Danske journalister ser sort på fremtiden

Det er ikke optimisme og forventningsglæde, der præger journalister, når de tænker på fremtiden. Og på en lang række områder, er danske journalister endda mere pessimistiske end deres fagfæller i andre vestlige lande.

Det viser en ny undersøgelse, som Medietrends.dk har gennemført og sammenlignet med en tidligere international undersøgelse. I den danske undersøgelse, såvel som den internationale, der er gennemført af Reuters Institute for the Study of Journalism i 2014, er journalisterne ikke udvalgt efter repræsentative standarder og resultaterne skal derfor alene tages som en indikation på journalisternes fremtidssyn.

Et forhold, der taler for undersøgelsens validitet, er dog, at data fra begge undersøgelser er meget enslydende.

Generelt vurderer journalisterne i de to undersøgelser, at fremtiden vil betyde højere arbejdspres, mere usikre ansættelsesforhold, mindre frihed og autonomi og langt større behov for personlig branding for at have succes.

Danske journalister er især mere pessimistiske på spørgsmål om deres arbejdsforhold.

På den positive side, forventer overraskende mange dog alligevel, at fremtiden vil blive mere tilfredsstillende og givende for dem.


Journalisterne i undersøgelsen er blevet bedt om at svare på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er ”meget uenig” og 5 er ”meget enig”.

De danske journalister er dels rekrutteret blandt de journalister, der var akkrediteret til folkemødet og dels blandt Medietrends læsere.

Ud over spørgsmålene om fremtiden er journalisterne i den danske del af undersøgelsen også blevet spurgt om de vil anbefale unge, kvalificerede mennesker om at søge ind i branchen. Det vil kun hver tredje anbefale.


Læs også:

179 håber for medierne

197 udfordringer for medierne

Foto: Bill Lile/Flickr