Små og større samfund helt uden nyhedsdækning bliver mere og mere almindelige i USA. En helt ny undersøgelse fra School of Media and Journalism på University of North Carolina har netop kortlagt fænomenet med det billedlige navn, nyhedsørkner.

Undersøgelsen viser, at der er flere end 1.300 lokalsamfund (communities) med i alt 3,2 millioner beboere, som i dag ikke har nogen avis. Når forskerne tillader sig at betegne områderne som nyhedsørkner skylder det, de lokale tv- og radiostationer, der ofte overlever, kun bringer ekstremt lidt af det politiske og samfundsrelevante stof, som aviserne typisk har brugt deres kræfter på.

Nyhedsørkenerne er især udbredt i Sydstaterne og i samfund, der adskiller sig fra resten af USA ved at have fatttigere, ældre og dårligere uddannede indbyggere end ellers. Det foruroliger forskere, der arbejder med problemstillingem.

“Hvis journalistik og adgang til troværdige informationer er søjler for lokalt selvstyre, så er disse redskaber ikke ligeligt fordelt og det er bekymrende,” siger Philip M. Napoli, der er professor ved Rutgers University og som tidligere har undersøgt de amerikanske nyhedsørkner.

Undersøgelsen afdækker også, at cirka 20 procent af de 9.000 regionale og lokale aviser, eksisterede i 2014 i dag er lukkede eller smeltet sammen med andre.

Læs mere om nyhedsørkner hos Poynter eller gå direkte til det interaktive kort hos School of Media and Journalism på University of North Carolina, der viser de 171 counties, der rummer de flere end 1.300 lokalsamfund uden nyhedsdækning.

Foto: Alan E/Flickr

Zetland har haft enorm succes med at indtale lange artikler, men nu følger store internationale medier efter og lader robotter indtale korte nyhedsartikler – med samme overbevisende succes, som Zetland har oplevet.

Det drejer sig blandt andet om Financial Times, der har eksperimenteret med robotoplæste artikler i et år, men som fortsat er meget hemmelighedsfuld om erfaringerne og Bloomberg, der er anderledes åben.

Ifølge Digiday er Bloombergs tekst-til-lyd siden maj vokset til en solid succes. Til at begynde med lyttede Bloombergs app-brugere cirka 2,5 historier per besøg, men siden er forbruget vokset til 6 historier per besøg. Det gør oplæste artikler til app’ens næststørste medietype efter live tv.

Bloombergs artikler kan også lyttes fra deres hjemmeside. Hvor mange der gør det, fremgår ikke af artiklen i Digiday.

Artiklerne oplæses af en robot med mandestemme. Selvom det er let at høre, at det ikke er et menneske, er teknikken forbløffende god og absolut til at holde ud at høre på.

Der er to interessante forhold at notere sig omkring Bloombergs lyd. Dels er artiklerne robotoplæste til forskel fra Zetlands, der indtales af journalisterne selv og så er Bloombergs typisk meget kortere nyheder end Zetlands lange baggrundsartikler.

Den indsigt må kaste endnu mere benzin på det lydbål, der i forvejen ulmer overalt i mediebranchen. Hvis mediebrugerne også er glade for korte oplæsninger åbner det enorme potentialer for nyhedsmarkedet, der i volumen er voldsomt meget større end markedet for lange formater.

Hvis du er nysgerrig på Zetlands lydrevolution, der fik andelen af artikler, der blev lyttet til at stige fra 0 til 60 procent på et år, gik Medietrends i dybden med det i et afsnit af Solutions-serien.

Besparelser på 20 procent, fyringer af cirka 400 mennesker og en hård public service-kontrakt kunne formentlig være undgået, hvis DR havde spillet sine kort mere konstruktivt.

Det mener Stig Ørskov, der ud over at være administrerende direktør i JP/Politikens Hus også har været formand for Danske Medier i de seneste tre år, hvor presset mod DR er strammet til.

Påstanden falder i en Facebook-debat mellem Stig Ørskov og mediekommentator Lasse Jensen og uddybes i en efterfølgende mailkorrespondance med Medietrends.

