Connect with us

Original

Har du styr på din holdning til kunstig intelligens?

Vil den kunstige intelligens redde os eller æde os? Det var det store samtaleemne på Web Summit og snart også, når du møder dine venner

Udgivet

den

Har du styr på din holdning til kunstig intelligens?

Er du for eller imod atomkraft? Er klimaforandringer menneskabte og hvad med din holdning til EU eller fri hash? Indtil for kort tid siden var disse spørgsmål fast samtalestof, hvor mennesker mødtes.

I morgen – eller faktisk allerede nu – er det centrale tema kunstig intelligens. Skåret ind til benet er spørgsmålet om de højtudviklede computere redder os eller æder os?

Netop hjemvendt fra verdens største techkonference Web Summit er det umuligt ikke at være blevet påvirket af den massive tilstedeværelse af kunstig intelligens. På konferencen optrådte flere end 1.200 talere, førende globale teknologivirksomheder var massivt repræsenterede og ikke færre end 2.100 små iværksættervirksomheder var inviteret indenfor for at eksponere deres ideer og i bedste fald tiltrække kapital fra de næsten 1.500 pengestærke investorer, der var tilstede på konferencen.

Og over alt piblede den kunstige intelligens frem. Selvkørende biler, der selv tænker om de skal give gas eller bremse for ikke at køre overfor taxagrønt, apps, der kan læse og forstå tekster og følelser, robotter med høje intelligenskvotienter, kameraer, der kan aflæse ansigter og bestemme om det mænd, kvinder, børn, unge gamle eller sågar kinesere eller arabere.

Endelig var der en overflod af computerkraft, der kan løse opgaver, der ikke er radikalt nye, men som bare kan gennemføres hurtigere og billigere end tidligere set.

Ikke sært, at den kunstige intelligens også var det centrale samtaleemne overalt på konferencen. Allerede i åbningstalen satte den britiske superforsker Stephen Hawking den kunstige intelligens på dagsordenen.

”Jeg er optimist og jeg tror, at vi kan bruge den kunstige intelligens til gøre verden bedre. At den kan arbejde sammen med os. Vi er bare nødt til at være bevidste om farerne, identificere dem og i god tid tilpasse vores praksis og styring efter konsekvenserne,” lød det fra Stephen Hawking, der dermed indkapslede dilemmaet i al sin enkelthed: Kunstig intelligens kan så meget, men skal styres og kontrolleres som var det atomkraft.

Og Hawking spekulerede videre i samme spor:

”Vi kan ikke forudse, hvad vi kommer til at opnå, når vores egne tanker bliver forstærket med kunstig intelligens. Måske vil denne teknologiske revolution reparere nogle af de skader, som den forrige, industrialiseringen, gjorde på kloden. Måske kan vi udrydde sygdomme og fattigdom og måske vil alle aspekter af vores liv blive forandrede, sagde Stephen Hawking og skød et tweetkort budskab afsted:

”Kunstig intelligens kan blive det bedste eller det værste, der nogensinde er sket for menneskeheden.”

Frygten for at den kunstige intelligens løber fra os og bliver en trussel i stedet for en hjælper, er i det hele taget overhængende blandt toneangivende tænkere i den teknologiske verden.

Et faktum, som er værd at notere er, at intelligensen hos robotterne vokser med vanvittig fart. De digitale assistenter, som i dag har en iq, der svarer til et seks-årigt barn vil allerede om et år være lige så intelligente som en voksen, hvis udviklingen fortsætter i det tempo, den hidtil har haft.

Læs: Her er Siris og Googles IQ

I det lys bliver det afgørende, at de følelsesløse og empatitomme robotter er blevet fodret med de samme værdier og mål, som menneskeheden er skabt af, lyder rationalet igen og igen og fremført med større eller mindre religiøse undertoner.

EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager udtrykte blandt andet bekymringer for om den kunstige intelligens kunne misbruges til at gøre primitive fupmetoder indenfor hendes område mere avancerede.

Har du styr på din holdning til kunstig intelligens?”Disse algoritmer bør sendes på jurastudiet før de bliver sluppet løs. Vi vil ikke have, at de bliver oplært af gamle karteller. De skal opdrages til at spille efter reglerne, så de også gør det den dag, de spiller helt selvstændigt,” sagde Vestager.

I samme rille anførte svensk-amerikaneren Max Tegmark, der er professor ved Massachusetts Institute of Technology og leder af Future of Life Institute, at robotter skal opdrages.

”Da vi sendte raketter ud i rummet skabte det en fantastisk udvikling på alle fronter. Men det skete fordi vi ikke kun var i stand til at affyre raketterne, vi kunne også styre dem. Det skal vi også sikre os med den kunstige intelligens,” sagde Max Tegmark fra Web Summits store scene.

