Connect with us

Original

Messenger er danskernes næststørste sociale platform til nyheder

Flere danskere får nyheder via Messenger end via mediernes favoritplatforme: Instagram, Snapchat, Twitter og LinkedIn. Facebook er i sin egen liga.

Udgivet

den

Messenger er danskernes næstvigtigste sociale platform til nyheder

Mange medier arbejder systematisk med Instagram, Snapchat, Twitter, LinkedIn og naturligvis Facebook. Men de fleste overser, at Messenger rent faktisk er den næststørste sociale platform for nyheder blandt danskerne.

Det dokumenteres i den nyeste Digital News Report fra Reuters Institute for the Study of Journalism. Her er 2.025 danskere blevet interviewet om deres medievaner og ligesom i hovedparten af de 37 lande i den anerkendte undersøgelse er brugen af Messenger som nyhedsforum i Danmark i stigning.

I 2017 svarede seks procent af danskerne, at de havde “fundet, læst, set, delt og diskuteret” nyheder på Messenger i den seneste uge og i den nye undersøgelse er andelen steget til syv procent. Det lyder måske ikke af voldsomt mange, men det er trods alt flere end andre sociale medier, hvis man ser bort fra Facebook.



 

Kigger man på hvem der bruger Messenger mest til nyheder, er det ikke overraskende de unge mellem 18 og 24 år. Men alle aldersgrupper bruger Messenger til nyhedsbrug.

Snak og chatbots

Medieforskerne fra Reuters har spurgt om folk bruger Messenger til at finde, læse, se, dele og diskutere nyheder (indenfor den seneste uge), men ikke om det er sket ved hjælp af nyhedschatbots. Forskeren bag denne del af undersøgelsen, Antonis Kalogeropoulos , oplyser overfor Medietrends, at der formentlig er tale om en kombination.

Det er dog mest nærliggende at antage, at hovedparten af nyhedsflowet på Messenger skyldes manuel udveksling af nyheder og synspunkter om nyheder. Det skyldes dels, at Messenger er en samtaleplatform og at nyheder spiller en naturlig rolle i mange menneskers samtaler, men også at udbredelsen af nyhedschatbots endnu ikke er stor i Danmark.

Det hører dog med til billedet, at netop den unge målgruppe i Danmark serviceres af DRs nyhedschatbot, der har mindst 10.000 daglige brugere og netop er målrettet den yngre målgruppe. Også det nu nedlagte Format fra JP Politikens Hus havde en chatbot, der pushede nyheder ud til de unge.



 

At danskerne i stigende grad bruger Messenger til nyheder er dog med til at etablere Messenger, som en relevant platform for nyhedsformidling. Medier med appetit på nyhedschatbots kan med denne undersøgelse i hånden konstatere, at brugerne er mere nyhedsglade, når de er på Messenger end på nogen anden social platform (naturligvis stadig undtaget Facebook).

Et mere anekdotisk vidnesbyrd om Messengerbrugernes stigende interesse for nyheder er Medietrends egen chatbot, der blev lanceret i november 2016. Uden nogen form for markedsføring er antallet af brugere steget markant i de senere måneder.

Medietrends har fulgt udviklingen med chatbots tæt og undersøgte for nogle måneder siden, hvordan danske mediers erfaringer med chatbots var. Gennemgående var oplevelsen, at de tilmeldte brugere er meget villige til at åbne beskederne, når mediernes chatbot sender nyheder ud.

Fire af de fem undersøgte medier melder om åbningsrater på 90-95 procent. Mellem 8 og 18 procent klikker videre for at læse mere på enten chatbotten eller mediernes egne hjemmesider.

En aktuel tendens lige nu er supersimple chatbots, der dagligt pusher nyheder ud på et bestemt tidspunkt. Det gør blandt andet Børsen, Altinget og Lokalavisen Aarhus, der alle sender et udvalg af historier til de tilmeldte brugere.