I begge tilfælde forklarer Stig Ørskov, hvordan DR og generaldirektør Maria Rørbye Rønn efter hans opfattelse har forhindret en konstruktiv dialog, der formentlig kunne have reddet DR fra den nuværende situation.

Vi begynder med Ørskovs indlæg på Facebook og derefter følger de supplerende bemærkninger til Medietrends.

Facebook:

”Jeg kommer efterhånden så sjældent på Facebook, at jeg først ser Lasses opslag nu. Man skal altid lære. Og jeg har i denne uge lært, at man skal være varsom, når hundredvis af mennesker står i en ekstrem ubehagelig situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt. Især når man selv har været med til at argumentere for de besparelser, der har ført til den ubehagelige situation. Det kan ikke opfattes som andet end meget ufølsomt. Point taken.

Jeg er samtidig blevet mindet om, mediechefer er nogle sarte mimoser, når de føler sig udsat for kritik i den offentlige debat. Jeg forstår det ikke helt. Men jeg skal nok forsøge at lære det.

Substansen i mit tweet står jeg til gengæld ved. Oprigtigt talt: hvis DRs generaldirektør var gået konstruktiv ind i dialogen med Danske Medier om en fornuftig arbejdsdeling mellem statslige og private medier, da vi forsøgte at starte dialogen for fem år siden, er jeg ikke sikker på, at DR var endt i den nuværende situation.

Jeg husker tydeligt, hvordan min bestyrelsesformand, Lars Munch og jeg optimistiske cyklede ud til DR Byen for at tale med Maria Rørbye Rønn, da de private netaviser stod over for at introducere digital indholdsbetaling. Vi forventede at møde en generaldirektør med en publicistisk grundforståelse for det samlede økosystem.

Til vores chok var generaldirektøren helt og aldeles ligeglad med de private netavisers udfordringer. Vi mødte en jurist, som henholdte sig til sin public service kontrakt. Og hendes udlægning af den var, at DR skulle lave gratis tekstnyheder i stor stil. Og det skal jeg love for, at DR gjorde. Kort tid efter iværksatte DR en storoffensiv, hvor man blandt andet hyrede nogle af Politikens dygtige digitale redaktører og journalister – og derefter gik i fuld gang med at lave avis til nettet. Akkurat på samme måde som de private netaviser. Blot med den forskel, at DR kunne planke de private netavisers nyheder og forære dem væk.

Vi kan godt forsøge at lade som om, at DRs gratiskopi af de private netaviser ikke hæmmer netavisernes mulighed for at sælge deres indhold. Vi er stadig så tidligt ude, at der reelt ikke er empiri for at kunne udtale sig skråsikkert om sagen. Nogle RUC-forskere har forsøgt. Men lad os være ærlige: det var på et ret løst grundlag, for nu at udtrykke sig høvisk. Til gengæld viser erfaringerne fra de private netaviser en ret klar sammenhæng mellem trafikudviklingen hos dem og dr.dk, da de private netaviser gik i gang med at forsøge sig med digital indholdsbetaling.

Vi har så fået et medieforlig, hvor den public service kontrakt, der nu er indgået mellem DR og Kulturministeriet, sender et klart signal om, at DR ikke skal konkurrere direkte med de private netaviser. Ikke desto mindre udtalte Maria Rørbye Rønn i et interview med Journalisten, at der ikke er tale om en begrænsning af DRs digitale nyhedstilbud. Hvilket fik mig til at reagere med den tweet, som er faldet både Lasse og mange andre for brystet. Men helt ærligt: jeg har grundlæggende svært ved at forstå, hvorfor DR ikke forsøger at finde en fornuftig arbejdsdeling, som sikrer de bedste muligheder for både DR og de private netmedier. Jeg er ganske overbevist om, at begge parter vil have gavn af det. Høvisk tale eller ej.”

Efterfølgende kommentar til Medietrends:

”Der er ingen tvivl om, at Danske Medier i lang tid forsøgte at overbevise DR om den gensidige værdi i at finde en god løsning. Vel at mærke en løsning, som ikke indebar beskæringer af DR. Vi ønskede blot at få klarhed over, hvilke digitale aktiviteter, DR ikke ville kaste sig over.

