Connect with us

Original

Sådan laver du den bedste call to action ifølge videnskaben

Hvis tilmeldeknapper og processer følger fire principper, stiger chancen for at folk tilmelder sig markant. Det viser forskningen

Udgivet

den

Sådan laver du den bedste call to action ifølge videnskaben
Mailchimps ikoniske sendeknap

I har verdens bedste nyhedsmail, tilbud om abonnement til halv pris eller det fedeste arrangement og alligevel er der næsten ingen, der klikker på den vigtige tilmeldings-knap – også kendt som call to action.

Men der er hjælp at hente i videnskabens verden, for måske er det bare din call to action, der skal forbedres. Det skriver Stanford Social Innovation Review i deres seneste udgave.

Ifølge Stanford, skal en god call to action følge fire grundlæggende principper:

1 – Gør det specifikt

Et ukonkret budskab skaber forvirring og stress og skaber ikke lyst til at klikke. Er call to action derimod konkret og specifik og fortæller præcis, hvad der sker, skaber det ro og psykologisk velvære, der omgående får tilbøjeligheden til at klikke til at stige.

2 – Gør det let opnåeligt

Dette princip er måske ikke det vigtigste for mediebranchen, men det handler om at folk skal tro på, at de med deres call to action gør en forskel.

Forskning viser for eksempel, at folk ikke er særligt tilbøjelige til at give penge til nødhjælp, hvis der er mange i nød. Er der derimod kun få i nød, betaler folk hellere, fordi de så tror på, at deres støtte gør en forskel.

3 – Gør det nemt

Ingen orker at gøre noget, der ser besværligt ud og hvis man fornemmer, at et klik på en tilmeldingsknap åbner en syndflod af formularer, der skal udfyldes, springer de fleste af os fra.

Brug også små tricks som pile og signaler, der hjælper til overblik og retning for de blanketter, der skal udfyldes.

4 – Få det til at se ud som om alle andre gør det

Verdens ældste trick, men vi er sociale væsener og vil helst ikke stikke ud. Hvis de andre også gør det, er det sikkert også fordi det er en god ide og helt ufarligt.

Læs alle artiklen fra Stanford Social Innovation Review.

Læs også: Must-read for dig, der sælger abonnementer

Og forresten, vidste du, at 2400 professionel i medie- og kommunikationsbrancherne hver torsdag modtager Medietrends nyhedsbrev?

Tilmeld dig i boksen lige her under 👇

Læs også