Ægte mennesker slår AI

Når du har læst nyhedsbrevet, skal du se den vilde robotdansevideo fra Web Summits åbning

Godmorgen,

Min plan var egentlig at udskyde dette nyhedsbrev til fredag. Jeg er nemlig til Web Summit i Lissabon og vil gerne have mest muligt med fra konferencen og så skrive til dig bagefter.

Men, men, men… Stormen Charles, der har bygget sig op i flere dage over Atlanten, rammer Lissabon i dag (onsdag) og har lukket både Web Summit og resten af byen ned.

Jeg er derfor spærret inde på et kedeligt hotelværelse, og så er der jo ingen undskyldning for ikke at skrive nyhedsbrev.

Web Summit er først og fremmest en teknologikonference og hovedparten af de 70.000 deltagere har blikket stift rettet på tech og business. At tilværelsen også handler om ægte mennesker kan næsten virke som en overraskelse og en utidig forstyrrelse for mange af dem.

Gudskelov er der også mere tænksomme hjerner hernede, og på Web Summits første dag sporede jeg en stor interesse for, hvad rigtige mennesker har af kvaliteter.

Humans are back, lød det for eksempel begejstret og konkluderende fra Janice Min, der er chefredaktør for Hollywood-mediet The Ankler, efter en længere snak om, hvordan man tiltrækker de alleryngste mediebrugere fra generation Alfa.

En af pointerne er, at de yngste teenagere går efter ægte oplevelser og forbindelser. 

Derfor er de mere til creators end brands, og bølgen mod AI og smartphones resonerer også rigtigt godt hos dem.

Blandt andet blev koncerter, hvor publikum bliver bedt om at pakke telefonen væk, nævnt som et eksempel på en tendens, de yngste målgrupper har taget godt imod.

Forholdet mellem individuelle creators og etablerede medier fyldte også meget på de scener, jeg besøgte. 

Blandt andet hørte jeg om Washington Posts såkaldte Third Newsroom, som er et systematiseret samarbejde med creators, som udgiver indhold på egne kanaler og på Washington Posts kanaler.

Kreatørerne, som Washington Post indgår partnerskaber med, har altid en stor følgerskare og en ekspertise, som de er førende i. Sammen med Washington Post får de flere kræfter og større rækkevidde. 

For eksempel giver avisen dem rådgivning i journalistisk metode og lader både faktatjekkere og jurister kvalitetssikre alt indhold, før det udkommer.

I mange tilfælde får indholdet alene på Washington Post egne platforme mere trafik end deres egne nyheder. 

Redaktøren for Third Newsroom forklarede, at motivationen for samarbejdet er, at det giver Washington Post adgang til målgrupper, der ellers er svære at nå, at det udvider deres forretningsben, og at det frem for alt giver en værdifuld læring i at forstå publikum på en helt anden måde end traditionelle medier normalt gør. 

I en anden session blev det kritiseret, at mange i den etablerede medieverden skaber modsætninger mellem creators og journalister. 

”Vi er kommet for at blive, og hvis man insisterer på at skabe modsætninger, bliver vi erstatninger for journalister og ikke supplementer,” lød det småtruende fra nyhedsinfluenceren Vitus Spehar, hvis kanal Under The Desk News har 5 millioner følgere.

Navnet på kanalen har den tvedelte årsag, at Spehar som en spontan indskydelse kravlede ind under sit skrivebord, da de rapporterede om stormen på Capitol Hill på TikTok. 

Ideen var, at TikTok ofte belønner lidt absurde greb. Og videoen gik da også viralt og Spehar blev berømt for at sidde under the desk.

Samtidig har navnet også en nok så interessant pointe for de etablerede medier. Det er nemlig et trygt sted at sidde og forklare nyhederne i stedet for at sidde med rank ryg og have skrivebordet mellem journalisten og publikum.

”Hvis ikke I tager os alvorligt, taber I,” lød en anden advarsel fra Spehar, der trods sine direkte henvendelser til de gamle medier havde en sympatisk attitude, hvilket også kommer til udtryk i kanalens tagline – Gentle news for brutal times.

Stormen over Lissabon er nu løjet af, og jeg vil forlade hotelværelset og glæde mig til Web Summits sidste dag.