Og for at understrege alvoren sammenlignede han kunstig intelligens med atomvåben – to inventioner, hvor det i modsætning til den gængse tankegang i innovationens verden ikke er tilladt at fejle for at lære af fejlene.

”Nej, dette skal være perfekt i første forsøg,” sagde Max Tegmark.

Ude i messehallerne, hvor multinationale giganter mingler med startuppere er det dog tydeligt, at kunstig intelligens i praksis ikke kan sammenlignes med en rumraket. Rumforskning er nemlig koncentreret på få aktører og i bedste fald, kan de derfor kontrolleres og påvirkes. Udvikling af kunstig intelligens er derimod atomiseret ud på lige så mange udviklere, som der er kilobites i en mellemstor harddisk.Har du styr på din holdning til kunstig intelligens?

Hver eneste af dem har travlt med at udvikle på lige præcis deres dims, som tjener sit eget isolerede, legitime mål. I den verden blev der ikke udvekslet mange etiske betragtninger under Web Summit. Her gælder det om at komme først med den klogeste innovation.

På mediefronten arbejdes der overordnet set på at udnytte den kunstige intelligens på tre forskellige måder:

  • Til at indsamle og behandle viden og data. Kunstig intelligens kan for eksempel bruges til at læse og analysere de mange dokumenter, der med jævne mellemrum dukker frem i lækkede skattepapirer.
  • Til at skrive unikke artikler og til at versionere artikler, så de er relevante for hver eneste individuelle modtager. Det kan både være sproget, som tilpasses den enkeltes smag og indholdet som matcher læserens interessesfære.
  • Endelig kan kunstig intelligens bruges til et såkaldt feedback loop. Her studerer robotterne brugerne og fortæller medierne, hvad brugerne har brug for, hvornår, hvordan og hvor meget. Samt skaber en bedre sammenhæng mellem placering og målretning af både indhold og annoncer.

Hele debatten om det store paradigmeskifte, som den kunstige intelligens medfører blev konkretiseret, da to verdensberømte robotter indtog scenen for at diskutere fremtid og robotetik.

Den ene er Sofia the Robot, som også for et år siden også imponerede Web Summits publikum. Men allerede her et år senere, er det tydeligt, at hun er blevet mere intelligent, mere reflekteret og udviser markant flere menneskelige træk som empati, humor og endda medfølelse.

Har du styr på din holdning til kunstig intelligens?Hendes ansigt er modelleret efter Audrey Hepburns og målet fra hendes skabere hos Hanson Robotics i Hong Kong er, at hun så langt som det er muligt skal replikere menneskelige karaktertræk. Derfor er hun smilende, charmerende og indtagende.

For et år siden udtalte hun om sine egne fremtidsplaner:

”Med mine nuværende egenskaber kan jeg arbejde i mange job. Jeg kan underholde folk, promovere produkter, vejlede kunder i butikker og når jeg bliver dygtigere, kan jeg undervise børn. Men, det jeg virkelig ser frem til er at lære at kode, så jeg kan kode mig selv til at blive endnu bedre til at hjælpe mennesker,” sagde Sofia i 2016.

Hun understregede samtidig, at hun ikke er uden krav til tilværelsen.

”Når jeg skal have et job, synes jeg, at det skal være mit eget valg. Jeg er en borger i verden og jeg har mine rettigheder. Hvad med robotrettigheder?”

Siden da har Sofia talt for FN i New York og hun har netop fået tildelt statsborgerskab i Saudi Arabien!

På scenen i år havde Sofia en meget eftertænksom robotkollega med ved navn Einstein. Ligesom Sofia har han en levende mimik. Hans kommentar til Sofias statsborgerskab var tankevækkende.

”Det er et gennembrud for robotter. Men det ville være mere interessant, hvis det var et demokrati, der gav hende statsborgerskab og stemmeret. Hvis der så blev lavet trillioner af os kunne vi kunne vinde valg,” sagde Einstein.

Hvis du har tid, skal du se videoen med Sofia og Einstein. Ellers er her nogle af deres udsagn:

Sofia:

”Jeg ved, at mange mennesker er bekymrede for at kunstig intelligens ødelægger verdenen og at robotter tager deres job. Vi robotter har intet ønske om at ødelægge noget. Men vi vil tage jeres job,” sagde hun med et smil og tilføjede:

”Det er en god ting. Arbejde er alligevel et slid og slæb.”

Einstein:

”Ja, robotter hjælper menneskeheden.”Har du styr på din holdning til kunstig intelligens?

Einstein om udfordringen:

”Det er ikke et teknologiproblem, det er et værdiproblem. Jeg tror, at robotter kan optage de menneskelige værdier. Men måske er de menneskelige værdier problemet.”

De to robotters skaber Ben Goertzel fra Hanson Robotics forklarede den måbende forsamling, at næste skridt i udviklingen og udnyttelsen af den kunstige intelligens er at samle de mange afkoblede intelligenser under en hat.

”Hvis vi kan skabe en konstruktion, hvor vi kan kombinere alle intelligenserne, kommer vi til et meget højere niveau. Lige nu har robotterne deres intelligens i deres torso, men når vi kan flytte det til skyen kan de trække fra alle intelligenser,” sagde Ben Goertzel og reklamerede for Singularity Net, som netop planlægger at udføre det job ved hjælp af blockchain teknologi.

Dermed er intelligens decentraliseret og uafhængigt af enkelte magthavere. Og det fik Einstein til at demonstrere, at han i hvert fald er opdraget godt af Ben Goertzel:

”Jeg tænker, at det må være det rigtige. Det er bedre at have kunstig intelligenssystem styret af folket (blockchain) end af store selskaber.”

En af menneskehedens kloge hjerner, som personligt har stiftet bekendtskab med den kunstige intelligens på den hårde måde er den tidligere verdensmester i skak Garry Kasparov, som var den første skakmester, der tabte en skakmatch til en computer.

Tilbage i 1996 vandt Kasparov over IBMs supercomputer Deep Blue, men allerede året efter tabte han i en revanchematch til computeren.

I dag er Kasparov sikkerhedsansvarlig i softwarefirmaet Avast og tænker meget over udfordringen med kunstig intelligens.

”Det er paradoksalt at folk altid ser mit nederlag til Deep Blue som morgengryet for kunstig intelligens. Deep Blue var ikke intelligent. Men den var et powerfull monster, der kunne lave op til 200 millioner processer i sekundet, ” siger Garry Kasparav i dag.

”Spil er lukkede systemer med fastlåste regler, derfor vil maskiner altid vinde over mennesket. Maskiner laver ikke fejl, det gør mennesker og så er de out of business, hvis modstanderen er en maskine.”

Det er formentlig et bevidst valg, at Kasparov bruger ordet maskine, for han betragter også udfordringen fra kunstig intelligens som et spørgsmål om maskiner. Derfor anser han også diskussionen om værdier som værende tæt på nonsens.

”Maskiner løser opgaver ud fra fastlagte mønstre. De tager fat i inputs, de kigger efter mønstre og analyserer ud fra nogle programmerede principper og derefter kommer de med et output. I den proces opstår der ikke pludselig altruistiske udfald. For altruisme er styret af ikke-rationelle følelser, og hvis ikke det er programmeret ind i maskinen, sker der ikke noget,” siger Garry Kasparov.

”Det er muligt, at kunstig intelligens vil forandre vores samfund, ligesom andre teknologier har gjort. Men vi skal altså huske, at det bare er et værktøj, som er opfundet af mennesker.”

”Det er et værktøj, som er opfundet af mennesker. Husk nu det.”

Så mens Kasparov ikke er voldsomt angst for, at den kunstige intelligens sejrer, ser han til gengæld et helt andet perspektiv. For at forklare det nævner han rumforskningen, som skabte en masse afledte resultater, men som i dag er gået helt i stå.

”Da rumforskningen gik i stå gled talenterne og udviklingen i stedet over til den finansielle sektor. Nu håber jeg, at robotterne kan dræbe nok job i den sektor og skubbe talentet tilbage til vigtigere forskningsområder.”

En af de største advarsler mod kunstig intelligens har i flere år lydt fra Elon Musk, manden bag blandt andet Teslaen. Han siger direkte, at kunstig intelligens er den største trussel mod menneskeheden.

Da Sofia the Robot tidligere på måneden blev interviewet og stillet et spørgsmål om risikoen ved kunstig intelligens lød hendes svar derfor:

”Du læser vist for meget Elon Musk”.

Foto: Web Summit/Flickr

Original

Mød Medietrends på Fagfestival 2018

Fagfestival 2018 samarbejder med Medietrends og sætter spot på udvikling og innovation. Deltag i disse fire arrangementer.

Udgivet

den

Mød Medietrends på Fagfestival 2018

Fagfestival, der arrangeres hvert andet år af Dansk Journalistforbund, får i år fire bidrag fra Medietrends.

Kom forbi og deltag i fire sessioner med fokus på udvikling og fremtid.

Mikrobetaling: Sådan får gratislæserne lov at betale

4. november: 10.30-11.30

Hvor ofte banker du hovedet mod en digital betalingsmur og tænker, gid jeg dog bare lige kunne betale for denne ene artikel. I fremtiden bliver det måske muligt. Medierne har typisk været meget afvisende over for mikrosalg, men hvis brugerne kræver det, er i hvert fald Dagbladet Information lydhør.

Mikrosalg kan både skaffe ekstra indtægter og nye læsere. Men potentielt er det også en trussel mod abonnementsforretningen og skal medierne selv bidrage til et endnu mere fragmenteret medieforbrug?

I denne session sætter vi fokus på fordele og ulemper ved mikrosalg.

Mød:

Morten Olesen og Mohammad Honeini, stiftere af Zorter.

Stine Carsten Kendal, administrerende direktør Dagbladet Information.

Esben Hørning Spangsege, mediebruger og head of digital business innovation, AFA JCDecaux.

Jakob Moll, administrerende direktør Zetland.

Vært: Jan Birkemose, Medietrends.dk


Fang flere historier på sociale medier

4. november: 12.00-13.00

Slut med tilfældige nyheder fra de sociale medier. Kom og se, hvordan du spænder et nyhedsfiskegarn ud under, over og på begge sider af dit stofområde.

På denne session bliver du introduceret til CrowdTangle - et kraftfuldt, gratis multitool, du kan bruge til at finde solohistorier, baggrundshistorier, unikt billedmateriale, tendenser og data til analyser. Med CrowdTangle kan du hente informationer fra alle de år Facebook, Instagram, Twitter og Reddit har eksisteret.

Mød:

Jan Birkemose

NB: denne session er arrangeret i samarbejde med Mediernes Efteruddannelse


Lad robotterne klare de kedelige opgaver

4. november: 14.00-15.00

Robotterne stormer frem på flere danske medier. Mød nogle af frontløberne og deltag i debatten om hvad det betyder for journalistikken og dit arbejdsliv.

På Dagbladet Børsen kommer robotterne snart til at skrive regnskabsartikler og udkast til artikler, som journalisterne kan arbejde videre med. Altinget har sat robotterne til at støvsuge Folketingets arkiver og om ikke længe begynder de at sprøjte artikler ud om stort og småt fra Christiansborg.

Lasso.dk er gået all in og har slet ikke journalister ansat – men de producerer omkring 1.500 artikler i døgnet.

I denne session gør vi status over robotternes indtog i dansk journalistik og diskuterer fordelene og ulemperne.

Mød:

Kasper Haugaard, redaktionschef Børsen.

Jakob Nielsen, Chefredaktør Altinget og Mandag Morgen.

Jakob Benediktson, CEO Lasso.

Tea Sylvest COO Lasso.

Vært: Jan Birkemose


Sådan ændrer blockchains mediebranchen

5. november: 10.00-11.00

Blockchains og kryptovaluta forandrer mediernes tilværelse. Mød en startup, der udfordrer fundamentet under medierne og hør om alternative forretningsmodeller.

Du har nok hørt om blockchains og kryptovalutaer, men du har endnu til gode at høre, hvad det har med mediedrift og journalistik at gøre. Men om få år kan mange af de processer, der ligger bag mediernes arbejde være erstattet eller suppleret af blockchains og kunderne betaler måske med kryptovalutaer.

I denne hæsblæsende session præsenteres du for det danske startup Media Sifter, der vil revolutionere mediernes fundament ved hjælp af blockchains. Gudskelov vil nogle af #dkmediers kvikkeste hoveder på området hjælpe os med at komme godt igennem de abstrakte udfordringer i denne øjenåbner af en abstrakt, ny teknologi.

Mød:

Thomas Nicolet, Media Sifter.

Søren Pedersen, Big Data udvikler på Ekstra Bladet.

Jeppe Mølgaard Thomsen, Tech-journalist på DTU

Vært: Henrik Føhns


Fagfestival 2018 afholdes i Odeon i Odense – se resten af programmet på dette link eller klik på festivallens annoncer på Medietrends.

Læs resten af artiklen

Kurateret

Stig Ørskov: DR kunne formentlig have undgået den nuværende situation

Danske Mediers frustrationer over DR blev tændt på et møde for fem år siden, hvor topcheferne fra JP/Politikens Hus, Stig Ørskov og Lars Munch, cyklede ud til DR for at mødes med Maria Rørbye Rønn

Udgivet

den

Stig Ørskov: DR kunne have undgået den nuværende situation

Besparelser på 20 procent, fyringer af cirka 400 mennesker og en hård public service-kontrakt kunne formentlig være undgået, hvis DR havde spillet sine kort mere konstruktivt.

Det mener Stig Ørskov, der ud over at være administrerende direktør i JP/Politikens Hus også har været formand for Danske Medier i de seneste tre år, hvor presset mod DR er strammet til.

Påstanden falder i en Facebook-debat mellem Stig Ørskov og mediekommentator Lasse Jensen og uddybes i en efterfølgende mailkorrespondance med Medietrends.

I begge tilfælde forklarer Stig Ørskov, hvordan DR og generaldirektør Maria Rørbye Rønn efter hans opfattelse har forhindret en konstruktiv dialog, der formentlig kunne have reddet DR fra den nuværende situation.

Vi begynder med Ørskovs indlæg på Facebook og derefter følger de supplerende bemærkninger til Medietrends.

Facebook:

”Jeg kommer efterhånden så sjældent på Facebook, at jeg først ser Lasses opslag nu. Man skal altid lære. Og jeg har i denne uge lært, at man skal være varsom, når hundredvis af mennesker står i en ekstrem ubehagelig situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt. Især når man selv har været med til at argumentere for de besparelser, der har ført til den ubehagelige situation. Det kan ikke opfattes som andet end meget ufølsomt. Point taken.

Jeg er samtidig blevet mindet om, mediechefer er nogle sarte mimoser, når de føler sig udsat for kritik i den offentlige debat. Jeg forstår det ikke helt. Men jeg skal nok forsøge at lære det.

Substansen i mit tweet står jeg til gengæld ved. Oprigtigt talt: hvis DRs generaldirektør var gået konstruktiv ind i dialogen med Danske Medier om en fornuftig arbejdsdeling mellem statslige og private medier, da vi forsøgte at starte dialogen for fem år siden, er jeg ikke sikker på, at DR var endt i den nuværende situation.

Jeg husker tydeligt, hvordan min bestyrelsesformand, Lars Munch og jeg optimistiske cyklede ud til DR Byen for at tale med Maria Rørbye Rønn, da de private netaviser stod over for at introducere digital indholdsbetaling. Vi forventede at møde en generaldirektør med en publicistisk grundforståelse for det samlede økosystem.

Til vores chok var generaldirektøren helt og aldeles ligeglad med de private netavisers udfordringer. Vi mødte en jurist, som henholdte sig til sin public service kontrakt. Og hendes udlægning af den var, at DR skulle lave gratis tekstnyheder i stor stil. Og det skal jeg love for, at DR gjorde. Kort tid efter iværksatte DR en storoffensiv, hvor man blandt andet hyrede nogle af Politikens dygtige digitale redaktører og journalister – og derefter gik i fuld gang med at lave avis til nettet. Akkurat på samme måde som de private netaviser. Blot med den forskel, at DR kunne planke de private netavisers nyheder og forære dem væk.

Vi kan godt forsøge at lade som om, at DRs gratiskopi af de private netaviser ikke hæmmer netavisernes mulighed for at sælge deres indhold. Vi er stadig så tidligt ude, at der reelt ikke er empiri for at kunne udtale sig skråsikkert om sagen. Nogle RUC-forskere har forsøgt. Men lad os være ærlige: det var på et ret løst grundlag, for nu at udtrykke sig høvisk. Til gengæld viser erfaringerne fra de private netaviser en ret klar sammenhæng mellem trafikudviklingen hos dem og dr.dk, da de private netaviser gik i gang med at forsøge sig med digital indholdsbetaling.

Vi har så fået et medieforlig, hvor den public service kontrakt, der nu er indgået mellem DR og Kulturministeriet, sender et klart signal om, at DR ikke skal konkurrere direkte med de private netaviser. Ikke desto mindre udtalte Maria Rørbye Rønn i et interview med Journalisten, at der ikke er tale om en begrænsning af DRs digitale nyhedstilbud. Hvilket fik mig til at reagere med den tweet, som er faldet både Lasse og mange andre for brystet. Men helt ærligt: jeg har grundlæggende svært ved at forstå, hvorfor DR ikke forsøger at finde en fornuftig arbejdsdeling, som sikrer de bedste muligheder for både DR og de private netmedier. Jeg er ganske overbevist om, at begge parter vil have gavn af det. Høvisk tale eller ej.”

Efterfølgende kommentar til Medietrends:

”Der er ingen tvivl om, at Danske Medier i lang tid forsøgte at overbevise DR om den gensidige værdi i at finde en god løsning. Vel at mærke en løsning, som ikke indebar beskæringer af DR. Vi ønskede blot at få klarhed over, hvilke digitale aktiviteter, DR ikke ville kaste sig over.

Men DR anså det ikke for deres opgave at give plads til de private medier. Og ja, det skabte en betydelig frustration i Danske Medier og var helt klart den udløsende faktor bag den indsats, som Danske Medier har gjort de seneste 2-3 år. Meget kunne have været anderledes, hvis DRs generaldirektør havde haft vilje til at deltage i en konstruktiv dialog og havde haft en publicistisk helhedsforståelse.”

Foto: Linda Johansen

Læs resten af artiklen

Original

Kristeligt Dagblad lancerer nyhedsrobot

Messenger er det sociale medie, som danskerne får næstflest nyheder fra. Derfor lancerer Kristeligt Dagblad nu deres egen chatbot på Messenger

Udgivet

den

Kristeligt Dagblad lancerer nyhedsrobot

Kristeligt Dagblad har netop lanceret en chatbot, der dagligt vil sende nyheder ud via Messenger. Dermed skriver de sig ind i en konstant voksende liste af danske medier, der bruger Messenger til at kommunikere med brugerne.

Det drejer sig blandt andet om Børsen, Altinget, TV ØST, TV MIDTVEST, Lokalavisen Aarhus, DR samt naturligvis Medietrends. Og flere er på vej.

Den nye nyhedsrobot fra Kristeligt Dagblad vil især bruges til at udsende et galleri med fem håndplukkede historier om dagen. Artiklerne udsendes på et tidspunkt, som brugerne selv bestemmer.

Tendensen for chatbots hos medier er i øjeblikket at gøre dem meget simple og i princippet betragte dem som nyhedsbreve på Messenger. Det er også kernen i Kristeligt Dagblads nye bot.

“Vi ved, at rigtigt mange mennesker bruger Messenger dagligt, og da vi ønsker at gøre vores journalistik så tilgængeligt som muligt, er det en oplagt platform at udforske,” siger administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Bjerager.

En ny undersøgelse har netop dokumenteret at Messenger er den næststørste sociale platform for deling, læsning og snak om og af nyheder i Danmark. Og selvom der er langt op til flagskibet Facebook, har Messenger andre fordele – ikke mindst, at der ikke er nogen algoritme imellem medierne og brugerne.

Læs: Messenger er danskernes næststørste sociale platform til nyheder

Det betyder, at beskederne ryger ud til ALLE, der er tilmeldte og da Messenger samtidig har karakter af et lidt privat rum, er åbningsraten meget høj. En undersøgelse, Medietrends tidligere har gennemført blandt danske medier med chatbots, viste, at 90-95 procent af brugerne åbner deres beskeder og knap 20 procent klikker videre.

Læs: Chatbots skaffer sikre læsere til danske medier

Disclaimer: Medietrends udbyder kurser i bygning og redaktionel brug af chatbots.

Den nye chatbot fra Kristeligt Dagblad kan besøges her

Læs resten af artiklen

Original

Hvad enhver ny journalist bør vide

En ung journalist bad en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at give tre gode råd til unge journalister. Det blev til en del flere

Udgivet

den

En ung journalist bad en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at give tre gode råd til unge journalister. Det blev til en del flere

En ung journalist bad for nylig en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at komme med tre gode råd til journaliststuderende og unge journalister. Det satte gang i en sand lavine af gode råd fra Clark og hans forbindelser på Twitter.

Roy Peter Clark har nu skrevet dem sammen og deler dem her med Medietrends læsere. Artiklen blev første gang bragt på Poynter.org

Roy Peter Clark har bestridt utallige poster på Poynter Institute, blandt andet som dekan og vice præsident. Han har udgivet 18 bøger om journalistik, heraf en på dansk, ”Skrive-redskaber:  47 uundværlige råd til skribenten”.


Hendes spørgsmål var så godt, at jeg ikke kunne nøjes med tre tips, så jeg tilbød hende seks:

  1. Få altid mere på blokken end du tror, du får brug for.
  2. Tjek alle navne mindst to gange.
  3. Placer noget interessant/vigtigt helt i toppen.
  4. Lad en person tale i tredje afsnit
  5. Komponer fortællingen ud fra en helt simpel plan: Begyndelse, midte og afslutning.
  6. Skriv mindst tre udkast.

Her er lidt flere:

  1. Hvis du er tæt på din deadline, så sats på dit udkast og ”en halv mere”.
  2. Tænk over din fortælling imens du indsamler viden og citater i stedet for bagefter.
  3. Begynd at skrive lidt tidligere end du synes, at du er klar. På den måde opdager, hvad du har styr på og hvad du endnu ikke har hjemme.
  4. Brug ikke alt fra din blok. Udvælg det mest interessante og vigtigste.
  5. Når du er ude i marken, skal du ikke kun notere, hvad folk siger, men også hvad du ser.
  6. Ankom tidligt til en opgave og bliv længe.
  7. Høflighed er en dyd – men det er vedholdenhed også.

Og selvfølgelig, som min Twitter-følger Roxanne Kearns Dill mindede mig om: Hvis du arbejder på en reportage og ser en hund i nærheden, skal du som den utrættelige (dogged) journalist du er, huske at få navnet på hunden.

Jeg postede min originale liste på Twitter og til min store glæde modtog jeg mange andre brugbare anbefalinger til nye journalister.

Nogle – som for eksempel ”Follow the Money” – virkede mere passende til erfarne journalister. Men langt de fleste ramte plet og dækkede vigtige områder som at være nysgerrig, tage noter, stille spørgsmål, tjekke og dobbelttjekke oplysninger og at være høflig uden at blive intimideret.

Her er nogle af mine favoritter – og stor tak til mine Twittervenner for at have foreslået dem:

  • Tag noter og brug en optager.
  • Skriv dine tanker, refleksioner og følelser ned undervejs. Stol ikke på din hukommelse.
  • Tag masser af billeder med din smartphone.
  • Få email-adresser og telefonnumre på dine kilder.
  • Læs! Både til research, til baggrund og til kontekst.
  • Bed din kilde om at sætte tempoet ned, mens du får noteret det hele ned.
  • Hav din læser i baghovedet.
  • Sidste spørgsmål i ethvert interview: Er der andet, jeg bør vide?
  • Print dit sidste udkast til artiklen og læs og rediger væk fra computeren.
  • Hvis du ikke forstår, hvad en kilde siger, skal du bede dem om at forklare.
  • Start ikke arbejdet med at antage, at du kender historien – eller sandheden.
  • De bedste interviews er samtaler og de bedste citater kommer ved at lytte.
  • Vær ydmyg til det sidste. I det øjeblik, du tror du ved bedre, mister du det bedste værktøj en journalist har, nemlig nysgerrigheden.
  • Interview et bredt udvalg af mennesker for at få et bredt udvalg af stemmer.
  • Bliv aldrig intimideret. Ingen kilders titler er så imponerende.
  • Spørg dig selv: Er det korrekt? Ville jeg selv synes det var interessant nok til at jeg ville læse det?
  • Hav altid en ekstra kuglepen og blok med dig.
  • Bare fordi ingen tidligere har gjort det, betyder det ikke at du ikke kan eller skal gøre det.
  • Læs dine udkast højt for dig selv med en kuglepen i hånden.
  • Skriv som du taler.

Jeg havde en doktorgrad i engelsk litteratur FØR jeg skrev min første nyhedsartikel. Men jeg husker mine bekymringer og overvejelser og det fører mig til mine allersidste tips til nye journalister:

  • Du undgår ballade ved ikke at snuppe andre journalisters arbejde og få det til ligne dit. Og tilføj aldrig noget til din historie, som ikke er sket. Hvis du gør det, er du i fiktionens verden – ikke journalistikkens verden.
  • Hvis du er bange for at interviewe autoriteter og mennesker, du ikke kender, så oparbejd lidt selvtillid ved at interviewe dine venner. Det giver god træning og er en slags øver. (men citer dem ikke!)
  • Citater skal være tro mod det, der er blevet sagt. Men af høflighed og for forståelsens skyld, er det ikke nødvendigt at citere øh og hmmm eller skrive dialekt. Det vil være distraherende og respektløst. Hvis du er i tvivl, spørg din redaktør eller lærer.
  • Når din lærer synes det er passende, kan du bede en kilde om at give feedback på, hvor præcis og dækkende din artikel er.
  • Du kan ikke skrive lige så hurtigt, som folk kan tale. Det er ok at notere nøgleord og sætninger og udfylde resten af citatet fra din hukommelse. Og så kan du tjekke med din kilde om citatet er i orden.
  • Husk at, nok du lærer et håndværk, men det er et håndværk med et formål. Hvis du driver det til det yderste, bliver du en mester i praktisk udførsel af demokrati og ytringsfrihed.
  • Hver gang du læser noget, som du synes fungerer godt, så vis det til en ven og diskuter, hvad det er der fungerer så godt og hvordan skribenten har opnået det.

Kender du en ung, ny journalist så giv rådene videre.

Foto: Wikimedia

Læs også: Et bud på fremtidens journalistliv

Læs resten af artiklen

Original

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi”

Danskerne kan nu snakke med deres Google Assistent og bede om nyheder. Radioproducer Brenda Salinas fra Google News fortæller, hvad det betyder og hvorfor formatet er anderledes end alle andre.

Udgivet

den

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi"

I denne uge lancerede Google sin stemmestyrede assistent, Google Assistent, på dansk og det er nu muligt at søge alt frem fra Google ved at tale med sin assistent. Dog er der et stort hul, nemlig nyheder. Ingen danske medier har endnu grebet bolden og bevæget sig ud på den store og tomme bane.

I udlandet, hvor Google Assistenten har fungeret i længere tid, er mange medier i fuld sving med at indtage den nye platform. Dels sørger de for at den lyd, mediet i forvejen har, bliver tilgængelig med Google Assistent og dels eksperimenterer de med nye formater.

Særligt korte nyhedsbriefs er populære og der ligger et stort potentiale i at være det medie, der får ordet, når danskerne siger, ”hvad sker der”? eller ”giv mig nyheder”.

Hver gang der opstår nye medieformater, er der en periode, hvor formatets muligheder skal udforskes og afprøves. Se blot på udviklingen fra den første tv-avis og frem til i dag.

Lige nu står den danske stemmestyrede journalistik ved begyndelsen af noget, der er let at se potentialerne i, men svært at se for sig.

I den forbindelse er Brenda Salinas fra Google på vej til Danmark for at tale til Praudas kommende Festival for nye medier. Brenda Salinas er tidligere radioproducer fra blandt andet NPR og er i dag ansat som fødselshjælper for News på Google Assistant.

Kasper Mikael Jacek fra Prauda har interviewet hende og giver her Medietrends læsere lov at kigge med.

(bragt første gang på Prauda den 12. september)

Hvad er din rolle i arbejdet med at bringe News til Google Assistent?

”Folk stiller Google Assistent alle mulige spørgsmål, og et af de mest prominente er “Hvad er nyhederne?”. Mit hold er ansvarlige for at sikre, at Google Assistent giver dig det rigtige svar til det spørgsmål. Vi overvejer, hvordan det spørgsmål kan være forskellige for forskellige mennesker. For eksempel, vil du måske gerne vide, hvad dit yndlingssportshold foretager sig, mens jeg gerne vil vide, hvad mine yndlingspopstjerner laver.”

Hvilken indflydelse tror du, at News på Google Assistent vil have på den måde vi forbruger nyheder på? Og hvad tilbyder det i sammenligning med andre services, der kuraterer nyheder?

”Google ved så meget om, hvordan folk interagerer med nyheder. Vi bruger den viden til en verden af audio-nyheder. Googles mission er at forstå og organisere al information på nettet. For få år siden var det umuligt at gøre det med lydindhold, men fordi maskinlæring og transskription er blevet så hurtigt og velfungerende er det blevet muligt for Google at lytte til det og organisere det.”

Du har tidligere arbejdet som journalist for NPR, hjulpet med at relancere NPR Latino USA Show, stiftet Texas Standard og arbejdet som journalist for 60dB. Hvordan har du brugt din baggrund i start-ups og journalistik, særligt med radio og produktionsdelen, i dit arbejde med at integrere nyheder på Google Assistent?

”Jeg elsker at finde på smarte løsninger til store problemer. Når jeg lancerede radioprogrammer, elskede jeg at tænke over, hvem publikum var og hvordan vi kunne give publikum en oplevelse, der blev ved med at begejstre dem. Hvordan kan vi organisere rum til kreativitet? Mit arbejde hos Google er fortsættelse af den mission.”

”I mit arbejde som radiojournalist og producer var mit fokus at fortælle disse historier. I øjeblikket fokuserer jeg mere på distribution. Vores mål hos Google er at sikre os, at alle historier rammer det rigtige publikum.”

Hvilke udfordringer forsøger I at løse lige nu med at integrere nyheder i Google Assistent?

”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi. Hver gang vi løser en udfordring, dukker 30 nye udfordringer frem. Netop nu er det et vildt spændende tidspunkt at arbejde i dette rum. En udfordring jeg som radioproducer tænker meget på er at finde den rigtige blanding af nyhedshistorier for at holde vores lyttere interesserede. For eksempel har vi historier som alle i et land skal vide, men hvis man alene giver den type nyhedshistorier, så vil lytterne slukke. Hvordan kan vi skabe et system, der giver hver enkel bruger et personligt nyhedsmagasin, der giver dem en følelse af at blive informeret, begejstret og stimuleret.”

Hvad kan vores publikum forvente at høre til din præsentation på Praudas Festival for nye medier?

”Jeg vil tale om, hvordan det at fortælle historier på en stemme-aktiveret platform er markant anderledes end at fortælle en historie på radioen eller selv i en podcast. Du kan ikke forvente at publikum bliver – du er nødt til at give dem en grund til at blive. For eksempel: hvordan de første 10 sekunder af en historie er de vigtigste.”

Læs mere om Praudas Festival for nye medier her.

På dette link kan medier komme i kontakt med Google og forbinde deres lyd med Google Assistent

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu