Connect with us

Data

Rød blok fører på Facebook

Facebook bliver en af de vigtigste platforme i det kommende valg. Medietrends har undersøgt alle politikernes status i 2018

Udgivet

den

Rød blok fører på Facebook

Med et folketingsvalg i nær fremtid er landets politikere i fuld sving med at finindstille kommunikationskanonerne. En af de vigtigste platforme for politikerne er Facebook. Her kan politikerne potentielt blive eksponeret for alle danskere og de kan servere deres budskaber uden indblanding og kritiske spørgsmål fra medierne.

På Facebook kan det gode opslag sikre ens mandat og det dårlige kan afslutte en politisk karriere.

Medietrends har undersøgt, hvordan samtlige nuværende folketingspolitikere har klaret sig på Facebook det seneste år. Valutaen er engagement fra Facebookbrugerne. Det måles i antal delinger, kommentarer og reaktioner (likes, angry, wow, haha, sad, love).

Engagement på Facebook er lig med gennemslagskraft til vælgerne. Det kan ikke oversættes direkte til stemmeprocenter og mandatfordelinger. Men ved efterhånden mange valg har der vist sig en sammenhæng mellem vinderen af engagementet på Facebook og det endelige valgresultat.

Senest viste en opgørelse foretaget af New York Times, at de demokratiske politikere i det amerikanske midtvejsvalg ikke alene vandt valget, men også engagementet på Facebook.

Derfor bør politisk interesserede studere Medietrends mellemtid for de danske folketingspolitikere. Undersøgelsen dækker samtlige 163 nuværende folketingsmedlemmer, der har en side eller verificeret profil på Facebook.

Det vil sige, at politikere, der kun har en privat Facebookprofil eller er opstillet i Grønland eller Færøerne ikke er omfattet af undersøgelsen.

I 2018 har politikere fra rød blok klaret sig bedre end deres konkurrenter fra blå blok. I alt har de røde politikere fået vælgere (og måske robotter) til interagere 3.906.469 gange, mens blå blok kommer op på 3.185.887. I procent svarer det til 55/45 i rød favør.

(hav tålmodighed – det kan tage et øjeblik at hente alle data ned. Artiklen fortsætter efter grafikken)

 

Zoomer man ind på de enkelte politikere har begge fløje lige mange repræsentanter i top ti over størst engagement på Facebook.

Helt i top ligger radikale Zenia Stampe med 445.675 interaktioner. Langt det meste af engagementet skyldes likes, delinger og kommentarer. Men hendes førsteplads løftes også op af 25.143 vrede reaktioner. Så mange vredesudbrud overgås kun af Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti, der har modtaget 27.873 vrede reaktioner.

I tabellen optræder alle 163 politikere sorteret efter antal samlede interaktioner. Du kan frit sortere efter de andre oplysninger og for eksempel se, hvem der har skabt flest kommentarer, grin eller kærlighed.

I alt har de 163 politikere slået 24.236 opslag op i perioden.


Læs også: To ud af tre virale politiske hit handler om udlændinge

Læs også: Politikernes 10 største Facebook-opslag i 2018

Læs også