Få overblik over Medietrends artikler om chatbots

I udlandet opleves den samme udvikling som i Danmark. I mange lange ligger niveauet for nyhedsforbrug via Messenger endda væsentligt højere. I gennemsnit viser undersøgelsen, at 10 procent af borgerne i de 37 undersøgte lande bruger Messenger som nyhedsplatform.

Disclaimer: Medietrends udbyder kurser i bygning og redaktionel brug af chatbots.

Original

”Okay, Google” kommer på dansk

Svenskerne kan nu tale med Googles assistent og inden nytår kan Google også tale dansk.

Udgivet

den

”Okay, Google” kommer på dansk

”Okay, Google, hvad er der sket i dag?”

”Okay, Google, giv mig nyhederne”

”Okay, Google, er de danske medier klar til, at Googles assistent meget snart kan tale dansk?

Sidstnævnte er et relevant spørgsmål, som der p.t. ikke kan svares konkret på. Google er netop begyndt at tale svensk og inden nytår vil Googles assistent kunne tale dansk og så vil danskerne kunne spørge og få svar på alt, som nogen har fodret Google med.

Fuldstændig som i dag, hvor Google hurtigt finder indhold, der giver svar på vores tekstbaserede søgninger.

Google Assistent virker på alle enheder og det betyder, at man kan bruge sin mobil til at spørge efter vejret, nyheder eller ens favoritpodcast. Men den stemmestyrede tjener kan kun levere svar, hvis nogen indholdsproducenter, som for eksempel medier, har fodret den.

De kan de gøre via dette link, som formentlig vil opleve en del trafik fra danske udviklere i den kommende tid.

Lyd er i den grad kommunikationens new frontier og selvom amerikanske medier og mediebrugere i to år har kunnet snakke sammen via Google Asssistant, Amazon Alexa og andre stemmestyrede chatbots, er det tydeligt, at formatet ikke er færdigudviklet og at både indholdsproducenterne og forbrugerne fortsat eksperimenterer.

Men ligesom ingen – absolut ingen – virksomheder, organisationer og medier i dag kunne forestille sig ikke at være på internettet og ikke gøre sig søgbare på Google, ønsker ingen at blive sat af det store lydtog, der ruller stærkere og stærkere.

Derfor satser store mediehuse verden rundt på, at netop de har det rigtige lydindhold og at det er dem, der kommer ud af højtaleren, når brugerne har brug for nyt.

Digiday gav for nylig en kort status over diverse mediehuses sats på området:

  • NPR har seks mennesker ansat til at udvikle indhold til de stemmestyrede enheder.
  • New York Times har oprettet en enhed med selvstændig redaktør for området.
  • Al Jazeera har udnævnt en senior producer til at udvælge hvilket indhold, der skal gøres tilgængeligt og hvilket indhold, der skal specialudvikles til de nye formater.
  • Washington Post har et dedikeret audioteam til opgaven.

Bloomberg og BBC, og formentlig mange andre, har også øjnene fast rettet på de nye muligheder. Alle er bevidste om brugernes store interesse for lyd og alle ved, at selv skævskud og fejlafleveringer ved at være firstmover giver værdifulde erfaringer på et marked, der formentlig blive meget, meget stort.

Et godt eksempel på, hvor glade danskerne er for lyd, er Zetlands overraskende succes med at indtale alle artikler. Det har på kort tid forvandlet Zetland til et lyttemedie, hvor 60 procent af konsumeringen foregår med ører og ikke øjne.

Læs: Da Zetland blev et lyttemedie

DRs medieforskere har i flere år oplevet stigende forbrug af podcast og senest målte de, at danskerne podcastede seks procent mere i sommerugerne end ved årets begyndelse.

I Sverige er så vidt vides ingen medier klar med lyd til Google Assistenten, men flere kommercielle virksomheder har forberedt sig og lader svenskerne prata med H&M, ICA, Postnord og SJ.

Danske medier, der allerede har lyd, bør som minimum sørge for at det bliver tilgængeligt, når dansker i løbet af efteråret siger “OK, Google giv mig podcast”. Men skridt to kan måske også være at udvikle indhold, der er tilpasset det nye format.

Foto: Fouquier

Læs: Er du klar til den store lydbølge?

Læs resten af artiklen

Original

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

POV har nu nået deres mål om at indsamle 250.000 kroner og sammen med en række af tidligere crowdfunding-succeser, vil det give andre blod på tanden.

Udgivet

den

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

På 15 dage nåede Point of View International deres mål om at indsamle 250.000 kroner i en crowdfunding-kampagne. Kampagnen fortsætter i yderligere tre dage og POV International håber at maksimere beløbet yderligere. På forhånd har en anonym donor (iøvrigt ikke optimalt med anonyme bagmænd bag uafhængige medier, men det er en anden snak) lovet at doble beløbet op. Dermed står POV til at modtage mindst 500.000 kroner til den videre udvikling af mediet.

Point of View er ikke det eneste medie eller medieprojekt, der har haft held med at indsamle penge fra læserne og sympatisører. Med bidrag fra medieforsker Aske Kammer fra IT Universitet er her en liste over crowdfundings i de senere år:

  • Zetland indsamlede i 2015 533.837 kroner fra i alt 1.388 bidragsydere.
  • Atlas Magasin indsamlede i 2017 250.000 kroner.
  • Podcasten Dårligdommene indsamlede i denne sommer 38.952 kroner fra 216 bidragsydere.
  • Podcasten Kongerækken indsamlede i 2016 50.130 kroner.
  • Podcasten Album indsamlede 146.037 kroner fra 306 bidragsydere i 2016.

Lige nu indsamler fodboldmediet Mediano midler til at producere en ny podcastserie om Superligaens største øjeblikke. Målet er 13.500 euro og foreløbigt har Mediano fået tilsagn om 2.211 euro svarende til 16.500 kroner.

Tidligere forsøgte platformen Peblish at facilitere indsamlinger til konkrete medieprojekter – typisk artikler. Men selvom der blev produceret adskillige artikler, måtte projektet sidste år lukke.

Læs: Startup foræres væk – Vil du overtage Peblish?

Når man ser på listen over vellykkede crowdfundingindsamlinger er det let at forestille sig, at metoden vil få mere medvind i den kommende tid. Men sandsynligheden for succes er selvfølgelig direkte proportional med ens evne til at tiltrække brugere, der er så positivt stemt for ens projekt, at de frivilligt vil hive penge op af lommen.

For mange vil det være angstprovokerende at forsøge, da en fejlslagen crowdfunding ikke alene giver nul kroner, men også på den ondeste måde udstiller den manglende kontakt, man har med sine brugere.

Det er dog værd at notere, at mange medier i disse år er meget fokuserede på at genopbygge deres kontakt med brugerne, nogle går all in med medlemsbaserede modeller, mens langt de fleste “blot” intensiverer deres brugerorientering og skruer ned for deres eget afsenderfokus.

Alt andet lige vil denne udvikling stille medierne bedre, hvis de kaster sig ud i crowdfunding.

Da der samtidig er stor lyst til at udvikle og den nye medieaftale stiller startups dårligere end tidligere, er det oplagt at forvente, at vi kommer til at se mere til crowdfunding i den kommende tid.

Crowdfunding er i øvrigt ikke forbeholdt små medier. Man kunne også forestille sig større medier i havsnød, som beder om hjælp. Eller medier, der mangler kapital til konkrete og veldefinerede projekter – som fx. Medianos indsamling.

Medianos indsamling kører den næste måned og kan støttes her.

Kender du til andre crowdfunding-projekter i blandt danske medier, som ikke er nævnt her, så tip her – så opdaterer vi hurtigst muligt

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu