Connect with us

Kurateret

Snapchatbrugerne finder du på Facebook og Instagram

Alle sukker efter at komme i kontakt med de attraktive Snapchattere. Men faktisk er det næsten lige så let at finde dem på Facebook og Instagram

Udgivet

den

Medier og annoncørere verden over sukker efter at komme i kontakt med de attraktive, unge Snapchatbrugere. Men faktisk er det næsten lige så let at finde dem på Facebook og Instagram, som på Snapchat.

Det viser denne infografik fra Statista, der er baseret på data fra App Annie (spørg mig ikke, hvad det er for en kilde).

Søjlerne, der viser, at 65 procent af Snapchatbrugerne også træffes på Facebook, bør give stof til eftertanke hos alle, der arbejder strategisk med sociale medier.  Det må dog ikke få nogen til at tænke, at de så automatisk får de unge med i købet, når de alligevel er tilstede på Facebook.

Uanset om de unge skal nås på den ene eller anden platform, kræver det en målrettet indsats at ramme dem – ligesom det i øvrigt gør med alle andre målgrupper.

Et godt eksempel på, hvordan man rammer unge Facebookbrugere er NowThis, der udelukkende udkommer på sociale medier og som har 2,5 milliarder videoviews om måneden.

De har i øvrigt for kort tid siden annonceret, at de vil supplere de korte videosnaps med længere formater og sågar undersøgende journalistik.

NowThis blev etableret i 2012 med hjemmeside, men droppede hjemmesiden i 2015

Foto: Vismot/Flickr.com

Læs også