Connect with us

Original

Chatbots skaffer sikre læsere til danske medier

Næsten 100 procent af de tilmeldte åbner beskeden, når danske medier sender nyheder ud med chatbots. Op mod hver femte klikker videre.

Udgivet

den

Chatbots skaffer sikre læsere til danske medier

Ekstremt høje åbnings rater er en af de fordele, som tilhængere af chatbots ofte fremhæver. Blandt udenlandske chatbots er det relativt veldokumenteret, at brugerne er meget trofaste, når de får serveret deres nyheder via chatbots på Messenger, men hvordan ser det ud hos det stigende antal danske medier med chatbots?

Det korte svar er GODT. Faktisk kan det ikke blive ret meget bedre.

Fire ud af fem danske medier med chatbots oplyser, at mellem 90 og 95 procent af deres tilmeldte brugere åbner de beskeder, som chatbotsne sender ud med varierende mellemrum – typisk en gang dagligt. Et femte medie oplever lavere åbningsrater.

Hovedparten af brugerne nøjes med det overblik eller den nyhedsversion, som chatbotten leverer og klikker ikke videre til nyhedsmediets website. Men mellem 8 og 18 procent klikker dog videre for at få mere af historien på enten chatbotten eller oftest på mediets hjemmeside.

Fælles for alle danske medier med chatbots er, at de bruger chatbots, der er tilknyttet deres Facebookside og som sender nyheder ud igennem Messenger.

Den dominerende trend blandt danske medier med chatbots er, at de bruges til at give overblik og som trafikmotor til mediernes websider. Indtil videre er det kun DR, der konsekvent bruger formatet til at formidle “hele” historier. På DR serveres historierne typisk i tre delelementer på chatbotten og derefter sendes nysgerrige læsere, der vil have det hele, videre til DR.dk.

Chatbots kan derfor langt hen ad vejen sammenlignes med nyhedsmails. Blot er åbningsrater og klikrater meget højere. Til gengæld har chatbots ligesom nyhedsmail udfordringer med at skaffe tilmeldinger. Typisk har de danske medier dog ikke prioriteret markedsføringen af deres chatbots særlig højt og de flashes typisk som et diskret ekstratilbud til mediernes Facebook-brugere.

Chatbots kan dog integreres langt mere offensivt i mediernes brug af Facebook end de normalt ses hos danske medier. Blandt andet kan chatbots konvertere tilmeldinger fra Facebook-kommentarer eller optræde som interaktive spiller i research til historier. I takt med at medierne begynder at udnytte deres chatbots mere kreativt og konsekvent, er det derfor muligt, at flere brugere selv opsøger mediernes chatbots.

Lige nu har nedenstående medier chatbots eller også bruger de dem regelmæssigt i forbindelse med forskellige begivenheder. Flere medier er desuden på vej med chatbots.

Disclaimer: Medietrends udbyder kurser i bygning og redaktionel brug af chatbots.

DANSKE MEDIER MED CHATBOTS
  • Børsen lancerede ved nytår en chatbot, der sender nyheder ud hver morgen klokken 7. Så hvis du vil vækkes med erhvervsoverblik, skal du klikke her.
  • Format sender en kort besked hver morgen og hvis du er interesseret i deres nyheder, bliver du sendt direkte videre til deres website. Besøg Formats bot her
  • Lokalavisen Aarhus har for kort tid siden lanceret en chatbot, der hver aften sender dig lokalhistorier fra smilets by. Besøg chatbotten her
  • TV Øst har en af Danmarks yngste chatbots. Den kan både sende nyheder, give overblik over programmer og bruges til kontakt med TV Øst. Besøg chatbotten her 
  • DR var det første medie med en chatbot i Danmark. Botten er målrettet unge og sender hver aften klokken 20 et resume ud om dagens begivenheder. Når man tilmelder sig, kan man vælge hvilke stofområder, man vil følge. Besøg den her Læs også DRs chatbot er det digitale svar på Radioavisen
  • Nordjyske udsender hver morgen og aften nyheder fra udgivelsesområdet. Målgruppen er alle, der er fortrolig med Messenger. Besøg Nordjyskes bot her
  • TV MidtVest har botten ”Vi elsker Midt- og Vestjylland”, der bringer positive historier fra området. P.T. bliver den ikke opdateret. Besøg den her
  • Medietrends.dk indsamler tanker, tendenser og nyheder fra mediebranchen og har derfor selvfølgelig også en chatbot. Botten sender regelmæssigt nyheder og kan også bruges til at få overblik over seneste artikler udvalgt efter forskellige emner. Du kan besøge den her
  • Altinget lancerede en pop up chatbot under Folkemødet 2017. Den hedder Albot og kan besøges her. 
  • Altinget har indtil fornylig haft en fast chatbot, der pusher nyheder ud til alle der tilmelder sig. Botten er simpel, men et godt eksempel på effektiv brug af platformen. Rygterne siger at den snart vender tilbage. Besøg den her.
UDENLANDSKE MEDIER MED CHATBOTS
  • Purple anses af mange som den mest indfødte chatbot. Den startede med, at grundlæggeren ofte blev spurgt om politik af sine venner. Da hun alligevel hele tiden svarede på spørgsmål om Trump og Hillary på SMS besluttede hun at bygge en chatbot i stedet. Den giver i dag en meget seriøs og tilbundsgående dækning af amerikansk politik. Snart udbygges Purple med nye stofområder. Besøg Purple her
  • Techchrunch bruger ikke kun sin chatbot til at pushe dagens historier, men også som et arkiv, hvor brugeren selv kan finde frem til artikler om udvalgte emner. Besøg den her.
  • New York Times har gennemført flere forskellige chatbotprojekter. Under valgkampen udsendte botten Nick hver dag nye meningsmålinger og under OL i Brasilien var en chatbot, der dækkede livet behind the scenes, meget populær. Så vidt jeg kan konstatere har de ingen aktiv chatbot i øjeblikket.
  • Quartz var de allerførste, der lancerede en chatbot. Desværre skal man downloade en app til sin iPhone og den er derfor ikke så tilgængelig som de mange chatbots, der bor på Messenger-platformen. Men Quartz-botten er fortsat værd at lure på, hvis man vil inspireres til god chatbotjournalistik og formidling. Gå til Appstore og søg på Quartz.
  • Washington Post driver en chatbot, der er så enkel, at man næsten ikke kan kalde det en bot. Men den serverer Top Stories, når du ønsker det. Besøg den her
  • LA Times bruger en chatbot til at sortere i deres mange restaurantanmeldelser. Botten spørger om du er til det ene eller andet slags køkken og kommer derefter med forslag til steder, du kan spise (i LA). Besøg den her
  • The Guardian udsender dagligt pushnyheder og du kan vælge mellem en UK, US, Australia eller international version. Ud over det har de også en særlig fodboldtransfer-service. Besøg botten her
  • Wall Street Journal har en ret avanceret chatbot, hvor man ud over nyhedsoverblik også kan søge nyheder og børsinformationer om konkrete virksomheder. Besøg den her.

Original

Danske Mediers Digitale Priser 2019

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste

Udgivet

den

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste
Foto: Screendump fra guldvinderen, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste, Politiken.

Danske Mediers Digitale priser er netop uddelt. Ialt blev der uddelt 10 priser som fordeler sig mellem fire medier.

Årets niché- eller fagmedie

HÆDER

Ingeniørens PRO-medier: pro.ing.dk

Juryens begrundelse: Moderne medieudvikling handler i høj grad om at kunne udvikle og skabe hurtigt og billigt. Derfor fortjener Pro-medierne fra Teknologiens Mediehus hædrende omtale. Med en effektiv skabelon for nichesites, gør Teknologiens Mediehus det let at skalere nicheforretningen og søsætte nye nicher nærmest lige så hurtigt, som ideerne og indholdet kan skabes.

Personer: Anders Leth Reinbothe, digital designer


Årets digitale idé

HÆDER

DR Nyheder – Nyheder på Youtube

Juryens begrundelse: Tungt på informationer, men alligevel hurtigt, brugbart og flot. Sådan synes opskriften på indholdet på DR Nyheders Youtube-kanal, der dækker alt fra sparketeknik i fodbold til midtvejsvalg i USA. Det tekniske og håndværksmæssige niveau på indholdet er generelt højt. Indslagene er – ulig hvad man ellers ofte møder på denne platform – informationstunge, men serveret i øjenhøjde, og forbruget viser med al tydelighed, at man har fået endog rigtig godt fat i den yngre målgruppe.

Personer:

Tilrettelægger: Victor Schrøder Friis , Jakob Skov Jakobsen, Sophie Himmelstrup, Stig Thøgersen, MathiasAmsinck, Rene Just Poulsen, Anikka Wetterling, Casper Helweg. Designer: Emil Thorbjörnsson, Søren Kristensen. Journalistisk redaktør: Dan Gliese Rasmussen. Visuel redaktør: Frederik Storm. Digital redaktionschef: Hans Christian Kroman


Årets digitale idé

HÆDER

Politiken, Brexit guide

Juryens begrundelse: Med de enkleste virkemidler båret fornemt af Philip Ytournels ikoniske streg formår Politiken at lave en Brexit guide, der både informerer og underholder uden at falde for fristelsen til at tage hele den digitale værktøjskasse i brug. Som læser bestemmer man selv, hvor meget energi man vil bruge på det. Ideen er simpel, gennemskuelig og godt udført.

Personer:

Tekst: Nilas Heinskou & Per Thiemann. Tegninger: Philip Ytournel. Design: Nima Hajarzadeh & Caroline Niegaard. Kode: Jesper Nellemann Jakobsen. Projektleder: Frauke Giebner.


Årets digitale idé

HÆDER

Danmarks Radio, Vitus Bering – danskeren der forandrede verdenskortet

Juryens begrundelse: En gyngende og skumsprøjtende fortælling, som bringer liv i den mere end 250 år gamle beretning om danskeren, der drog ud for at undersøge det sagnomspundne Gama-land og om Amerika og Rusland er landfast. Fortællingen drives elegant med bevidst brug af Graphic Novel og animerede sekvenser.

Personer:

Idé: Cecilie Nielsen, Lasse Bøgeskov Andersson og Søren Dalager Ditlevsen.Tegner: Martin Sand Vallespir. Leadcompositor: Jesper Henriksen. Kort: Katrine Graf Tekst.Tilrettelæggelsen: Marie Allerslev Eriksen og Søren Dalager Ditlevsen.Redigering: Annegerd Lerche Kristiansen og Kim Schou


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, E-aviser på avisløse dage

Juryens begrundelse: Med tematiske e-aviser på avisløse dage, udnytter Kristeligt Dagblad et digitalt greb og giver et meget fornuftigt bud på at nå læserne uden for åbningstid. Kristeligt Dagblad har udnyttet deres evne til at lave temaer til at løse en kalenderudfordring. Det fungerer, fordi indholdet er komponeret på sine egne præmisser til platformen – ikke som en digital vikar. Resultatet bør kunne inspirere andre, derfor sølv.

Personer:

Udviklingschef: Morten Thomsen Højsgaard. Udviklingsredaktør: Joanna Vallentin. Chefdesigner: Ole Munk Mediegrafiker: Anne-Sofie Christensen. Redaktionsassistent: Johanne Luplau Schnefeld


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, Hvad skal der ske, når du dør?

Juryens begrundelse: Digital news you can use. Her er tale om en god ide, der er forløst med en simpel opbygning uden fancy features, men til gengæld med nok informationer til, at du som bruger tvinges til at reflektere og træffe valg, som i sidste ende udmønter sig i et ganske brugbart slutprodukt. Digital formidling i al sin enkelthed. Flot.

Personer:

Journalist: Kitte Fabricius.Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff. Video: Mikkel Møller Jørgensen. Digital redaktør: Stinne Andreasen


Årets digitale idé

SØLV

DR, Gæt en sportsgren

Juryens begrundelse: Enkelt, informerende, fascinerende – og sjovt! Denne feature fra DR Sporten tager dig med rundt i idrættens verden og giver dig indblik i de yderst forskellige krav, der stilles til de enkelte top udøveres fysik. Med en kombination af data, video og gamification lærer man om nye sportsgrene og udøvere, uden man opdager det. Tænk, hvis jeg kunne have udfordret mine venner!

Personer:

Tekst og research: Niels Anton Heilskov, Peter Kobbersmed og Frederik Palle. Grafik: Vibeke Kjær Lund. Video: Kim Refslund. Programmering: Tommy Faldt Pedersen, Jesper Winther og Casper Glumsøe Bach. Redaktør: Ulrik Andersen


Årets digitale historie

HÆDER

Danmarks Radio, 25 års drab i Danmark, Hvilket sted er der blevet dræbt flest?

Hvem har dræbt hvem? Juryens begrundelse: Mord og drab er fundamentalt set fascinerende temaer, der altid vil friste læserne. Men i DRs kortlægning af 25 år drab i Danmark, kommer gyset helt ind i vores forhave og vi bliver mindet om, hvor tæt de forfærdelige begivenheder nogle gange er på os. Serien om det morbide emne leverer et sagligt bidrag til den true crime-bølge, der har rullet i de senere år.

Personer:

Simone C. Møller, designer. Jens Lykke Brandt, udvikler. Nis Kielgast, journalist. Diana Bengtsen, journalist. Bo Elkjær, journalist. Thomas Rix, udvikler. Alexander Hecklen, journalist. Emil Thorbjörnsson, designer. Katrine Birkedal Frich, journalistisk redaktør. Kim Schou, redaktør digitale fortællinger. Frederik Storm, visuel redaktør


Årets digitale historie

SØLV

Kristeligt Dagblad, Gør oprør – en slagsang til blomsterbørns børn

Juryens begrundelse: Kristeligt Dagblad har modigt valgt 70’ernes oprørssang som format til deres tema om… ja oprør. Det fungerer at trække tråde helt tilbage til den gamle hippiekultur, der gjorde oprør med sang og ansigtsmaling. Man forstår temaet med det samme og de små videoklip får en fornem kontekst. Kristeligt Dagblad unplugged er et modigt og meget anderledes artikelformat, der fortjener sølv.

Personer:

Journalist, komponist og forsanger: Morten Mikkelsen. Digital redaktør og korsanger: Stinne Andreasen. Fotograf: Mikkel Møller Jørgensen. Tilrettelægger: Rasmus Fahrendorff. Journalister: Amalie Pil Sørensen, Julie Greve Bentsen & Evander Pedersen. Band og komposition: Mikkel Poulsen og Benjamin Krasnik.


Årets digitale historie

GULD

Politiken, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste

Juryens begrundelse: Det er god journalistik, når alle perspektiver bliver lagt frem. I Politikens fortælling om

Tom og Thordis nudger simple, men effektive, digitale muligheder læserne til at gå på opdagelse og få indblik i både offerets og gerningsmandens oplevelse af en voldtægt. Det er en stærk fortælling, som får ekstra luft under vingerne af det digitale.

Personer:

Tekst: Milla Mølgaard. Foto: Thordis Elva & Tom Stranger. Layouter: Liv Ajse. Digitalt design: Rasmus Damberg, Mette Højlund & Cecilie Mariendal. Projektleder: Frauke Giebner Redaktør: Mads Zacho


Juryen består af Jan Birkemose, Kamilla Harritsø og Simon Stilling.

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu