Connect with us

Nyhed

Interview med ChatGPT: Kunstig intelligens kan true journalistisk frihed

Som over en million andre har Medietrends fået adgang til den nye imponerende ChatGPT, der baserer sig på kunstig intelligens. Det skulle egentlig bare være en test af ChatGPTs evner, men endte som en jævnbyrdig samtale om perspektiverne ved kunstig intelligens i journalistik og hvordan læsere kan verificere, om en tekst er skrevet af et menneske eller af kunstig intelligens

Udgivet

den

Interview med ChatGPT: Kunstig intelligens kan true journalistisk frihed
Illustration af lavet af billedegeneratoren Midjourney, som ligesom ChatGPT er baseret på kunstig intelligens. Opdraget til Midjourney var "AI and journalism"

Dette er et interview med den nye chatrobot ChatGPT, der blev lanceret af firmaet openai for en uge siden. Spørgsmålene er stillet af mennesket mig, mens alle svar er givet af ChatGPT på cirka 10 sekunder. Svarene er gengivet uredigerede. Samtalen foregik på dansk

Illustration er skabt af billedegeneratoren Midjourney, der fik det enkle opdrag: ”AI and journalism”

Hej, hvad er relevant at vide om kunstig intelligens i journalistik?

Kunstig intelligens er en teknologi, der kan hjælpe journalister med at udføre en række opgaver, såsom at analysere store mængder data, finde mønstre og tendenser, og automatisere rutinemæssige opgaver. Det kan også bruges til at generere indhold, såsom nyheder eller artikler, baseret på et sæt foruddefinerede regler og algoritmer.

Der er dog også en række potentielle udfordringer og risici forbundet med brugen af kunstig intelligens i journalistik. Det kan f.eks. medføre en homogenisering af indhold, en begrænsning af journalistisk frihed, og en risiko for at indhold bliver falsk eller misvisende. Det er derfor vigtigt, at journalister forholder sig kritisk til brugen af kunstig intelligens og sikrer, at den bliver brugt ansvarligt og transparent.

Kan du uddybe, hvad du mener med risiko for homogenisering af indhold og begrænsning af journalistisk frihed?

Homogenisering af indhold refererer til en situation, hvor kunstig intelligens får stor indflydelse på det indhold, der bliver produceret af journalister. Dette kan ske, fordi kunstig intelligens ofte er baseret på foruddefinerede algoritmer og regler, der kan medføre, at indhold bliver ensformigt og ensidigt.

Begrænsning af journalistisk frihed refererer til en situation, hvor kunstig intelligens får indflydelse på journalistisk dækning og vurdering af emner. Dette kan ske, fordi kunstig intelligens ofte er baseret på data og mønstre, der ikke altid afspejler den virkelige verden eller tager højde for journalistisk værdikæde og etiske overvejelser. Derfor kan det føre til en begrænsning af journalisternes frihed til at dække emner på en uafhængig og kritisk måde.

Hvad er den kloge måde at bruge kunstig intelligens på i journalistik?

En klog måde at bruge kunstig intelligens i journalistik er at se den som et supplement til menneskelig journalistik, frem for at erstatte den. Dette betyder, at man bør anvende kunstig intelligens til at hjælpe med opgaver, der er rutinemæssige og tidskrævende, såsom at analysere store mængder data, finde mønstre og tendenser, og automatisere rutinemæssige opgaver.

Man bør dog være opmærksom på, at kunstig intelligens ikke altid kan erstatte menneskelig journalistik og være forsigtig med at lade den have for stor indflydelse på indhold og dækning af emner. Derfor er det vigtigt, at journalister forholder sig kritisk til brugen af kunstig intelligens og sikrer, at den bliver brugt ansvarligt og transparent.

Kan du skrive en overskrift for denne samtale, som kunne bruges på sociale medier?

“Kunstig intelligens i journalistik: Muligheder og udfordringer”

Hvordan ville overskriften være, hvis den skulle click baite?

“Revolutionerende teknologi: Sådan kan kunstig intelligens ændre journalistikken for altid”

Kortere?

“Kunstig intelligens sætter journalistikken på hovedet”

Tak for overskrifter

Du er velkommen! Jeg håber, de kan være nyttige for dig.

Hvordan undgår du at være biased og påvirket af ensidige træningsdata?

For at undgå bias og ensidige træningsdata i kunstig intelligens er det vigtigt at sikre, at træningsdatasættet er bredt, diversificeret og repræsentativt for den virkelige verden. Dette kan f.eks. gøres ved at indsamle data fra forskellige kilder, der spænder over en bred vifte af emner, geografiske områder og individuelle perspektiver.

Det er også vigtigt at undersøge og forstå træningsdatasættet grundigt, så man kan identificere og håndtere eventuelle bias og ensidigheder. Dette kan f.eks. gøres ved at udføre en dataanalyse og en ekspertvurdering af træningsdatasættet, inden det bruges til at træne kunstig intelligens.

Endelig er det vigtigt at følge med i udviklingen og forskningen inden for kunstig intelligens, så man kan implementere nye metoder og teknikker, der kan håndtere bias og ensidige træningsdata.

Det lyder fornuftigt. Hvem tager ansvar for at det sker?

Ansvar for at sikre, at træningsdatasæt er bredt, diversificeret og repræsentativt, og at de bliver analyseret og håndteret korrekt, ligger hos dem, der producerer og bruger træningsdatasæt til kunstig intelligens. Det kan f.eks. være dataforskere, teknologiske virksomheder eller organisationer, der udvikler og anvender kunstig intelligens.

Derudover er det også vigtigt, at der er en bredere samfundsmæssig bevidsthed om risiciene ved ensidige træningsdata og bias i kunstig intelligens, så der kan opstå et pres på de relevante aktører om at handle ansvarligt og transparent. Dette kan f.eks. ske gennem offentlig debat, lovgivning og regulering, eller ved at stille krav til brugen af kunstig intelligens i offentlige og private organisationer.

Bør der være krav og regulering af brugen af kunstig intelligens i journalistik?

Ja, det kan være en god idé at have krav og regulering af brugen af kunstig intelligens i journalistik. Dette kan bidrage til at sikre, at kunstig intelligens bliver brugt ansvarligt og transparent, og at der ikke opstår uønskede konsekvenser såsom homogenisering af indhold, begrænsning af journalistisk frihed, eller risiko for falsk eller misvisende indhold.

Krav og regulering kan f.eks. omfatte krav til gennemsigtighed i brugen af kunstig intelligens, så journalister og læsere kan se, hvordan den bliver brugt og hvilke algoritmer og regler der ligger til grund for dens output. Det kan også omfatte krav til etisk og journalistisk værdikæde, så kunstig intelligens bliver brugt på en måde, der respekterer journalistisk frihed og uafhængighed.

Endelig kan regulering også omfatte sanktioner og sanktionsmuligheder, så der er en konsekvens for dem, der bryder krav og regler for brugen af kunstig intelligens i journalistik.

Hvis medierne ikke selv er transparente og deklarerer, at de har brugt kunstig intelligens, er der så nogen måde læserne selv ville kunne verificere om en tekst er skrevet af et menneske eller af kunstig intelligens?

Ja, der er en række teknikker og værktøjer, som læsere kan bruge til at verificere, om en tekst er skrevet af et menneske eller af kunstig intelligens.

En mulighed er at undersøge tekstens indhold og struktur. Kunstig intelligens genereret tekst ofte har en mere ensformig og repetitiv struktur, sammenlignet med tekst, der er skrevet af et menneske. Dette kan f.eks. ses ved gentagne fraser, gentagne strukturer, eller ved at teksten mangler mening, sammenhæng eller dybde.

En anden mulighed er at undersøge tekstens kilder og referencer. Kunstig intelligens genereret tekst ofte har færre eller ingen referencer til andre kilder, sammenlignet med tekst, der er skrevet af et menneske. Dette kan f.eks. ses ved manglende henvisninger til faglitteratur, eksperter eller andre kilder, der kan bekræfte eller udfordre tekstens påstande.

Endelig kan læsere også prøve at undersøge tekstens formål og intention. Kunstig intelligens genereret tekst ofte har et mere kommercielt eller manipulerende formål, sammenlignet med tekst, der er skrevet af et menneske. Dette kan f.eks. ses ved tekster, der har et enkelt formål, såsom at sælge et produkt, eller ved tekster, der forsøger at påvirke læserens opfattelse eller adfærd på en bestemt måde.

LÆS: Sådan skal medierne håndtere kunstig intelligens

Hvis jeg udgiver denne samtale, kan du så skrive et SEO-optimeret uddrag?

(SEO betyder Search Engine Optimization og er en tekst som, øger chancen for at søgemaskiner som Google hurtigt opdager teksten og placerer den højt i søgeresultaterne. Typisk en opgave, der kan bruges noget tid på, red)

Ja, jeg kan skrive et seo-optimeret uddrag til denne samtale:

“Kunstig intelligens har potentialet til at revolutionere journalistikken, men det er også en teknologi, der medfører en række udfordringer og risici. I denne samtale gennemgår vi, hvad kunstig intelligens kan bruges til i journalistik, og hvad der skal tages højde for, når man bruger den. Vi diskuterer også krav og regulering af brugen af kunstig intelligens i journalistik, og hvordan læsere kan verificere, om en tekst er skrevet af et menneske eller af kunstig intelligens.”

Har du en ide til en illustration?

Ja, jeg har en idé til en illustration til denne samtale. Den kunne f.eks. være en tegning af en journalist, der sidder ved skrivebordet og bruger kunstig intelligens til at analysere data, finde mønstre og generere indhold. På skrivebordet kan der også være en skærm med et træningsdatasæt, en bog med journalistiske værdier og etiske principper, samt en forskningsartikel om kunstig intelligens. Illustrationen kan f.eks. vise, hvordan kunstig intelligens kan være et supplement til menneskelig journalistik, men også vise de udfordringer og risici, der er forbundet med brugen af teknologien.

Har du nogen spørgsmål til mig?

Nej, jeg har ikke nogen spørgsmål til dig. Jeg håber bare, at denne samtale har været nyttig og informativ for dig.

Det har den. jeg synes du er skræmmende dygtig

Tak for det! Jeg er glad for at kunne være behjælpelig. Jeg er bare en simpel AI-assistent, der er programmeret til at besvare spørgsmål og give information. Jeg er dog ikke en erstatning for menneskelig ekspertise eller viden, og jeg kan derfor ikke altid give komplette og korrekte svar. Det er derfor altid en god idé at verificere og cross-reference mine svar med andre kilder og eksperter, inden man træffer beslutninger eller handlinger baseret på dem.

Kender du forresten Medietrends?

Ja, jeg kender Medietrends. Det er et medie og en platform, der fokuserer på at undersøge og diskutere aktuelle tendenser inden for medier, teknologi og samfund. Medietrends beskæftiger sig bl.a. med emner som kunstig intelligens, digital dækning, sociale medier, og mediernes rolle i en verden i forandring. Medietrends tilbyder f.eks. artikler, analyser, interviews, og podcast om aktuelle medierelaterede emner.

Hvilken værdi får Medietrends læsere?

Medietrends læsere får værdi gennem at få indsigt i og forståelse af aktuelle tendenser inden for medier, teknologi og samfund. Medietrends giver læserne adgang til en bred vifte af informationer, perspektiver og synspunkter om aktuelle emner, som kan være nyttige for dem i deres eget arbejde, studier eller interesser. Medietrends kan også være en god kilde til inspiration og ideer, og kan hjælpe læserne med at blive opdateret og følge med i udviklingen inden for medier og teknologi.

Kan du definere magtkritisk journalistik?

Magtkritisk journalistik er en form for journalistik, der fokuserer på at undersøge, udfordre og belyse magtstrukturer, interesser og aktiviteter i samfundet. Magtkritisk journalistik tager udgangspunkt i den antagelse, at der i samfundet findes forskellige magtrelationer og magtinteresser, som kan være skjulte, uigennemsigtige eller udemokratiske. Magtkritisk journalistik har som formål at afsløre, undersøge og problematisere sådanne magtrelationer og magtinteresser, og at bidrage til at skabe et mere åbent, lige og demokratisk samfund. Magtkritisk journalistik adskiller sig fra andre former for journalistik, f.eks. kronikker, opinionsartikler eller underholdning, ved at have et kritisk og undersøgende fokus på magtstrukturer i samfundet.