Og så har jeg tre forslag:

1. Husk at læse Fire minutter med Timme Bisgaard Munk – ham fra Kforum. Find ham sidst i nyhedsbrevet.
2. Tjek alle Medietrends kurser. Det er dem, der skaber økonomi til dette nyhedsbrev.
3. Tjek også Nye Mediers Festival, hvor jeg blandt andre skal tale.

Fortsat god torsdag

Jan

Løsrevne citater fra Web Summit

“Jeg tror, at podcast er så stort fordi folk ikke vil være alene med deres tanker.”

Lucy Blakiston, stifter af Shit You Should Care About.

“Jeg eksisterer så mennesker ikke behøver at opføre sig som maskiner.”

Robotten Walker C1 fra Agabot

“I software kan AI godt være good enough – sådan er det bare ikke i medier og underholdning”.

Alice Ma, CEO Mad Realities.

“Vinderen er den, vi vil bruge tid med – ikke afsætte tid til”.

Ian Schafer, cofounder Ensemble

“Medierne bliver disruptet hurtigere end andre brancher. Sociale medier disruptede os hurtigere end de andre og nu sker det igen med AI. Det afgørende for overlevelse er ikke at indføre AI. Vi indførte også sociale medier og mange af dem, der var bedst til det, tabte. Det afgørende er at finde det rigtige strategiske svar på det rigtige tidspunkt.”

Nicholas Thompson, CEO The Atlantic.

“Når du beder AI om en anbefaling af en restaurant i Lissabon, giver den dig hurtigt et forslag, men har måske besøgt 99 andre sider, som ikke får noget ud af din sult. Men de hjemmesider har stadig udgifter til server.

Lad os bare forestille os, at AI i fremtiden tjekker 999 andre sider eller måske hele internettet, før den foreslår dig McDonalds. Det er et gigantisk ressurcespild, og derfor bør vi indføre en form for mikrobetaling, hvor agenterne betaler for deres besøg.”

Matthew Prince, CEO Cloudflare

Fire minutter med Timme Bisgaard Munk

Timme Bisgaard Munk er Ph.d., research fellow ved Digital Democracy Centre, SDU. Redaktør af Copenhagen Review of Communication og partner i Resonans Partners. Fast klummeskribent i Politiken. Tidligere redaktør af Kforum i 25 år.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Det lyder nørdet, men AI har gjort programmering til en ny journalistisk faglighed, og det er en gave. Jeg har længe været fascineret af Bellingcats open source-efterforskning. Den krævede før et hold af specialister. Med agentbaseret AI kan én journalist skrabe data, krydstjekke kilder og bygge sine egne værktøjer. Det går nu mainstream i datasamfundet. Journalistisk kompetence bliver demokratiseret, og vi får en ny AI-drevet borgerjournalistik.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Journalisten. Vi går fra en opmærksomhedsøkonomi til en tillidsøkonomi. Når AI kan producere uendeligt med indhold, er det knappe ikke længere klik, men troværdighed. 

Truth-tech bliver den nye infrastruktur, og her er journalisten den oplagte bannerfører og general. Journalistens mission er urmoderen til alle agenter: at finde ud af, hvad der er sandt, og fortælle det videre. Vi står på den rigtige side af historien. Vi skal bare tage agency over agenterne for vi er deres oldemor.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Mere god karma og lyst, mindre anti-AI, anti-AI-influencere og anti alt muligt. Offentligheden flytter fra sociale medier til en agentisk intentionsoffentlighed, hvor folk sender agenter ud efter svar i stedet for at scrolle. Den splittes i tre lag: agent til agent, agent til menneske og menneske til menneske. Hvornår skal en agent deklareres? Hvordan dokumenteres kilder? Hvem har ansvaret? Presseetikken skal skrives igen, og journalister skal skrive den. VI er de eneste som kan gøre det. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

At man ikke skal tage livet alt for personligt. Ikke alle historier er personlige historier. God journalistik er biased mod den personlige fortælling. Det er den blinde vinkel. Struktur slår individ. Medierne fortæller helst historier om de syv dødssynder: grådighed, hovmod og misundelse hos den enkelte. Det er nemt at fortælle, men forklarer sjældent, hvorfor tingene sker. Sociologien og økonomien har længe vidst, at systemer og incitamenter former adfærd mere end personlig moral. Historien om samfundet og strukturen slår de syv dødssynder.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Dyrby fra Y. Han har brug for nogle flere bogstaver og lidt støtte. Han prøver jo et eller andet. Det skal han have noget kredit for.