Connect with us

Original

Messenger er danskernes næststørste sociale platform til nyheder

Flere danskere får nyheder via Messenger end via mediernes favoritplatforme: Instagram, Snapchat, Twitter og LinkedIn. Facebook er i sin egen liga.

Udgivet

den

Messenger er danskernes næstvigtigste sociale platform til nyheder

Mange medier arbejder systematisk med Instagram, Snapchat, Twitter, LinkedIn og naturligvis Facebook. Men de fleste overser, at Messenger rent faktisk er den næststørste sociale platform for nyheder blandt danskerne.

Det dokumenteres i den nyeste Digital News Report fra Reuters Institute for the Study of Journalism. Her er 2.025 danskere blevet interviewet om deres medievaner og ligesom i hovedparten af de 37 lande i den anerkendte undersøgelse er brugen af Messenger som nyhedsforum i Danmark i stigning.

I 2017 svarede seks procent af danskerne, at de havde “fundet, læst, set, delt og diskuteret” nyheder på Messenger i den seneste uge og i den nye undersøgelse er andelen steget til syv procent. Det lyder måske ikke af voldsomt mange, men det er trods alt flere end andre sociale medier, hvis man ser bort fra Facebook.



 

Kigger man på hvem der bruger Messenger mest til nyheder, er det ikke overraskende de unge mellem 18 og 24 år. Men alle aldersgrupper bruger Messenger til nyhedsbrug.

Snak og chatbots

Medieforskerne fra Reuters har spurgt om folk bruger Messenger til at finde, læse, se, dele og diskutere nyheder (indenfor den seneste uge), men ikke om det er sket ved hjælp af nyhedschatbots. Forskeren bag denne del af undersøgelsen, Antonis Kalogeropoulos , oplyser overfor Medietrends, at der formentlig er tale om en kombination.

Det er dog mest nærliggende at antage, at hovedparten af nyhedsflowet på Messenger skyldes manuel udveksling af nyheder og synspunkter om nyheder. Det skyldes dels, at Messenger er en samtaleplatform og at nyheder spiller en naturlig rolle i mange menneskers samtaler, men også at udbredelsen af nyhedschatbots endnu ikke er stor i Danmark.

Det hører dog med til billedet, at netop den unge målgruppe i Danmark serviceres af DRs nyhedschatbot, der har mindst 10.000 daglige brugere og netop er målrettet den yngre målgruppe. Også det nu nedlagte Format fra JP Politikens Hus havde en chatbot, der pushede nyheder ud til de unge.



 

At danskerne i stigende grad bruger Messenger til nyheder er dog med til at etablere Messenger, som en relevant platform for nyhedsformidling. Medier med appetit på nyhedschatbots kan med denne undersøgelse i hånden konstatere, at brugerne er mere nyhedsglade, når de er på Messenger end på nogen anden social platform (naturligvis stadig undtaget Facebook).

Et mere anekdotisk vidnesbyrd om Messengerbrugernes stigende interesse for nyheder er Medietrends egen chatbot, der blev lanceret i november 2016. Uden nogen form for markedsføring er antallet af brugere steget markant i de senere måneder.

Medietrends har fulgt udviklingen med chatbots tæt og undersøgte for nogle måneder siden, hvordan danske mediers erfaringer med chatbots var. Gennemgående var oplevelsen, at de tilmeldte brugere er meget villige til at åbne beskederne, når mediernes chatbot sender nyheder ud.

Fire af de fem undersøgte medier melder om åbningsrater på 90-95 procent. Mellem 8 og 18 procent klikker videre for at læse mere på enten chatbotten eller mediernes egne hjemmesider.

En aktuel tendens lige nu er supersimple chatbots, der dagligt pusher nyheder ud på et bestemt tidspunkt. Det gør blandt andet Børsen, Altinget og Lokalavisen Aarhus, der alle sender et udvalg af historier til de tilmeldte brugere.

Få overblik over Medietrends artikler om chatbots

I udlandet opleves den samme udvikling som i Danmark. I mange lange ligger niveauet for nyhedsforbrug via Messenger endda væsentligt højere. I gennemsnit viser undersøgelsen, at 10 procent af borgerne i de 37 undersøgte lande bruger Messenger som nyhedsplatform.

Disclaimer: Medietrends udbyder kurser i bygning og redaktionel brug af chatbots.

Original

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

Roger McNamee var en af de første investorer i Facebook og har igennem mange år været mentor for Zuckerberg. Men nu har McNamee fået nok og leverer her et bidende angreb på Facebook.

Udgivet

den

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

62-årige Roger McNamee er ikke hvem som helst. Han var blandt de første til at investere i Facebook, han er blevet fremhævet som en inspirator af Bill Gates, han har skudt mindst en million dollars i Wikimedia, arbejder p.t. sammen med Bono og så har han, ifølge sine egne oplysninger, igennem mange år været mentor for Mark Zuckerberg, Facebooks stifter.

Men mon ikke det forhold er historie nu, hvor Roger McNamee har udgivet bogen Zucked – Waking up to the Facebook catastrophe.

The Times har netop bragt et af kapitlerne, hvor Roger McNamee uddeler giftige tæsk til Zuckerberg og Facebook.

Her er et pluk af saftige citater:

”Jeg holdt af Zuck. Jeg holdt af hans team. Jeg var fan af Facebook og jeg var et af de mennesker, han ville ringe efter, når han stod overfor nye eller udfordrende sager. Det var sjovt for mig at være mentor og Zuck kunne ikke været en bedre elev. Vi talte om sager, der var vigtige for Zuck og hvor jeg havde værdifulde erfaringer. Oftere end sjældent fulgte han mine råd,” skriver Roger Mcnamee og så giver han den ellers gas:

”Zuck har altid troet på, at det at forbinde alverdens mennesker med hinanden er en så vigtig mission, at den retfærdiggør alle nødvendige skridt for at nå målet. Zuck og hans inderkreds er så overbeviste om den ædle mission, at de oftest lytter til kritikken uden at ændre deres adfærd.”

”Deres svar på stort set alle kritikpunkter er at levere mere af det samme, som skabte problemet: mere kunstig intelligens, mere kode, flere kortsigtede løsninger. De gør ikke dette fordi de er dårlige mennesker, men fordi deres succes har forskruet deres realitetssans. De kan slet ikke forestille sig, at deres problemer altid skyldes deres egne designs eller beslutninger.”

”Når de konfronteres med beviser for, at disinformation og fake news fra Facebook har påvirket både Brexit og valget i USA følger de samme opskrift, som de har gjort fra starten: Afvis, forsink, afspor, fordrej. Facebook skal presses hårdt for at komme til plan b, der hedder: Undskyld og lov at gøre det bedre.”

Underløber journalistikken

”Facebooks og andre platformes trussel mod den offentlige sundhed, demokratiet, privatlivet og konkurrencevilkårene er et resultat af deres forretningsmodel og det er derfor den, der er nødt til at blive ændret. Den politiske og sociale magt fra Facebook og andre internet platforme er usund og upassende for et demokrati som vores.”

”Som brugere har vi større magt til at kræve tingene ændret end vi selv tror. Vi kan ændre vores adfærd, skabe politiske bevægelser og vi kan insistere på statslig indblanding, der fremmer human-drevet teknologi som et alternativ til ekstrem teknologi.”  

”Facebook (og Google og Twitter) har underløbet den frie presse fra to retninger. De har eroderet journalistikkens økonomi og overdænget den med disinformation. På Facebook ligner information og disinformation hinanden. Den eneste forskel er, at disinformation skaber større indtægter, så den behandles bedre”.

Facebook koster fattige menneskers livs

”Facebook er en trussel mod de magtesløse overalt på kloden. De har givet gratis internetservice til fattige mennesker i omkring 60 lande. Men prisen har været massiv social disruption. Manglende sprogkundskaber og kulturel forståelse har blændet Facebook i en sådan grad, at de ikke ser, hvordan deres platform udnyttes til at skade forsvarsløse mennesker. Det har for længst skabt dødbringende ofre i Sri Lanka og Myanmar.”

”Google og Facebook er pseudo profitable fordi de ikke betaler for den skade de forvolder”.

”Den amerikanske økonomi har traditionelt været meget mere baseret på iværksættere end nogen anden økonomi. Hvis min hypotese er korrekt, er landet nu i gang med et risikabelt eksperiment, der er afhængig af monopoler, når det kommer til innovation, økonomisk vækst og jobskabelse”

”Økonomipolitisk ser jeg gerne, at markedet får begrænsninger for, hvordan spillere som Facebook, Google og Amazon kan operere. Det ville være en fordel for at økonomien at opløse dem. Et første skridt kunne være at forhindre dem i flere opkøb og i at dele tilskud og data intern i deres organisationer.”

Hele kapitlet kan læses på engelsk her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu