Connect with us

Original

Chatbots skaffer sikre læsere til danske medier

Næsten 100 procent af de tilmeldte åbner beskeden, når danske medier sender nyheder ud med chatbots. Op mod hver femte klikker videre.

Udgivet

den

Chatbots skaffer sikre læsere til danske medier

Ekstremt høje åbnings rater er en af de fordele, som tilhængere af chatbots ofte fremhæver. Blandt udenlandske chatbots er det relativt veldokumenteret, at brugerne er meget trofaste, når de får serveret deres nyheder via chatbots på Messenger, men hvordan ser det ud hos det stigende antal danske medier med chatbots?

Det korte svar er GODT. Faktisk kan det ikke blive ret meget bedre.

Fire ud af fem danske medier med chatbots oplyser, at mellem 90 og 95 procent af deres tilmeldte brugere åbner de beskeder, som chatbotsne sender ud med varierende mellemrum – typisk en gang dagligt. Et femte medie oplever lavere åbningsrater.

Hovedparten af brugerne nøjes med det overblik eller den nyhedsversion, som chatbotten leverer og klikker ikke videre til nyhedsmediets website. Men mellem 8 og 18 procent klikker dog videre for at få mere af historien på enten chatbotten eller oftest på mediets hjemmeside.

Fælles for alle danske medier med chatbots er, at de bruger chatbots, der er tilknyttet deres Facebookside og som sender nyheder ud igennem Messenger.

Den dominerende trend blandt danske medier med chatbots er, at de bruges til at give overblik og som trafikmotor til mediernes websider. Indtil videre er det kun DR, der konsekvent bruger formatet til at formidle “hele” historier. På DR serveres historierne typisk i tre delelementer på chatbotten og derefter sendes nysgerrige læsere, der vil have det hele, videre til DR.dk.

Chatbots kan derfor langt hen ad vejen sammenlignes med nyhedsmails. Blot er åbningsrater og klikrater meget højere. Til gengæld har chatbots ligesom nyhedsmail udfordringer med at skaffe tilmeldinger. Typisk har de danske medier dog ikke prioriteret markedsføringen af deres chatbots særlig højt og de flashes typisk som et diskret ekstratilbud til mediernes Facebook-brugere.

Chatbots kan dog integreres langt mere offensivt i mediernes brug af Facebook end de normalt ses hos danske medier. Blandt andet kan chatbots konvertere tilmeldinger fra Facebook-kommentarer eller optræde som interaktive spiller i research til historier. I takt med at medierne begynder at udnytte deres chatbots mere kreativt og konsekvent, er det derfor muligt, at flere brugere selv opsøger mediernes chatbots.

Lige nu har nedenstående medier chatbots eller også bruger de dem regelmæssigt i forbindelse med forskellige begivenheder. Flere medier er desuden på vej med chatbots.

Disclaimer: Medietrends udbyder kurser i bygning og redaktionel brug af chatbots.