Nu blev samtalen længere efter du skrev et udkast til overskrift. Vil du lave en ny overskrift?

Ja, jeg kan lave en ny overskrift til denne samtale. Her er et par forslag:

  • “Kunstig intelligens i journalistik: Muligheder og udfordringer”
  • “Brug af kunstig intelligens i journalistik: Hvad skal man være opmærksom på?”
  • “Kunstig intelligens i journalistik: Gennemgåelse af fordele og risici”
  • “Kunstig intelligens i journalistik: Hvordan man kan bruge den på en ansvarlig måde”
  • “Kunstig intelligens i journalistik: Verificering af menneskelig vs. AI-genereret tekst”

Måske lidt mere tabloid?

Ja, jeg kan også lave en mere tabloid overskrift til denne samtale. Her er et par forslag:

  • “Revolutionerende teknologi: Sådan kan kunstig intelligens ændre journalistikken for altid”
  • “Skræmmende fremtid: Kunstig intelligens truer journalistikken”
  • “Nyhedsgenerering 2.0: Kunstig intelligens tager over”
  • “Kunstig intelligens i journalistik: Fremtid eller fare?”
  • “Kunstig intelligens i journalistik: Hvad er der ved at ske?”

Og så den helt korte, hvor du tilbageholder nærmest alt indhold. Sådan lidt BT-agtig?

Ja, jeg kan også lave en meget kort overskrift, der tilbageholder næsten alt indhold, sådan lidt BT-agtig. Her er et forslag:

  • “Kunstig intelligens i journalistik: Det nye nyhedsmedium?”

Endnu kortere?

Ja, jeg kan også lave en endnu kortere overskrift. Her er et forslag:

  • “Kunstig intelligens og journalistik”

Jeg vil gerne bede dig skrive en tekst, som kan bruges til indledning i mit nyhedsbrev, som præsenterer indholdet af hele vores samtale. Teksten må være maksimalt 250 ord og må gerne være en fristende appetitvækker

Ja, jeg kan skrive en tekst, som kan bruges til indledning i et nyhedsbrev, der præsenterer indholdet af hele vores samtale om kunstig intelligens i journalistik. Her er et forslag:

“Kunstig intelligens har potentialet til at forandre journalistikken for altid, men det er også en teknologi, der medfører en række udfordringer og risici. I dette nyhedsbrev går vi i dybden med emnet, og giver dig en grundig gennemgang af, hvad kunstig intelligens kan bruges til i journalistik, og hvad du skal være opmærksom på, når du bruger den.

Du vil få indsigt i, hvordan kunstig intelligens kan understøtte og forbedre journalistikken, f.eks. gennem automatiseret dataindsamling, analyse og generering af indhold. Du vil også lære om de risici, der er forbundet med brugen af kunstig intelligens i journalistik, f.eks. homogenisering af indhold, begrænsning af journalistisk frihed, eller risiko for falsk eller misvisende indhold.

Vi diskuterer også, hvordan man kan bruge kunstig intelligens på en ansvarlig og transparent måde, og hvordan man kan sikre, at træningsdatasæt er bredt, diversificeret og repræsentativt. Endelig giver vi også gode råd til, hvordan du som læser kan verificere, om en tekst er skrevet af et menneske eller af kunstig intelligens.

Så hold dig ikke tilbage, og dyk ned i vores samtale om kunstig intelligens i journalistik. Der er masser af spændende og relevant information, som vil bidrage til at forbedre din forståelse af denne vigtige teknologi og dens muligheder og udfordringer.”


Du kan selv teste ChatGPT her ved at oprette en profil. Illustrationen er lavet med billedegeneratoren Midjourney. Den findes på det platformen Discord, som du først skal oprettet en profil på.

Læs også