Fire minutter med Jamilla Sophie Alvi

Susanne Bjørnbak Sayers sendte i sidste uge staffeten videre til Jamilla Sophie Alvi med disse ord:

Jamilla Sophie Alvi. Fordi hun er et af de mennesker, der insisterer på nye veje i journalistikken, er blændende velskrivende, dybt engageret og sin erfaring til trods endnu ikke har mistet håbet for vores fag (fuldstændigt).

Jamilla Sophie Alvi er featurejournalist på Jyllands-Posten og tidligere fellow på Constructive Institute.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

I 8 måneder har Jacob Grosen, Asbjørn Kjærgaard og min sendt-fra-himlen-makker Pernille Skytte arbejdet på podcasten En ven af familien. Den bygger blandt andet på over 300 samtaler mellem en krænker og hovedkilden Klavs, som jeg mødte i 2021 efter et tip ved kaffeautomaten fra Karina Oddershede, der i dag er på Gravercentret.

Klavs og jeg har undersøgt hans familiehistorie sideløbende med alt andet, og på et tidspunkt opgav jeg projektet helt, da en daværende mellemleder vurderede, at grooming var for meta. Men tiderne skifter heldigvis, og jeg er enormt stolt af, hvor mange forskellige fagligheder, der i år har kastet sig ind i projektet og sagt: Det her er vigtigt!

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

I går grinede Asbjørn til et møde, da jeg fortalte, at Susanne Sayers havde sendt mig stafetten, fordi jeg »bevarer optimismen på branchens vegne«, for han mener, at jeg nok nærmere er drevet af raseri over den. Men projekter som Berlingskes fotoserie om iltsvind og Klara Trebbiens Flæsk giver mig håb. Journalistik, der gør sig formidlingsmæssigt umage for at kickstarte vigtige samtaler om emner, mange af os ikke ellers orker at klikke på.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Mediebranchen skal se på, hvem der uddanner og rekrutterer de nye journalister. Ikke af hensyn til kvoter, men fordi ensartede redaktioner får ensartede blinde vinkler. Da brændstof og oliepriserne steg, var vi på redaktionen et par uger om at opdage, hvor nas det gjorde i nogle husholdninger. Vi fik først et wakeupcall fra en praktikant på SU, der – som mange andre – lever fra løncheck til løncheck. Diversitet handler også om bedre journalistik.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Svære problemer løses sjældent bedst af fem mennesker fra samme bolledej med samme uddannelse og livserfaringer. Sæt forskellige fagligheder sammen, og tag talentudvikling alvorligt: Giv folk tid, modspil, ansvar og vigtigst af alt: lov til at prøve noget, de ikke allerede har bevist, at de kan.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Marlene Boel. Chef for B&U, Ramasjang’erne og DR Ultra. Hun tager ledelse og talentudvikling på sig og forholder sig konstant til, hvorfor fx Ultra findes som nyhedsmedie. Sej som en slædehund, og så sætter hun desuden handling bag fine ord om diversitet, som mange mediehuse inklusive JPPOL i perioder er så glade for i årsrapporter.

Så længe branchen kan holde på mennesker som hende, skal det nok gå.