Connect with us

Kurateret

Nyt kapitel i Mediums skizofrene og innovative liv

Medium.com har på få år udviklet, testet og dræbt flere forretningsmodeller end noget traditionelt mediehus har præsteret i flere århundreder.

Udgivet

den

Medium.com har på få år udviklet, testet og dræbt flere forretningsmodeller end noget traditionelt mediehus har præsteret i flere århundreder.

Derfor er det altid spændende at holde øje med Medium og når stifteren Ev Williams, der også skabte Twitter, sætter ord på, skal man lytte efter. Ikke fordi der er garanti for, at han har fundet vejen ud af mediernes trængsler (så havde Medium jo ikke været igennem talrige forretningsmodeller), men fordi Medium og Williams har modet og kreativiteten til hele tiden at tænke nyt.

Medium og Ev Williams er ganske enkelt det tætteste mediebranchen kommer på en inkarnation af Silicon Valley-mantraet: Fail fast.

I et stort interview med Nieman Lab forklarer Ev Williams om Mediums seneste udvikling. Her har man nu lanceret en model, hvor brugerne kan betale 5 $ om måneden for at få adgang til premium indhold. Pengene bliver herefter fordel til de forskellige medier, der har leveret indholdet.

Det interessante ved denne Spotify-lignende model er, at pengene fordeles med udgangspunkt i den enkelte brugers adfærd og ikke i samtlige brugeres. Det betyder, at hvis en bruger kun har læst artikler fra et medie, så er det, det medier, der får de 5 $.

Præcist, hvordan Medium optæller brugernes forbrug (engagement) vil Williams ikke ud med. Men det er blandt andet på baggrund af “claps”, som læserne kan tildele artiklerne efter endt læsning.

Læs interview her

Foto: Christopher Michel/Flickr

Læs også