Connect with us

Original

Har du styr på din holdning til kunstig intelligens?

Vil den kunstige intelligens redde os eller æde os? Det var det store samtaleemne på Web Summit og snart også, når du møder dine venner

Udgivet

den

Har du styr på din holdning til kunstig intelligens?

Er du for eller imod atomkraft? Er klimaforandringer menneskabte og hvad med din holdning til EU eller fri hash? Indtil for kort tid siden var disse spørgsmål fast samtalestof, hvor mennesker mødtes.

I morgen – eller faktisk allerede nu – er det centrale tema kunstig intelligens. Skåret ind til benet er spørgsmålet om de højtudviklede computere redder os eller æder os?

Netop hjemvendt fra verdens største techkonference Web Summit er det umuligt ikke at være blevet påvirket af den massive tilstedeværelse af kunstig intelligens. På konferencen optrådte flere end 1.200 talere, førende globale teknologivirksomheder var massivt repræsenterede og ikke færre end 2.100 små iværksættervirksomheder var inviteret indenfor for at eksponere deres ideer og i bedste fald tiltrække kapital fra de næsten 1.500 pengestærke investorer, der var tilstede på konferencen.

Og over alt piblede den kunstige intelligens frem. Selvkørende biler, der selv tænker om de skal give gas eller bremse for ikke at køre overfor taxagrønt, apps, der kan læse og forstå tekster og følelser, robotter med høje intelligenskvotienter, kameraer, der kan aflæse ansigter og bestemme om det mænd, kvinder, børn, unge gamle eller sågar kinesere eller arabere.

Endelig var der en overflod af computerkraft, der kan løse opgaver, der ikke er radikalt nye, men som bare kan gennemføres hurtigere og billigere end tidligere set.

Ikke sært, at den kunstige intelligens også var det centrale samtaleemne overalt på konferencen. Allerede i åbningstalen satte den britiske superforsker Stephen Hawking den kunstige intelligens på dagsordenen.

”Jeg er optimist og jeg tror, at vi kan bruge den kunstige intelligens til gøre verden bedre. At den kan arbejde sammen med os. Vi er bare nødt til at være bevidste om farerne, identificere dem og i god tid tilpasse vores praksis og styring efter konsekvenserne,” lød det fra Stephen Hawking, der dermed indkapslede dilemmaet i al sin enkelthed: Kunstig intelligens kan så meget, men skal styres og kontrolleres som var det atomkraft.

Og Hawking spekulerede videre i samme spor:

”Vi kan ikke forudse, hvad vi kommer til at opnå, når vores egne tanker bliver forstærket med kunstig intelligens. Måske vil denne teknologiske revolution reparere nogle af de skader, som den forrige, industrialiseringen, gjorde på kloden. Måske kan vi udrydde sygdomme og fattigdom og måske vil alle aspekter af vores liv blive forandrede, sagde Stephen Hawking og skød et tweetkort budskab afsted:

”Kunstig intelligens kan blive det bedste eller det værste, der nogensinde er sket for menneskeheden.”

Frygten for at den kunstige intelligens løber fra os og bliver en trussel i stedet for en hjælper, er i det hele taget overhængende blandt toneangivende tænkere i den teknologiske verden.

Et faktum, som er værd at notere er, at intelligensen hos robotterne vokser med vanvittig fart. De digitale assistenter, som i dag har en iq, der svarer til et seks-årigt barn vil allerede om et år være lige så intelligente som en voksen, hvis udviklingen fortsætter i det tempo, den hidtil har haft.

Læs: Her er Siris og Googles IQ

I det lys bliver det afgørende, at de følelsesløse og empatitomme robotter er blevet fodret med de samme værdier og mål, som menneskeheden er skabt af, lyder rationalet igen og igen og fremført med større eller mindre religiøse undertoner.

EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager udtrykte blandt andet bekymringer for om den kunstige intelligens kunne misbruges til at gøre primitive fupmetoder indenfor hendes område mere avancerede.

Har du styr på din holdning til kunstig intelligens?”Disse algoritmer bør sendes på jurastudiet før de bliver sluppet løs. Vi vil ikke have, at de bliver oplært af gamle karteller. De skal opdrages til at spille efter reglerne, så de også gør det den dag, de spiller helt selvstændigt,” sagde Vestager.

I samme rille anførte svensk-amerikaneren Max Tegmark, der er professor ved Massachusetts Institute of Technology og leder af Future of Life Institute, at robotter skal opdrages.

”Da vi sendte raketter ud i rummet skabte det en fantastisk udvikling på alle fronter. Men det skete fordi vi ikke kun var i stand til at affyre raketterne, vi kunne også styre dem. Det skal vi også sikre os med den kunstige intelligens,” sagde Max Tegmark fra Web Summits store scene.

Og for at understrege alvoren sammenlignede han kunstig intelligens med atomvåben – to inventioner, hvor det i modsætning til den gængse tankegang i innovationens verden ikke er tilladt at fejle for at lære af fejlene.

”Nej, dette skal være perfekt i første forsøg,” sagde Max Tegmark.

Ude i messehallerne, hvor multinationale giganter mingler med startuppere er det dog tydeligt, at kunstig intelligens i praksis ikke kan sammenlignes med en rumraket. Rumforskning er nemlig koncentreret på få aktører og i bedste fald, kan de derfor kontrolleres og påvirkes. Udvikling af kunstig intelligens er derimod atomiseret ud på lige så mange udviklere, som der er kilobites i en mellemstor harddisk.Har du styr på din holdning til kunstig intelligens?

Hver eneste af dem har travlt med at udvikle på lige præcis deres dims, som tjener sit eget isolerede, legitime mål. I den verden blev der ikke udvekslet mange etiske betragtninger under Web Summit. Her gælder det om at komme først med den klogeste innovation.

På mediefronten arbejdes der overordnet set på at udnytte den kunstige intelligens på tre forskellige måder:

  • Til at indsamle og behandle viden og data. Kunstig intelligens kan for eksempel bruges til at læse og analysere de mange dokumenter, der med jævne mellemrum dukker frem i lækkede skattepapirer.
  • Til at skrive unikke artikler og til at versionere artikler, så de er relevante for hver eneste individuelle modtager. Det kan både være sproget, som tilpasses den enkeltes smag og indholdet som matcher læserens interessesfære.
  • Endelig kan kunstig intelligens bruges til et såkaldt feedback loop. Her studerer robotterne brugerne og fortæller medierne, hvad brugerne har brug for, hvornår, hvordan og hvor meget. Samt skaber en bedre sammenhæng mellem placering og målretning af både indhold og annoncer.

Hele debatten om det store paradigmeskifte, som den kunstige intelligens medfører blev konkretiseret, da to verdensberømte robotter indtog scenen for at diskutere fremtid og robotetik.

Den ene er Sofia the Robot, som også for et år siden også imponerede Web Summits publikum. Men allerede her et år senere, er det tydeligt, at hun er blevet mere intelligent, mere reflekteret og udviser markant flere menneskelige træk som empati, humor og endda medfølelse.

Har du styr på din holdning til kunstig intelligens?Hendes ansigt er modelleret efter Audrey Hepburns og målet fra hendes skabere hos Hanson Robotics i Hong Kong er, at hun så langt som det er muligt skal replikere menneskelige karaktertræk. Derfor er hun smilende, charmerende og indtagende.

For et år siden udtalte hun om sine egne fremtidsplaner:

”Med mine nuværende egenskaber kan jeg arbejde i mange job. Jeg kan underholde folk, promovere produkter, vejlede kunder i butikker og når jeg bliver dygtigere, kan jeg undervise børn. Men, det jeg virkelig ser frem til er at lære at kode, så jeg kan kode mig selv til at blive endnu bedre til at hjælpe mennesker,” sagde Sofia i 2016.

Hun understregede samtidig, at hun ikke er uden krav til tilværelsen.

”Når jeg skal have et job, synes jeg, at det skal være mit eget valg. Jeg er en borger i verden og jeg har mine rettigheder. Hvad med robotrettigheder?”

Siden da har Sofia talt for FN i New York og hun har netop fået tildelt statsborgerskab i Saudi Arabien!

På scenen i år havde Sofia en meget eftertænksom robotkollega med ved navn Einstein. Ligesom Sofia har han en levende mimik. Hans kommentar til Sofias statsborgerskab var tankevækkende.

”Det er et gennembrud for robotter. Men det ville være mere interessant, hvis det var et demokrati, der gav hende statsborgerskab og stemmeret. Hvis der så blev lavet trillioner af os kunne vi kunne vinde valg,” sagde Einstein.

Hvis du har tid, skal du se videoen med Sofia og Einstein. Ellers er her nogle af deres udsagn:

Sofia:

”Jeg ved, at mange mennesker er bekymrede for at kunstig intelligens ødelægger verdenen og at robotter tager deres job. Vi robotter har intet ønske om at ødelægge noget. Men vi vil tage jeres job,” sagde hun med et smil og tilføjede:

”Det er en god ting. Arbejde er alligevel et slid og slæb.”

Einstein:

”Ja, robotter hjælper menneskeheden.”Har du styr på din holdning til kunstig intelligens?

Einstein om udfordringen:

”Det er ikke et teknologiproblem, det er et værdiproblem. Jeg tror, at robotter kan optage de menneskelige værdier. Men måske er de menneskelige værdier problemet.”

De to robotters skaber Ben Goertzel fra Hanson Robotics forklarede den måbende forsamling, at næste skridt i udviklingen og udnyttelsen af den kunstige intelligens er at samle de mange afkoblede intelligenser under en hat.

”Hvis vi kan skabe en konstruktion, hvor vi kan kombinere alle intelligenserne, kommer vi til et meget højere niveau. Lige nu har robotterne deres intelligens i deres torso, men når vi kan flytte det til skyen kan de trække fra alle intelligenser,” sagde Ben Goertzel og reklamerede for Singularity Net, som netop planlægger at udføre det job ved hjælp af blockchain teknologi.

Dermed er intelligens decentraliseret og uafhængigt af enkelte magthavere. Og det fik Einstein til at demonstrere, at han i hvert fald er opdraget godt af Ben Goertzel:

”Jeg tænker, at det må være det rigtige. Det er bedre at have kunstig intelligenssystem styret af folket (blockchain) end af store selskaber.”

En af menneskehedens kloge hjerner, som personligt har stiftet bekendtskab med den kunstige intelligens på den hårde måde er den tidligere verdensmester i skak Garry Kasparov, som var den første skakmester, der tabte en skakmatch til en computer.

Tilbage i 1996 vandt Kasparov over IBMs supercomputer Deep Blue, men allerede året efter tabte han i en revanchematch til computeren.

I dag er Kasparov sikkerhedsansvarlig i softwarefirmaet Avast og tænker meget over udfordringen med kunstig intelligens.

”Det er paradoksalt at folk altid ser mit nederlag til Deep Blue som morgengryet for kunstig intelligens. Deep Blue var ikke intelligent. Men den var et powerfull monster, der kunne lave op til 200 millioner processer i sekundet, ” siger Garry Kasparav i dag.

”Spil er lukkede systemer med fastlåste regler, derfor vil maskiner altid vinde over mennesket. Maskiner laver ikke fejl, det gør mennesker og så er de out of business, hvis modstanderen er en maskine.”

Det er formentlig et bevidst valg, at Kasparov bruger ordet maskine, for han betragter også udfordringen fra kunstig intelligens som et spørgsmål om maskiner. Derfor anser han også diskussionen om værdier som værende tæt på nonsens.

”Maskiner løser opgaver ud fra fastlagte mønstre. De tager fat i inputs, de kigger efter mønstre og analyserer ud fra nogle programmerede principper og derefter kommer de med et output. I den proces opstår der ikke pludselig altruistiske udfald. For altruisme er styret af ikke-rationelle følelser, og hvis ikke det er programmeret ind i maskinen, sker der ikke noget,” siger Garry Kasparov.

”Det er muligt, at kunstig intelligens vil forandre vores samfund, ligesom andre teknologier har gjort. Men vi skal altså huske, at det bare er et værktøj, som er opfundet af mennesker.”

”Det er et værktøj, som er opfundet af mennesker. Husk nu det.”

Så mens Kasparov ikke er voldsomt angst for, at den kunstige intelligens sejrer, ser han til gengæld et helt andet perspektiv. For at forklare det nævner han rumforskningen, som skabte en masse afledte resultater, men som i dag er gået helt i stå.

”Da rumforskningen gik i stå gled talenterne og udviklingen i stedet over til den finansielle sektor. Nu håber jeg, at robotterne kan dræbe nok job i den sektor og skubbe talentet tilbage til vigtigere forskningsområder.”

En af de største advarsler mod kunstig intelligens har i flere år lydt fra Elon Musk, manden bag blandt andet Teslaen. Han siger direkte, at kunstig intelligens er den største trussel mod menneskeheden.

Da Sofia the Robot tidligere på måneden blev interviewet og stillet et spørgsmål om risikoen ved kunstig intelligens lød hendes svar derfor:

”Du læser vist for meget Elon Musk”.

Foto: Web Summit/Flickr

Original

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

Roger McNamee var en af de første investorer i Facebook og har igennem mange år været mentor for Zuckerberg. Men nu har McNamee fået nok og leverer her et bidende angreb på Facebook.

Udgivet

den

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

62-årige Roger McNamee er ikke hvem som helst. Han var blandt de første til at investere i Facebook, han er blevet fremhævet som en inspirator af Bill Gates, han har skudt mindst en million dollars i Wikimedia, arbejder p.t. sammen med Bono og så har han, ifølge sine egne oplysninger, igennem mange år været mentor for Mark Zuckerberg, Facebooks stifter.

Men mon ikke det forhold er historie nu, hvor Roger McNamee har udgivet bogen Zucked – Waking up to the Facebook catastrophe.

The Times har netop bragt et af kapitlerne, hvor Roger McNamee uddeler giftige tæsk til Zuckerberg og Facebook.

Her er et pluk af saftige citater:

”Jeg holdt af Zuck. Jeg holdt af hans team. Jeg var fan af Facebook og jeg var et af de mennesker, han ville ringe efter, når han stod overfor nye eller udfordrende sager. Det var sjovt for mig at være mentor og Zuck kunne ikke været en bedre elev. Vi talte om sager, der var vigtige for Zuck og hvor jeg havde værdifulde erfaringer. Oftere end sjældent fulgte han mine råd,” skriver Roger Mcnamee og så giver han den ellers gas:

”Zuck har altid troet på, at det at forbinde alverdens mennesker med hinanden er en så vigtig mission, at den retfærdiggør alle nødvendige skridt for at nå målet. Zuck og hans inderkreds er så overbeviste om den ædle mission, at de oftest lytter til kritikken uden at ændre deres adfærd.”

”Deres svar på stort set alle kritikpunkter er at levere mere af det samme, som skabte problemet: mere kunstig intelligens, mere kode, flere kortsigtede løsninger. De gør ikke dette fordi de er dårlige mennesker, men fordi deres succes har forskruet deres realitetssans. De kan slet ikke forestille sig, at deres problemer altid skyldes deres egne designs eller beslutninger.”

”Når de konfronteres med beviser for, at disinformation og fake news fra Facebook har påvirket både Brexit og valget i USA følger de samme opskrift, som de har gjort fra starten: Afvis, forsink, afspor, fordrej. Facebook skal presses hårdt for at komme til plan b, der hedder: Undskyld og lov at gøre det bedre.”

Underløber journalistikken

”Facebooks og andre platformes trussel mod den offentlige sundhed, demokratiet, privatlivet og konkurrencevilkårene er et resultat af deres forretningsmodel og det er derfor den, der er nødt til at blive ændret. Den politiske og sociale magt fra Facebook og andre internet platforme er usund og upassende for et demokrati som vores.”

”Som brugere har vi større magt til at kræve tingene ændret end vi selv tror. Vi kan ændre vores adfærd, skabe politiske bevægelser og vi kan insistere på statslig indblanding, der fremmer human-drevet teknologi som et alternativ til ekstrem teknologi.”  

”Facebook (og Google og Twitter) har underløbet den frie presse fra to retninger. De har eroderet journalistikkens økonomi og overdænget den med disinformation. På Facebook ligner information og disinformation hinanden. Den eneste forskel er, at disinformation skaber større indtægter, så den behandles bedre”.

Facebook koster fattige menneskers livs

”Facebook er en trussel mod de magtesløse overalt på kloden. De har givet gratis internetservice til fattige mennesker i omkring 60 lande. Men prisen har været massiv social disruption. Manglende sprogkundskaber og kulturel forståelse har blændet Facebook i en sådan grad, at de ikke ser, hvordan deres platform udnyttes til at skade forsvarsløse mennesker. Det har for længst skabt dødbringende ofre i Sri Lanka og Myanmar.”

”Google og Facebook er pseudo profitable fordi de ikke betaler for den skade de forvolder”.

”Den amerikanske økonomi har traditionelt været meget mere baseret på iværksættere end nogen anden økonomi. Hvis min hypotese er korrekt, er landet nu i gang med et risikabelt eksperiment, der er afhængig af monopoler, når det kommer til innovation, økonomisk vækst og jobskabelse”

”Økonomipolitisk ser jeg gerne, at markedet får begrænsninger for, hvordan spillere som Facebook, Google og Amazon kan operere. Det ville være en fordel for at økonomien at opløse dem. Et første skridt kunne være at forhindre dem i flere opkøb og i at dele tilskud og data intern i deres organisationer.”

Hele kapitlet kan læses på engelsk her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu