Connect with us

Nyt job

tvSyd søger AI-coach

Kunstig intelligens er ikke et it-system – det er et kulturprojekt på tvSyd. Det er allerede en integreret del at vores hverdag på tvSyd, men mest i få bestemte arbejdsprocesser. Vi er klar til mere.

Udgivet

den

Kunstig intelligens skal bygges ind i de systemer, vi arbejder i, og bruges til effektivisering og optimering af vores arbejdsgange og public service-produkter. Altid med det formål, at vi bruger vores menneskelige evner på det, vi er bedre til end AI.

Derfor leder vi efter en kollega, der har erfaring med at gøre kunstig intelligens til et hverdags-værktøj i alle (eller de fleste) arbejdsprocesser.

Dine opgaver:

  • Du kortlægger arbejdsgange på tværs i huset – på redaktionen, i administrationen og i den teknologiske afdeling – og identificerer, hvor AI skaber reel værdi
  • Du bygger og implementerer AI-agenter, AI-assistenter og andre AI-hjælpeværktøjer, der løser konkrete opgaver
  • Du klæder kollegerne på – gennem kurser og 1:1-hjælp til at bygge deres egen agent eller assistent
  • Du sikrer, at vi bruger AI ansvarligt og presseetisk forsvarligt, og at rettigheder, GDPR og databehandleraftaler er på plads – lige nu via Microsofts produkter
  • Du ser muligheder, men også begrænsninger og risici i kunstig intelligens

Din profil:

  • Du har en blandet baggrund, hvor du både har undervist andre og selv bygget AI-agenter, AI-assistenter og AI-hjælpeværktøjer
  • Du kan også HTML-kode
  • Du har helt styr på Microsoft Copilot og Cowork, og du ved, hvordan Claude kan supplere
  • Du har føling med etiske problemstillinger og ved, at forkert brug af AI kan skade et medies troværdighed helt enormt
  • Erfaring fra mediebranchen er et stort plus

Som det fremgår, har vi ikke krav om en bestemt uddannelse. Pædagogisk sans, empati, hands-on erfaring med kunstig intelligens samt forståelse for presseetik er ingredienserne, men hvordan de er mixet, glæder vi os til at høre om fra dig.

Vi vil gerne ansætte dig i en toårig forsøgsperiode på fuld tid (37 timer/uge), hvorefter vi evaluerer forsøget. Du vil selv være med til sætte målene.

Hvis du kan se dig selv i stillingen, skal du ringe til chefredaktør Jesper Nygaard (2055 1983), som bliver din chef. I uge 30-32 er det dog nyhedschef Rikke Balzer (4193 3907), du kan ringe til. Af respekt for din og vores tid, tager vi en snak og den første screening i telefonen, hvorefter vi aftaler den videre proces.

Vi vil gerne høre fra dig senest den 8. september, og vi afholder ansættelsessamtaler i uge 38 og 39.

tvSyd ligger i Kolding, er en af de 8 TV2 Regioner, har ca. 100 ansatte og er næsten fuldt finansieret over finansloven. Vil tilbyder en attraktiv stilling med mulighed for at forme rollen, fleksible rammer og gode udviklingsmuligheder. Vi har en uformel hverdag med stor vægt på trivsel og samarbejde.

Læs også