DANSKE MEDIER MED CHATBOTS
  • Børsen lancerede ved nytår en chatbot, der sender nyheder ud hver morgen klokken 7. Så hvis du vil vækkes med erhvervsoverblik, skal du klikke her.
  • Format sender en kort besked hver morgen og hvis du er interesseret i deres nyheder, bliver du sendt direkte videre til deres website. Besøg Formats bot her
  • Lokalavisen Aarhus har for kort tid siden lanceret en chatbot, der hver aften sender dig lokalhistorier fra smilets by. Besøg chatbotten her
  • TV Øst har en af Danmarks yngste chatbots. Den kan både sende nyheder, give overblik over programmer og bruges til kontakt med TV Øst. Besøg chatbotten her 
  • DR var det første medie med en chatbot i Danmark. Botten er målrettet unge og sender hver aften klokken 20 et resume ud om dagens begivenheder. Når man tilmelder sig, kan man vælge hvilke stofområder, man vil følge. Besøg den her Læs også DRs chatbot er det digitale svar på Radioavisen
  • Nordjyske udsender hver morgen og aften nyheder fra udgivelsesområdet. Målgruppen er alle, der er fortrolig med Messenger. Besøg Nordjyskes bot her
  • TV MidtVest har botten ”Vi elsker Midt- og Vestjylland”, der bringer positive historier fra området. P.T. bliver den ikke opdateret. Besøg den her
  • Medietrends.dk indsamler tanker, tendenser og nyheder fra mediebranchen og har derfor selvfølgelig også en chatbot. Botten sender regelmæssigt nyheder og kan også bruges til at få overblik over seneste artikler udvalgt efter forskellige emner. Du kan besøge den her
  • Altinget lancerede en pop up chatbot under Folkemødet 2017. Den hedder Albot og kan besøges her. 
  • Altinget har indtil fornylig haft en fast chatbot, der pusher nyheder ud til alle der tilmelder sig. Botten er simpel, men et godt eksempel på effektiv brug af platformen. Rygterne siger at den snart vender tilbage. Besøg den her.
UDENLANDSKE MEDIER MED CHATBOTS
  • Purple anses af mange som den mest indfødte chatbot. Den startede med, at grundlæggeren ofte blev spurgt om politik af sine venner. Da hun alligevel hele tiden svarede på spørgsmål om Trump og Hillary på SMS besluttede hun at bygge en chatbot i stedet. Den giver i dag en meget seriøs og tilbundsgående dækning af amerikansk politik. Snart udbygges Purple med nye stofområder. Besøg Purple her
  • Techchrunch bruger ikke kun sin chatbot til at pushe dagens historier, men også som et arkiv, hvor brugeren selv kan finde frem til artikler om udvalgte emner. Besøg den her.
  • New York Times har gennemført flere forskellige chatbotprojekter. Under valgkampen udsendte botten Nick hver dag nye meningsmålinger og under OL i Brasilien var en chatbot, der dækkede livet behind the scenes, meget populær. Så vidt jeg kan konstatere har de ingen aktiv chatbot i øjeblikket.
  • Quartz var de allerførste, der lancerede en chatbot. Desværre skal man downloade en app til sin iPhone og den er derfor ikke så tilgængelig som de mange chatbots, der bor på Messenger-platformen. Men Quartz-botten er fortsat værd at lure på, hvis man vil inspireres til god chatbotjournalistik og formidling. Gå til Appstore og søg på Quartz.
  • Washington Post driver en chatbot, der er så enkel, at man næsten ikke kan kalde det en bot. Men den serverer Top Stories, når du ønsker det. Besøg den her
  • LA Times bruger en chatbot til at sortere i deres mange restaurantanmeldelser. Botten spørger om du er til det ene eller andet slags køkken og kommer derefter med forslag til steder, du kan spise (i LA). Besøg den her
  • The Guardian udsender dagligt pushnyheder og du kan vælge mellem en UK, US, Australia eller international version. Ud over det har de også en særlig fodboldtransfer-service. Besøg botten her
  • Wall Street Journal har en ret avanceret chatbot, hvor man ud over nyhedsoverblik også kan søge nyheder og børsinformationer om konkrete virksomheder. Besøg den her.

Original

Hvem har råd til at sige nej tak til TikTok?

TikTok vokser minut for minut og har over halvanden milliard unge brugere. For Washington Post er det en langsigtet brandingstrategi at være, hvor fremtidens mediebrugere er.

Udgivet

den

Hvem har råd til at sige nej tak til TikTok?

Mange kan sikkert hurtigt blive enige om, at det fremadstormende TikTok er et fladpandet, ligegyldigt og et hidtil uset lavpunkt i de sociale mediers æra.

Dertil kommer, at TikTok ikke har dybe links og sender klik til andre, at de er under konstant mistanke for at fodre den kinesiske stat med brugernes data og desuden beskyldes for at undertrykke indhold, der er LGBT+-positivt.

Så hvorfor i alverden er anerkendte medier som Washington Post, Bloomberg, BBC og norske NRK trådt ind på den bane?

Fordi der er 1,5 milliard unge brugere og fordi det kun halvandet år gamle TikTok ruller som en snebold gennem internettet og vokser minut for minut.

Hvis ikke man skulle være med der, er man en dårlig og meget kortsigtet strateg, mener Dave Jorgenson, der står i spidsen for Washington Post profil på TikTok.

”Ud fra et businessperspektiv ville det være fuldstændig tosset ikke at gøre sig til på en app, som så mange unge mennesker har downloadet. Der er så mange potentielle abonnenter, så hvorfor skulle vi ikke tage dem seriøst?” siger han i et interview med International Journalist Network.

Washington Post har netop rundet 300.000 følgere på TikTok og trods brandingværdien i et så stort og ungt publikum, er de indtil videre det eneste medie, der er gået all in på TikTok.

Hvad det vil sige, tager vi om et øjeblik. Først lige et par ord om, hvad TikTok er.

TikTok er en videoapp, hvor alle kan oploade korte videosekvenser, kaldet en TikTok. Standard er 15 sekunder, men app’en giver også mulighed for at optage op til 60 sekunder. App’en har et overflod af filtre og effekter og en af de meget yndede effekter er at ændre stemmer, så piger fx taler med dybe mandestemmer.

TikTok inviterer til sjov og ballade og når man har brugt nogle timer på TikTok, kan man konstatere, at de foretrukne temaer er:

  • Memes. Interne jokes, som kører igen og igen og hele tiden versioneres af nye TikTok’ere..
  • Hurtige, nyvaskede biler, der flashes.
  • Produktionsvideoer af kager, murværk, træfældning o.lign
  • Folk der falder eller gør dumme ting.
  • Pigebagdele i bikini eller leggings. Oftest suppleret med en selvironisk løftet pegefinger om, at man skal lade være med at kigge.
  • Pranks og drillerier

Kort sagt er TikTok et spejlbillede af mange menneskers dagligdag og det er tydeligt, at TikTok er et socialt medie, som er mere globalt og sproguafhængigt end andre sociale platforme.

Det skyldes selvfølgelig, at det er det visuelle, der er det centrale, men også at algoritmen primært sørger for, at brugerne får mere af det indhold, de kan lide, fremfor, at de eksponeres for profiler med mange følgere, som på for eksempel Facebook.

Netop det faktum gør, at det er relativt lettere at skabe et viralt hit for en bruger med få følgere, end det er på fx Instagram og Facebook.

Et andet faktum som er værd at bemærke er, at TikToks feed ikke er kronologisk. Derfor er det helt uegnet til breaking news. Men derimod meget egnet til evergreens af kvalitets mobile journalism (MoJo).

Tilbage til Washington Post. Her bruger Dave Jorgenson et par timer dagligt på at skyde en daglig video.

Hovedparten af dem viser et sjovt, fjollet og sympatisk behind the scenes-indblik i livet på Washington Post.

Det kan være alt fra ansættelsessamtaler (også af hunde), den svære undskyldning, når du har ”lånt” din kontorfælles mobiloplader (og ødelagt den) til kampen om at få stillet et spørgsmål til et doorstep interview, når man står bagerst og er meget lille.

Ud over TikTok-udgaven af ”The Office”, bruger Washington Post også deres profil til at producere en løbende serie med præsidentkandidater. Blandt andet kan du se Beto O’Rourke stå på et skrivebord i collagen til denne artikel.

Et gennemgående træk ved alle TikTok-videoer fra Washington Post er, at Dave Jorgenson er med i dem alle – så godt som. Det skyldes, at folk har brug for en rød tråd og at en person er den beste til at skabe det, siger han.

Han understreger, at han altid sætter the post foran sig i videoerne.

TikTok i Danmark

Medietrends har bedt TikTok oplyse, hvor mange danske brugere app’en har, men indtil de svarer, må vi nøjes med, at Politiken i marts oplyste, at der var mellem 100.000 og 200.000 danske brugere af TikTok.

Algoritmen sørger for at man får ret mange danske TikToks i feedet og mange er desuden skabt af voksne brugere.

Så vidt vides er der indtil videre kun et dansk medie på TikTok og det er Medietrends! Profilen kommer foreløbigt ikke til at blive brugt. Men når noget boomer på nettet, skal man så i tide. Det er hermed gjort.

Skriv gerne med oplysninger om andre medier på TikTok – danske såvel som udenlandske.

ADVARSEL!

TikTok er et lukket miljø med koder, lingo og en særlig kultur, som er svær at gennemskue for udenforstående. Så brug tid på at lære TikTok at kende før du sætter dit brand på spil.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu