Connect with us

Original

Messenger er danskernes næststørste sociale platform til nyheder

Flere danskere får nyheder via Messenger end via mediernes favoritplatforme: Instagram, Snapchat, Twitter og LinkedIn. Facebook er i sin egen liga.

Udgivet

den

Messenger er danskernes næstvigtigste sociale platform til nyheder

Mange medier arbejder systematisk med Instagram, Snapchat, Twitter, LinkedIn og naturligvis Facebook. Men de fleste overser, at Messenger rent faktisk er den næststørste sociale platform for nyheder blandt danskerne.

Det dokumenteres i den nyeste Digital News Report fra Reuters Institute for the Study of Journalism. Her er 2.025 danskere blevet interviewet om deres medievaner og ligesom i hovedparten af de 37 lande i den anerkendte undersøgelse er brugen af Messenger som nyhedsforum i Danmark i stigning.

I 2017 svarede seks procent af danskerne, at de havde “fundet, læst, set, delt og diskuteret” nyheder på Messenger i den seneste uge og i den nye undersøgelse er andelen steget til syv procent. Det lyder måske ikke af voldsomt mange, men det er trods alt flere end andre sociale medier, hvis man ser bort fra Facebook.



 

Kigger man på hvem der bruger Messenger mest til nyheder, er det ikke overraskende de unge mellem 18 og 24 år. Men alle aldersgrupper bruger Messenger til nyhedsbrug.

Snak og chatbots

Medieforskerne fra Reuters har spurgt om folk bruger Messenger til at finde, læse, se, dele og diskutere nyheder (indenfor den seneste uge), men ikke om det er sket ved hjælp af nyhedschatbots. Forskeren bag denne del af undersøgelsen, Antonis Kalogeropoulos , oplyser overfor Medietrends, at der formentlig er tale om en kombination.

Det er dog mest nærliggende at antage, at hovedparten af nyhedsflowet på Messenger skyldes manuel udveksling af nyheder og synspunkter om nyheder. Det skyldes dels, at Messenger er en samtaleplatform og at nyheder spiller en naturlig rolle i mange menneskers samtaler, men også at udbredelsen af nyhedschatbots endnu ikke er stor i Danmark.

Det hører dog med til billedet, at netop den unge målgruppe i Danmark serviceres af DRs nyhedschatbot, der har mindst 10.000 daglige brugere og netop er målrettet den yngre målgruppe. Også det nu nedlagte Format fra JP Politikens Hus havde en chatbot, der pushede nyheder ud til de unge.



 

At danskerne i stigende grad bruger Messenger til nyheder er dog med til at etablere Messenger, som en relevant platform for nyhedsformidling. Medier med appetit på nyhedschatbots kan med denne undersøgelse i hånden konstatere, at brugerne er mere nyhedsglade, når de er på Messenger end på nogen anden social platform (naturligvis stadig undtaget Facebook).

Et mere anekdotisk vidnesbyrd om Messengerbrugernes stigende interesse for nyheder er Medietrends egen chatbot, der blev lanceret i november 2016. Uden nogen form for markedsføring er antallet af brugere steget markant i de senere måneder.

Medietrends har fulgt udviklingen med chatbots tæt og undersøgte for nogle måneder siden, hvordan danske mediers erfaringer med chatbots var. Gennemgående var oplevelsen, at de tilmeldte brugere er meget villige til at åbne beskederne, når mediernes chatbot sender nyheder ud.

Fire af de fem undersøgte medier melder om åbningsrater på 90-95 procent. Mellem 8 og 18 procent klikker videre for at læse mere på enten chatbotten eller mediernes egne hjemmesider.

En aktuel tendens lige nu er supersimple chatbots, der dagligt pusher nyheder ud på et bestemt tidspunkt. Det gør blandt andet Børsen, Altinget og Lokalavisen Aarhus, der alle sender et udvalg af historier til de tilmeldte brugere.

Få overblik over Medietrends artikler om chatbots

I udlandet opleves den samme udvikling som i Danmark. I mange lange ligger niveauet for nyhedsforbrug via Messenger endda væsentligt højere. I gennemsnit viser undersøgelsen, at 10 procent af borgerne i de 37 undersøgte lande bruger Messenger som nyhedsplatform.

Disclaimer: Medietrends udbyder kurser i bygning og redaktionel brug af chatbots.

Original

Q&A: “Det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet”

DRs nye chef for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, vil lægge en strategi, der både er til glæde for dem der vil streame og dem der vil have flow.

Udgivet

den

"Alene i vildmarken" er et af de programmer, som både performer godt, når de streames og sendes live. DR Pressebilleder.

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A”to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Interviewet er lavet via Messenger.


Men nu til Lisbeth Langwadt, der netop er udpeget som ny DR-chef for aktualitet, kultur og dokumentar:

Tillykke med dit nye job. Programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, hvad i alverden er det? Hvad skal du lave?

Tak! Min hovedopgave er at udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud inde for aktualitet, kultur og dokumentar på tværs af DR1 og DR2 – og selvfølgelig med stort fokus på streaming på DRTV.

