fast aftale med AI-tjenesterne giver mulighed for at stille krav om hvordan indholdet bruges. 

Hvornår peakede Grønland i The Guardian?

The Guardian har vibekodet en simpel søgemaskine, der kan sammenligne hvor meget dækning The Guardian har givet forskellige emner igennem de seneste 15 år.

Du kan for eksempel se, hvornår Grønland kom på radaren, eller hvornår dansk fodbold fyldte mere end Danmark som helhed.

Sjov feature, som er et godt eksempel på kreativt brug af arkivstof, der ved hjælp af ny teknologi får nyt liv.

At vibekode er at forklare en chatbot din idé med ord og vibes og lade den omsætte det hele til kode.

Y lanceres på tirsdag

Det længe ventede AI-medie Y går nu i luften den 27. oktober. Som udgangspunkt vil journalistikken være tilgængelig som tekst og lyd.

I den seneste tid er der poppet AI-medier op overalt i Europa og det bliver derfor spændende at følge med i den første ambitiøse danske udgave.

Fire minutter med Steven Feraru

Jakob Moll sendte i sidste uge stafetten videre til Steven Feraru med disse ord:

Snak med Steven Feraru fra Højkant. Steven er flydende i vertikal video og ved alt det, folk på min alder tager på konference for at forstå bare fem procent af. Samtidig har han et enormt begavet blik på journalistikkens dybereliggende problemer. 

Steven Feraru underviser i at fortælle historier på tværs af platforme, og er medstifter af Højkant, der producerer video til sociale medier.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Hvordan vi får faglighed til at leve på sociale medier. Vi arbejder med mennesker, der ved enormt meget om noget, men som ikke nødvendigvis er vant til at fortælle om det foran et kamera. 

Jeg synes, det er spændende at finde frem til det, der får andre til at stoppe op og lytte, uden at vi gør indholdet dummere undervejs. Ofte er den bedste historie noget, folk selv synes er helt almindeligt, fordi de arbejder med det hver dag.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Jeg elsker Zetland! Og så synes jeg modsat medieleden, at de danske klassiske medier har været pisse gode til at justere deres indhold til den nye medievirkeligheden. Go jer! I er pisseseje. 

Hvis jeg skulle nævne nogen, der gør mig særlig glad så er det edutainment kanalerne. Lasse Winther, Bruhliver, der er mange – men bare for at nævne to.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Stoppe med at lade som om, at influencere, creatorer, Instagram, streamers… alternative medier er noget ANDET end medier. 

Jeg cringer hver gang et nyhedsmedie skal udtale sig om noget “der sker på internettet” som om det er de unges cyberspace hobby. Jeg har lyst til at kaste remoten efter fjernsynet og råbe HALLOO!! 

Internettet er lige så ægte som fjernsynet, alle scroller, alle er på sociale medier, alle poster på de samme platforme. Det er internettet, der former virkeligheden lige så meget som det går den anden vej. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
At være mere nysgerrig på, hvordan folk faktisk bruger det, vi laver. I produktudvikling tester man, ser hvor folk falder fra, og justerer. Den tilgang kan vi godt bruge mere i medierne. Det behøver ikke betyde, at publikum skal bestemme, hvilke historier vi fortæller. Men vi kan lære meget af, hvor de mister tråden, hvilke spørgsmål de stiller, og hvad de sender videre til andre. En udgivelse kan også være begyndelsen på en samtale… men det gør de nok allerede 😉

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Jeg ville sende bolden videre til netop Lasse Winther og hils ham mange gange ✖️