Hvis ikke chefen siger op i røven med det, får man aldrig banket bolden i målet

Jan Birkemoses tale ved overrækkelsen af Danske Mediers Digitale Priser 2017 .

Når jeg kigger ud over de i alt 42 projekter, som i år har været indstillet til Danske Mediers digitale priser, er der tre ting, der slår mig:

1

For det første den iderigdom og kreativitet, der ligger bag alt arbejdet. Uanset om det er den ene eller anden af de fem kategorier syder de mange projekter af talent, energi, innovationslyst og en insisteren på at sætte nye standarder for vores fag.

Det gælder uanset om det er formidling af spændende historier, udvikling af rasende hurtige og letoverskuelige sites eller at omsætte skøre ideer og indfald til virkelighed.

Skulle der alene uddeles priser for talent, energi og kreativitet, skulle der uddeles 42 priser i dag.

2

En anden ting, der slår mig – og gør mig glad, er at rigtig mange af projekterne har satset på brugerinddragelse med stor succes. Per Westergård og Søren Schultz Jørgensen har netop udgivet deres bog om den tabte forbindelse mellem medierne og brugerne. En forbindelse som blandt andet er blevet slidt over fordi medierne, d.v.s. journalisterne og redaktørerne, i alt for mange år har siddet bag tykke mure og blot sendt envejskommunikation ud til masserne – der ikke havde alternativer, hvis det ville informeres.

Det har de i dag og derfor er medierne mere end nogensinde tidligere tvunget til at se brugerne i øjnene, lytte til dem og inddrage dem.

Det gælder i research, i ideudvikling og også i formidling. Og det har mange af de projekter, som vi i dag anerkender for at være det forløbne års bedste digitale journalistik benyttet sig af. Gamification, interaktion og personlige test af brugerne lader til at være en selvfølge hos mange af jer, der sidder her.

Det er et mindset, der vidner om en klar forståelse af, at jeres publikum ikke er passive og ukritiske masser. Det er en god begyndelse på at genoprette den tabte forbindelse – så tak for det.

3

Den tredje ting, som jeg tænker på, er det fundament, som alle de 42 projekter er bygget på. Nemlig nogle redaktionelle ledelser, der enten har pisket projekterne frem eller haft lyst til at give medvind til gode ambitiøse medarbejdere.

Jeg tror mest, det er det sidste, der er gældende her.

At skabe et miljø, hvor man igen og igen fabrikerer banebrydende udvikling er ikke noget, der sker af sig selv. Udover at der skal prioriteres ressourcer til det, så skal man også anerkende, at udvikling ikke trives i en nulfejlskultur.

Selv Ronaldo skyder ved siden af målet engang i mellem og det gør man også, når man udvikler nye formater, funktioner og formidling. Hvis ikke man har en chef, der siger op i røven med det, så får man aldrig banket bolden i mål.

Jeg tror derfor, at budskabet til medier og redaktioner, som endnu ikke har været med i slutspurten til disse priser, er at overveje om de er klar til at nedbryde dogmer og konventioner og slippe de gale medarbejdere løs.

Med den opfordring vil jeg gerne uddele priser til i alt 15 projekter: 2 guld, 5 sølv og 8 gange hædrende omtale.

Se hvem der vandt de 15 priser.