Jeg står altså i spidsen for strategi og retning for en stor portefølje af programmer, som jeg sammen med et hold af dygtige redaktører bestiller enten internt i DR eller i den eksterne produktionsbranche. Det spænder over alt fra Aftenshowet, Debatten og Horisont til afslørende eller relationsbårne dokumentarer til fakta-serier, satire og kultur- og historiestoffet.

Ret bred portefølje. Er det nyt at det indhold samles på en person?

Ja, tidligere var der en chef pr tv-kanal. Altså en chef for hhv. DR1, for DR2 osv., som under hvert brand havde ansvaret for aktualitet osv. Nu organiseres det mere holistisk. For i 2020 ændres DR’s kanalportefølje ret dramatisk. DRK lukker som kanal, og stof rykker ind på DR2, som transformeres til en ny samfunds- og kulturkanal med mere kant til DR1 end i dag.

Samtidig sker der store ændringer på DR1, hvor TV-avisen rykker fra 21.30 til kl. 21.00. Og så har vi over hele linjen markant øget fokus på tv til streaming og DRTV. Det er store og vigtige ændringer for DR i en tid, hvor tv-seningen bliver mere og mere digital, og i den forbindelse har det været helt naturligt at ændre organiseringen også.

Jeg skulle ellers lige til at spørge til strategien og retningen, men det svarer du næsten på her. Hvis vi alligevel skal en smule tættere på, så tænker jeg, at primetime bliver en halv time kortere på grund af flytningen af TV-Avisen. Betyder det noget for de formater, man ellers oplever der?

Ja, det betyder jo konkret, at primetime er kortere hver dag, og at der derfor er plads til færre programmer. Vi vil her sætte kvalitet over kvantitet og have stærkere titler, som kan være drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til.  Så det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet.

Det lyder svært at skabe titler, der er “drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til”. Kan man det?

Ja, det kan man faktisk godt. Vi er ikke i mål endnu. Men der er en del af de nuværende DR1-formater, som går godt på både flow og streaming – fx Alene i vildmarken, Løvens Hule og Rigtige mænd og også fx stærke dokumentarer som ‘Mens døden os skiller’ og Per Wennichs ‘Skøn, skæv og 98’. Det arbejde er langt fra slut, men vi bliver hele tiden klogere på at gøre det endnu bedre.

Og hvordan med den undersøgende og afslørende journalistik?

Der er der også gode eksempler. Fx ‘Mændene, der plyndrede Europa’, som har flotte streamingtal. Men vi er absolut heller ikke her i mål og har klare ambitioner om at blive stærkere på netop dokumentar til streamere. For DR’s vigtigste doks er journalistiske fyrtårne, som stiller magthavere til ansvar og bliver reference for danskernes fælles samtale om, hvor vi bevæger os hen. Derfor skal dokumentarerne altid være til at få øje på uanset din foretrukne platform.

Også DR2 har i øvrigt programmer, der går godt på streaming, fx Nak og Æd. Men kultur og samfund er helt klart den vanskeligste opgave at løse til yngre streamere, så her lancerer min kollega, Irene Strøyer, og hendes redaktørteam i 2020 DR2+, som er et subbrand til DR2. Det er et digitalt laboratorium og en ramme til at udvikle samfunds- og kulturindhold direkte til unge og med DRTV som den primære platform.

Jeg kan godt lide ambitionen om at skabe formater, der fungerer både på flow og streaming. Men jeg håber, at I også har blik for, at ikke alt skal kunne begge dele, men sagtens kan være fantastisk på hver sin hjemmebane?

Det er nemlig lige præcis det, vi har. Alt skal absolut ikke streame. DR spænder over hele Danmark og dermed forskellige målgrupper med forskellige behov.

Fx er Debatten og Deadline vigtige, profilskabende programmer på DR2 på flow. De er ikke streamingbaskere. Og det skal de heller ikke være. De er fantastiske flow-programmer, som er helt unikke for DR2 og gør de mange interesserede seere rigtig glade 🙂.

DR2 vil i 2020 være den passionerede og kontrastfyldte kanal, som med nerve og nysgerrighed hudfletter, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen som mennesker, samfund og kultur.

DR2 kommer i 2020 til at favne alt fra gudstjenester til klassiske kunstarter over historie, trosstof, nyheder, debat og satire til nye eksperimenterende formater inden for samfund og kultur. Her vil noget af indholdet være klassisk flow – mens andet også i høj grad vil streame. Fælles for indholdet vil være, at det er indhold, du ikke finder nogen andre steder. Så hvis du er nysgerrig på samfundet og kulturen, er ambitionen helt konkret, at det er på DR2, du finder dit yndlingsprogram.

Ja, undskyld, hvis det bliver lidt langt. Men den tid, vi står i, er simpelthen så spændende – så der er så meget at gå i gang med og fortælle 🤗

Det gør ikke noget, at det langt, så får vi noget for licensen 🙂 Du skal have rigtig god fornøjelse med arbejdet og stort tak for chatten!

Hehe, altid til tjeneste i licensens navn 👌🏻. Selv tak for chatten!

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu