10 råd til medier, der vil nå unge + alle os andre

Er der overhovedet forskel på unge mediebrugere og alle os andre, der må nøjes med at føle os unge indeni?

Jeg kan ikke lade være med at tænke sådan, når jeg læser de ti gode råd til, hvordan medier kan score unge brugere, der er kommet ud en undersøgelse fra østrigske Wiener Zeitung Media Group.

Undersøgelsen virker solid og bygger på 58 dybdeinterviews med unge, medieledere og internationale eksperter samt eksisterende forskning. Men når jeg læser den, føler jeg at rådene lige så godt gælde for alle mennesker uanset alder.

Her er de ti råd:

1. Kend din målgruppe
Der findes ikke en samlet ung målgruppe. Behov og vaner varierer, og forskellige platforme tjener forskellige formål. Unge kan sagtens interessere sig for politik, økonomi og internationale forhold, hvis vinklen og formen opleves relevant.

2. Skab reel værdi
Unge har ikke brug for mere indhold, men for journalistik, der forklarer, giver perspektiv og viser løsninger. Kvalitet og relevans er vigtigere end volumen.

3. Tro på journalistikken
Medier behøver ikke efterligne slang, influencere eller TikTok-humor. Unge efterspørger også uafhængig, faktabaseret journalistik. Tal naturligt til dem uden at forsøge at være kunstigt smart.

4. Brug tydelige journalistiske profiler
Personer med en klar faglighed kan skabe tillid og relationer. Men de bør styrke mediets brand frem for at blive større end det.

5. Vis flere perspektiver
Tal med unge frem for om dem. Journalistikkens stemmer og historier bør afspejle forskellige sociale baggrunde, erfaringer og liv.

6. Byg relationer over tid
Medier skal være til stede der, hvor unge allerede befinder sig. Relationer opstår gennem relevans og fælles oplevelser.

7. Tænk bredere end abonnementer
Unge betaler ikke nødvendigvis for et traditionelt nyhedsabonnement. De kan derimod betale for tydelig merværdi, oplevelser eller et fællesskab, de identificerer sig med.

8. Udvikl formater fremfor mere indhold
Korte videoer er ikke løsningen på alt. Medier bør bruge mere energi på at finde nye måder at ompakke journalistikken og samtidig udvikle formater, der fungerer på egne platforme.

9. Gør journalistikken let at bruge
Unge forventer samme brugervenlighed fra medier som fra Netflix og Spotify. AI kan ændre distributionen, men kan samtidig øge værdien af troværdighed, verificering og tydeligt menneskelig journalistik.

10. Eksperimenter
Den største barriere er ikke mangel på idéer, men mangel på mod. Medier skal acceptere fejl, flytte ressourcer mod nye områder og give unge medarbejdere større ansvar for innovation.

Udskift selv ”unge” med målgruppe eller mediebrugere.

De ti råd er ikke banale, men tværtimod evigtgyldige sandheder, og de passer lige perfekt til alle målgrupper og aldersklasser.

Vi vil alle have brugervenlig, relevant, uafhængig, faktabaseret journalistik i et naturligt sprog lige i øjenhøjden.

Når det er sagt, er det ikke dumt at bruge de unge som studieobjekt, hvis man vil se eksempler på medier, der har fuld plade – eller tæt på – på samtlige ti råd.

Et af mine favoritter er ”Shit you should care about”, der er kæmpestore på nyhedsbrev, Instagram og Tiktok og som med egne ord: cut through the bullshit. The jargon, the clickbait, the misinformation – everything that makes the world feel inaccessible – we make it make sense.

SYSCA fortæller de store politiske og væsentlige nyheder på en uprætentiøs og afslappet måde (det der øjenhøjde…). Læs mere her.

Så er der nyhedsbrevet The Cramm, der blevet startet af 13-årige Olivia Seltzer tilbage i 2017, og som i den grad dyrker fællesskabet mens nyhederne bliver serveret. Tilmelder man sig nyhedsbrevet fordi man ønsker sig awesomeness delivered to your inbox every day, bliver man samtidig en del af The Cramm Family. Læs mere her

Danske Sein, skal naturligvis også nævnes her. De er dog mere fokuserede på liv og tilværelse end på hardcore nyheder som de to ovennævnte.

Hvis vi går lidt op i alder, er der naturligvis også svenske Hint, der har stor succes med at skrive til svenske millenialkvinder, der har tabt interessen for de traditionelle medier, men fortsat er interesseret i samfundsforhold.

Endelig vil jeg også nævne et nyt dansk initiativ kaldet AION, der er et projekt placeret ved Center for journalistik på SDU som har til formål at samle viden om børn og unges brug af medier.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

Og husk Susanne Bjørnbak Sayers, der giver den gas i sine fire minutter længere nede

Vi vil lære DIG bedre at kende!

Jeg er ret vild med dette ønske fra tvSyd i deres søgen efter en ny nyhedsredaktør.

De er ikke bange for kunstig intelligens, der hvor det giver mening og gør tvSyd bedre. Men når det kommer til ansættelse af mennesker, vil de gerne kunne mærke mennesket allerede i ansøgningen.

Hvis den personlige ansøgning skal overleve som format, er det et mindset som dette, der skal dyrkes.

Som en bonus fortæller det også potentielle ansøgere (+ os andre), at tvSyd har et modent forhold til AI og ikke mindst ledelse og forståelsen for at en arbejdsplads rent faktisk er befolket af mennesker.

Derfor er de ikke bange for sige tingene lige ud. Vi prioriterer menneskelige kvaliteter over prompt-kompetencer (min frie parafrasering…)

I dag må det være en præmis for alle på arbejdsmarkedet, at de har godt styr på AI. Derfor er vores reelle personlige konkurrenceparametrer netop alt det andet, som vi hele tiden har haft med os. Nemlig vores faglige kompetencer og personlighed. Så lad det skinne igennem fremfor at sløre det med AI i ansøgningerne.

Hvis du får lyst til at søge jobbet hos tvSyd, kan du finde det annonceret længere nede.

AI-crawl 1

Efter Cloudflare sidste år begyndte at tilbyde sine mediekunder, at de kunne blokere mod AI-selskabernes crawl, oplyser de nu, at blokeringerne har hjulpet talrige medier til at opnå bedre betalte aftaler med AI-selskaberne. 

Blokeringen skaber en knaphed på pålideligt indhold, og det tvinger AI-selskaberne til at komme til lommerne.

Ifølge Cloudflare gælder det ikke kun store mediehuse, som for eksemper The Atlantic, AP og Financial Times, men også en lang række mindre nichemedier eller lokale medier, som har indhold, som AI-selskaberne ikke kan finde andre steder.

Cloudflare, der egentligt bare er et hostingfirma, er ved at ændre deres betalingsmodel for AI-crawl fra pay-per-crawl til pay-per use, hvilket kan øge prisen, da AI-selskaberne så kun betaler for de crawl, der rent faktisk skaber værdi for dem.

AI-crawl 2 

Newsmachine beskriver en lidt tilsvarende betalingsmodel hos værktøjet RSL, hvor hvert enkelt medie selv kan sætte sine priser for indhold der crawles.

Så kan man tage en pris for indhold, der bruges til AI-træning, en anden for indhold der bruges til at skabe svar og en tredje pris for indhold, der citeres.

RSL – Really Simple Licensing – drives som et non-profit foretagende og har blandt andet lavet et wordpress-plugin, som jeg seriøst vil overveje.

The Athletic systematiserer creator-samarbejde

Sportsmediet The Athletic, ejet af New York Times, har igennem det seneste år systematiseret sit samarbejde med eksterne creators, og måske udviklet et koncept, der er værd at lure på for andre.

Ifølge Nieman Lab er samarbejdet med creators gået fra enkeltstående eksperimenter til et decideret koncept, hvor de eksterne creators er en del af The Athletic redaktionelle proces.

Creators pitcher ideer, får research og tidligere artikler fra redaktionen, sender manuskripter til redigering og faktatjek og får indholdet vurderet af journalister med faglig ekspertise på området.

Et eksempel er creator Frank Michael Smith, som producerede 24 videoer sammen med The Athletic og opnåede 27 millioner visninger på et halvt år.

I alt har Creator programmet skabt 50 millioner visninger og 100.000 nye følgere til sportsmediets sociale medie-kanaler – vist nok mest til TikTok.

Fire minutter med Susanne Bjørnbak Sayers

Paula Larrain sendte i sidste uge stafetten videre til Susanne Bjørnbak Sayers med disse ord:

Susanne Sayers, hvis vi skal blive lidt i de gamles lag: en redaktør af hjertet med en ufattelig stor viden og håndværksmæssigt overblik.

Susanne Bjørnbak Sayers er selvstændig. I dag primært forfatter, men arbejder stadig som journalist og af og til som underviser i journalistik. Tidligere blandt andet nyhedsredaktør på Børsen og Jyllands-Posten samt redaktionschef på metroXpress.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

At få råd og tid til at skrive min egen bog. Jeg har vandret cirka 7.500 kilometer på tværs af Europa – fra Cabo da Roca i Portugal i vest til Istanbul i øst og vil gerne skrive essayistisk om den vandring. Især med fokus på Europa. Det her fabelagtige, frustrerende, misforståede, elskede og foragtede kontinent, som i geografisk forstand slet ikke findes. Det er en vandring, som har givet mig glæde og en form for optimisme. Det er der brug for at give videre.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Jeg er dybt imponeret af, hvad Kristoffer Gravgaard som chefredaktør har formået sammen med de ansatte på Bornholms Tidende. En lillebitte avis på en ø med faldende befolkningstal. Og så vender de sammen udviklingen og viser, at man ved at satse målrettet på journalistik i øjenhøjde med befolkningen kan skabe noget livskraftigt. Derudover: De mange nye medier. Hurra for iværksætterånden.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Denne sommer har især brugen af AI optaget mig. AI er en enestående chance for at gøre journalistikken bedre. Men så skal det bruges til udvikling, ikke hjernedød effektivisering. Det rigtige spørgsmål er ikke: Hvordan kan vi gøre det her billigere. Det rigtige spørgsmål – som primært de ansatte skal svare på: Hvordan skaber vi det, som vi altid har ønsket, og som gør vores journalistik stærkere, når vi har (næsten) gratis arbejdskraft ad libitum?

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Jeg vil måske hellere pege på en faglighed: Antropologien. At opsøge mennesker og miljøer med åbent sind og ægte nysgerrighed og give erfaringerne videre, så vi alle bliver klogere. Medierne producerer alt for meget med lukkede dagsordener. Skal vi som journalister styrke demokratiet, skal vi også give plads til de stemmer, som har svært ved at blive hørt og forstået. Ikke bare gentage, hvad politikere og meningsdannere skriver på X.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge? Jamilla Sophie Alvi. Fordi hun er et af de mennesker, der insisterer på nye veje i journalistikken, er blændende velskrivende, dybt engageret og sin erfaring til trods endnu ikke har mistet håbet for vores fag (fuldstændigt).