Connect with us

Original

Kristeligt Dagblad lancerer nyhedsrobot

Messenger er det sociale medie, som danskerne får næstflest nyheder fra. Derfor lancerer Kristeligt Dagblad nu deres egen chatbot på Messenger

Udgivet

den

Kristeligt Dagblad lancerer nyhedsrobot

Kristeligt Dagblad har netop lanceret en chatbot, der dagligt vil sende nyheder ud via Messenger. Dermed skriver de sig ind i en konstant voksende liste af danske medier, der bruger Messenger til at kommunikere med brugerne.

Det drejer sig blandt andet om Børsen, Altinget, TV ØST, TV MIDTVEST, Lokalavisen Aarhus, DR samt naturligvis Medietrends. Og flere er på vej.

Den nye nyhedsrobot fra Kristeligt Dagblad vil især bruges til at udsende et galleri med fem håndplukkede historier om dagen. Artiklerne udsendes på et tidspunkt, som brugerne selv bestemmer.

Tendensen for chatbots hos medier er i øjeblikket at gøre dem meget simple og i princippet betragte dem som nyhedsbreve på Messenger. Det er også kernen i Kristeligt Dagblads nye bot.

“Vi ved, at rigtigt mange mennesker bruger Messenger dagligt, og da vi ønsker at gøre vores journalistik så tilgængeligt som muligt, er det en oplagt platform at udforske,” siger administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Bjerager.

En ny undersøgelse har netop dokumenteret at Messenger er den næststørste sociale platform for deling, læsning og snak om og af nyheder i Danmark. Og selvom der er langt op til flagskibet Facebook, har Messenger andre fordele – ikke mindst, at der ikke er nogen algoritme imellem medierne og brugerne.

Læs: Messenger er danskernes næststørste sociale platform til nyheder

Det betyder, at beskederne ryger ud til ALLE, der er tilmeldte og da Messenger samtidig har karakter af et lidt privat rum, er åbningsraten meget høj. En undersøgelse, Medietrends tidligere har gennemført blandt danske medier med chatbots, viste, at 90-95 procent af brugerne åbner deres beskeder og knap 20 procent klikker videre.

Læs: Chatbots skaffer sikre læsere til danske medier

Disclaimer: Medietrends udbyder kurser i bygning og redaktionel brug af chatbots.

Den nye chatbot fra Kristeligt Dagblad kan besøges her

Original

Ny dansk lov: Nu kan du få 12 års fængsel for at dele udenlandsk propaganda på Facebook

Juraprofessor frygter, at ny dansk lov vil føre til selvcensur fordi danskerne hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven

Udgivet

den

Ny lov forbyder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester, men der er skrevet Rusland mellem alle linjerne. Foto: President of Russia Office

Et flertal i Folketinget vedtog tirsdag et omstridt lovforslag, som skal sætte hårdt mod hårdt i den omsiggribende krig om sandhed, falske nyheder og manipulationer på de sociale medier.

Men loven er så uklart formuleret, at juridiske eksperter frygter, at angsten for at komme i klemme vil få danskerne til at udøve selvcensur.

Ifølge den nye lov vil det i fremtiden koste op til seks års fængsel, hvis en dansk statsborger hjælper en fremmed efterretningstjeneste til at påvirke beslutninger og meningsdannelse i Danmark. Hvis forbrydelsen foregår under en valgkamp hæves straffen til det dobbelte – nemlig 12 år.

Hjælpen til den fremmede efterretningstjeneste kan for eksempel være at dele deres indhold på Facebook eller andre sociale medier. For at blive dømt forudsætter det dog, at den danske statsborger har været fuldt bevidst om, at han/hun med gerningen bistår en fremmed efterretningstjeneste.

Da loven blev fremsat i november 2018 blev den kritiseret for at danske statsborgere kunne straffes selvom de ikke vidste, at det indhold, de delte, var fabrikeret af en fremmed efterretningstjeneste.

Justitsminister Søren Pape Poulsen, K, har derfor strammet formuleringerne, så der skal kunne føre bevis for, at den danske statsborger har vidst, at afsenderen var en fremmed magt.

Flere kritikere påpeger dog, at der fortsat er urimelig megen tvivl om, hvor loven præcis kan finde anvendelse og at den dermed kommer til at skabe øget selvcensur fordi ansvarsbevidste danske statsborgere hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven.

En af lovens kritikere er professor i strafferet ved København Universitet Jørn Vestergaard. Han advarer i et tre sider langt notat politikerne mod at vedtage loven.

Vestergaard hæfter sig blandt andet ved, at der i bemærkningerne til loven fremgår et eksempel med en dansk statsborger, der samarbejder med en russisk bot- og trollfabrik til at påvirke holdningen til dansk NATO-medlemsskab.

“Paragraffen kommer til at dække et meget bredere område, og det bliver svært at vide, hvad man må og ikke må. Lovbemærkningerne er fulde af svævende begreber, f.eks. påvirkning af ”den almene meningsdannelse/den offentlige debat”. Strafansvaret omfatter ikke ”sædvanlig journalistik”; men hvad betyder det”? skriver Vestergaard og fortsætter:

“Det er imidlertid med rette, at Dommerforeningen i et høringssvar har gjort opmærksom på udsigten til vanskelige grænsedragninger, herunder i forhold til ytringsfriheden. Det er bekymrende, at der nu tegner sig et flertal for vedtagelse af Justitsministerens lovforslag. Det ville være bedre at modarbejde udenlandsk påvirkningsvirksomhed med andre midler end de strafferetlige, herunder ved at lade sandhedsværdien af tvivlsomme oplysninger stå deres prøve i den offentlige debat.”

Når Jørn Vestergaard skal samle sin kritik i en sætning, lyder den således:

“Problemet er bare, at en kriminalisering vil skabe en kolossal retsusikkerhed og en risiko for at lægge bånd på den frie, åbne og kritiske offentlige debat. “

Af svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen fremgår det, at loven gælder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester. Men den russiske er nærmest krypteret ind med usynlig skrift mellem alle linjerne.

Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti stemte imod, mens resten af Folketingets partier stemte for.

Læs loven her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu