Connect with us

Kurateret

Dansk streaming når babylonske højder

Fire ud af ti unge streamer mindst to timer om dagen. På bare et år er danskernes udgifter til streamingtjenester fordoblet

Udgivet

den

Danskerne streamer som aldrig før. Så godt som alle unge streamer og blandt hele befolkningen er det nu 62 procent, der i løbet af en uge streamer serier, film, video eller tv.

Det viser en ny undersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Danskernes streaming blev sidst undersøgt i 2016 og siden da er der sket stigninger på alle parametre – tidsforbrug, økonomisk forbrug og antal abonnementer.

Hele undersøgelsen kan studeres her.

I en pressemeddelelse opsummerer specialkonsulent Anders Sebastian Kauffeldt fra Slots- og Kulturstyrelsen rapporten:

”Danskerne har taget streamingtjenester som Netflix og HBO til sig i en sådan grad, at 62 procent af os nu streamer eksempelvis serier, film, tv og videoklip mindst én gang om ugen, og ofte streamer vi i mange timer ad gangen. Det er ret bemærkelsesværdigt, at 40 procent af de 19 til 34-årige fortæller, at de streamede indhold i mindst to timer, når de blev spurgt om, hvor lang tid de streamede dagen før. Samtidig viser tallene, at stadigt flere ældre er begyndt at streame tv, film og serier, selvom de dog streamer i kortere perioder ad gangen end de unge.”

Slots- og Kulturstyrelsen fremhæver desuden:

• Næsten alle unge streamer: Blandt de 12 til 18-årige og de 19 til 34-årige streamede henholdsvis 95 procent og 94 procent ugentligt eller oftere i 2018. Andelene er noget mindre, men dog i vækst, blandt de ældre aldersgrupper. Eksempelvis steg andelen blandt de 34 til 55-årige fra 58 procent i 2016 til 67 procent i 2018.

• Særligt de yngre streamer i lang tid ad gangen: I 2018 oplyste eksempelvis 40 procent af de 19 til 34-årige, at de havde streamet to timer eller mere, når de blev spurgt, hvor lang tid de havde streamet dagen før. Hver fjerde unge streamer dagligt mere end tre timer.

• Streaming går frem, mens traditionelt tv går tilbage: Samtidig med en stigning i danskernes brug af streaming, går antallet af timer tilbragt foran tv-skærmen tilbage. Udviklingen er særligt udtalt blandt de yngre seere. Af tallene for 2018 fremgår det, at 36 procent af de 12 til 34-årige svarede nej til spørgsmålet, om de havde set tv i går. Det er et fald på 8 procentpoint i forhold til 2016.

• Stor forskel på tjenesterne: Der er store forskelle på tidsforbruget, når der ses på tværs af de tre mest udbredte tjenester YouTube, Netflix og DRTV. YouTube er den af de tre tjenester, der har flest besøg, men samtidig er det den tjeneste, der besøges i kortest tid ad gangen. Netflix har færre besøg end YouTube, men besøgene her varer i længere tid. DRTV har færrest besøg, men igen varer besøgene her væsentligt længere end besøg hos YouTube, men dog i noget kortere tid end besøg hos Netflix.

• Mange husstande har flere abonnementer: 53 procent af husstandene havde i 2018 abonnement på en eller flere af i alt seks streamingtjenester, der kan abonneres på særskilt, eksempelvis HBO, Netflix og ViaPlay. Det er 3 procentpoint mere end i 2017. 35 procent af de danske husstande havde i 2018 desuden abonnement på to eller flere af de seks streamingtjenester.

• Øget forbrug på streamingtjenester: En gennemsnitslig, dansk husstand brugte i 2017 584 kroner om året på streamingtjenester, hvor de i 2016 brugte 275 kroner. Dertil kommer det indirekte forbrug på streamingtjenester, som man har adgang til via tv- og teleabonnementer.

• Store variationer i forbruget: Husstandenes gennemsnitslige forbrug varierer en del på tværs af de forskellige husstandstyper. Husstande med børn bruger væsentlig mere på streamingtjenester end gennemsnittet, mens husstande med ældre beboere bruger markant mindre. Eksempelvis brugte husstande med to voksne med børn i alt 1.116 kroner på streamingtjenester i 2017, mens husstande med to voksne, hvoraf den ene er over 60 år, kun brugte 215 kroner på streaming i samme periode.

Kurateret

Man kunne også spørge læserne til råds

Journalist laver sin egen survey blandt læserne for at forberede sig til den amerikanske valgkamp

Udgivet

den

Matt Pearce fra Los Angeles Times har ikke tidligere dækket amerikanske valgkampe. For at forberede sig bedst muligt og være sikker på, at han rammer det, som læserne har brug, har han derfor taget det noget usædvanlige skridt at producere et helt spørgeskema med 11 spørgsmål, som har har delt på sine sociale medier.

Indtil videre har 3.000 personer svaret på hans spørgsmål. De har blandt andet fortalt, hvad de mener er det vigtigste spørgsmål i valgkampen, hvilke emner, de helst vil læse om, hvad de selv vil stemme, og hvordan de ville prioritere arbejdet, hvis de var chef på Los Angeles Times.

Matt Pearce fremhæver, at den massive feedback giver ham et solidt fundament at stå på, når han kaster sig ud i arbejdet.

“Nu repræsenterer jeg tusindvis af mennesker, som har bedt mig om at undersøge dette og jeg er tilfældigvis fyren, som bliver betalt for at flyve rundt og grave dokumenter frem og stille spørgsmål for dem, mens de har travlt med at leve deres liv,” siger Matt Pearce til NiemanLab.

Pearces spørgeskema spørger ikke kun, hvilke typer historier læserne ville sætte igang hvis de var redaktører, men også hvilke der er mest sandsynlige, at de vil læse.

Og der er ikke nogen sammenhæng mellem de svar, hvilket må siges at være nyttig viden for en journalist.

Læs om hele Matt Pearces lytteprojekt på NiemanLab.

Du kan se alle hans spørgsmål ved at klikke på hans tweet.

Ideen om at spørge læserne til råds er på ingen måde unik. Mange medier har længe gjort en dyd ud af at lytte til brugerne, men så vidt vides, er det første gang, at en individuel journalist har lavet sit eget analysearbejde.

Mange medier stiller regelmæssigt spørgsmål til brugerne og den filosofi vil formentlig tage mere fart i Danmark efter det amerikanske Hearken har etableret sig her.

Hearken fabrikerer spørgebokse og analyseværktøjer til at håndtere de mange svar.

Og nu hvor du har læst helt hertil har du måske også lyst til at deltage i Medietrends læserundersøgelse?

Alle besvarelser læses med stor nysgerrighed og åbenhed. Du kommer til Medietrends spørgsmål her

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Roskildeborgmester Joy Mogensen er ny kulturminister. Mediernes og kulturens nye minister er overraskende blevet Roskildes borgmester Joy Mogensen. Sent torsdag var Kulturministeriets pressefolk endnu så uforberedte, at ministeriets hjemmeside blot henviser til Joy Mogensens Linkedin-profil. Joy Mogensen er gravid og forventes at tage barselsorlov, når hun nedkommer til oktober – DR

Chrome-ændringer spænder ben for betalingsvægge. Medier, der som fx New York Times, har en metered betalingsvæg, hvor brugerne har adgang til xx gratis artikler før de møder betalingsvæggen, får problemer efter sommerferien. Medierne lægger nemlig cookies på brugernes browser for at tælle, hvor mange gratis artikler, de har fået og hvis brugerne ”gemmer” sig bag incognito-søgning, har medierne hidtil kunne vælge at blokere dem. Men nye ændringer gør det umuligt for medierne at afklare om brugerne er i incognito-mode – Digiday

Facebookchef forklarer af de ikke lytter på dine samtaler. De fleste brugere af Facebook og Instagram har oplevet at få annoncer vist, der er relaterede til emner, de lige har talt om, men ikke søgt på. Facebook afviser konsekvent, at de sniglytter til vores samtaler, men det tror CBS-værten Gayle King ikke på. Hør hendes interview med Instagrams CEO og hans forklaring – CBS

Dine Facebookopslag afslører dit helbred. Forskere fra University of Pennsylvania hævder at de kan forudse 21 forskellige sygdomme, ved at analysere vores opslag på Facebook. Forskerne har gennemgået opslag fra 999 patienter og er nået frem til at, de især har held med at genkende Facebookbrugere med diabet, angst, depression og psykoser – Journals.plos.org

Hvordan nævnes medierne i den nye regeringsaftale? Partierne bag den 18 sider lange aftale, der skal indramme det politiske arbejde for den kommende S-regering, nævner medierne i sammenhæng med at højne den generelle tillid fra befolkningen. Samt et ønske om at genforhandle medieaftalen. Partierne skriver, at demokratiet skal styrkes ved blandt andet:

Styrke dansk public service. Efter folketingsvalget er der ikke længere flertal bag medieaftalen. Regeringen vil gøre status på implementeringen af aftalen og på den baggrund indbyde til politiske drøftelser med det mål at styrke dansk public service og blandt andet tage initiativ til, at streamingtjenester bidrager mere til danskproduceret indhold – Altinget.dk

Vinderne af Anders Bording-priserne kåret. Danske Mediers hæderspriser til specialmedier er nu uddelt. Fagbladet 3F fik tildelt Journalistprisen, mens Kristeligt Dagblads nichemedie, Kirke.dk, blev hædret med Medieprisen. Endelig blev der uddelt en særpris til tidligere journalistisk direktør i Danske Medier Christian Kierkegaard – Danske Medier.

1500 medier blev snydt af historie om norsk ø. Øen Sommarøy i det nordlige Norge har besluttet at droppe tid og alle ure. Det fremgik af en pressemeddelse, der for nylig blev sendt i omløb og som har fået 1479 medier verden over til at skrive artikler om den usædvanlige beslutning. Men det hele er et stunt sat i verden for at lokke flere turister til Nordnorge – NRK.no

Andre læser lige nu