Connect with us

Original

TV2 Østjylland giver indblik i sit udviklingsværksted med ny blog

Fabrikshemmeligheder og fortrolige fiduser er lagt til side og erstattet af et håb om udveksling af gode ideer og erfaringer hos TV2 Østjylland.

Udgivet

den

Fabrikshemmeligheder og fortrolige fiduser er lagt til side og erstattet af et håb om udveksling af gode ideer og erfaringer hos TV2 Østjylland.

Derfor lancerer det regionale mediehus (web og sociale medier fylder lige så meget som tv) nu en blog, hvor de vil dele ud af deres erfaringer med eksperimenter og udvikling.

I en pressemeddelse forklarer administrerende direktør Inga Vind projektet.

”Vi vil gerne være med til at løfte det samlede danske medielandskab, og derfor fortæller vi åbent om, hvad vi har lært igennem den seneste tid. Mange af os har jo helt de samme udfordringer, eksempelvis med at publicere nyheder med journalistisk tyngde på Facebook eller med at indrette vores arbejdsgange bedst muligt til flere platforme, skriver Inga Vind.

Hun lover samtidig, at det ikke kun er successer, der vil blive flashet på den nye blog.

“Vores indstilling på TV2 ØSTJYLLAND er, at i en transformationsperiode som nu, hvor vi betræder helt nyt terræn, er fejl noget, man lærer af — ikke noget, man bliver straffet for. Fejl skal vi bruge til at blive klogere af, men omvendt behøver andre ikke nødvendigvis at begå samme fejl, som vi har begået.”

TV2 Østjylland har igennem de seneste to år arbejdet på at transformere tv-stationen til et platformsneutralt mediehus, der møder brugerne, der hvor de er. Det har blandt andet betydet en oprustning af video på Facebook og nyhedsformidling på Snapchat.

De første artikler på den nye udviklingsblog handler netop om disse emner.

Følg udviklingsbloggen her

Læs også