Men DR anså det ikke for deres opgave at give plads til de private medier. Og ja, det skabte en betydelig frustration i Danske Medier og var helt klart den udløsende faktor bag den indsats, som Danske Medier har gjort de seneste 2-3 år. Meget kunne have været anderledes, hvis DRs generaldirektør havde haft vilje til at deltage i en konstruktiv dialog og havde haft en publicistisk helhedsforståelse.”

Foto: Linda Johansen

Google Assistenten er for kort tid siden begyndt at tale dansk og nu understreger nye markedstal, at teknologien buldrer frem – globalt set.

Ifølge en analyse fra det amerikanske StrategyAnalytics blev der i andet kvartal i 2018 langet hele 130.000 “smarte højtalere” over disken om dagen. Eller 11.700.000 i kvartalet.

Mest populære er Googles mini model, der står for hele 20 procent af salget. Den større model, Google Home, har erobret syv procent af markedet og dermed sidder Google og den nye dansktalende assistent på mere end en fjerdedel af markedet.

Eftersom konkurrenterne endnu ikke taler dansk, er der al mulig grund til at forvente at Googles andel af det danske marked bliver endnu større.

Data fra StrategyAnalytic

Internationalt er der store forventninger til, hvad de talende assistenter kan komme til at betyde for medierne. Især peges der på, at den nye platform har enormt potentiale for medier, der producerer korte nyhedsbrief, som læses op af assistenten.

Den helt oplagte kobling om at gøre den lyd, medierne allerede producerer, tilgængelig på den nye platform er naturligvis lige så indlysende.

Endnu har ingen danske medier optrådt på Googles nye lydplatform.

Læs hvordan internationale medier anvender stemmestyrede assistenter: Okay, Google kommer på dansk

Læs interview med Googles lydredaktør om mediernes muligheder: Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi

Amerikanske ProPublica har i nogen tid været kendt for deres Twitter-tråde, som de bruger til at fortælle hele historier.

Ved ikke bare at skrive en kort teaser, et par hashtags og så et link til mediets eget site, inviterer ProPublica brugerne tættere ind i historien og gør det 100 gange lettere for dem at kommentere og engagere.

Det mener Twitters medstifter Jack Dorsey, som fortæller om sin oplevelse med Propublica til Wired:

“Twitters superpower er jo konversation og jeg har fulgt, hvordan Propublica udnytter de muligheder. De fordeler de vigtigste elementer fra deres artikler i hver deres tweet og på den måde skaber de en sammenhængende tråd med 10 tweets. Vi har spurgt dem hvorfor og de svarede, at de ønsker at være hvor deres læsere er og når læserne er på en tjeneste, der er kortfattet, så må de oversætte deres historier til det format,” siger Jack Dorsey og fortsætter:

“Det er kreativ brug af en teknologi, som intuitivt ikke matcher med traditionel journalistik. Som medie løber man selvfølgelig en større risiko, hvis man skal tjene penge på annoncer og hive folk tilbage til ens site. Det skal Propublica ikke. Men uagtet det, er det vigtigt at eksperimentere og dette eksperiment gør det godt,” siger han til Wired.

Som Twitterchef har han naturligvis også en personlig interesse i, at medierne laver godt indhold til platformen og lader brugerne blive der istedet for at eksportere dem til egne sites.

Her et eksempel på ProPublicas Twitter-tråde:

NEW STORY: Riley Wong & I took a deep dive into cancer clinical trials and found that in 24 out of 31 recent trials, fewer than 5% participants were black. https://t.co/M0aqMwqxlt

— Caroline Chen (@CarolineYLChen) 19. september 2018

3/ This means black patients are missing out on early opportunities to access potentially life-extending drugs. Inadequate minority representation means that “we aren’t doing good science,” said Dr. Jonathan Jackson, Mass General. pic.twitter.com/L7nwtnhWLT

— Caroline Chen (@CarolineYLChen) 19. september 2018

5/ FDA says it doesn’t have authority to require drugmakers to enroll specific numbers of minorities. Pharma companies say that requirements could add time and money to trial process, delaying drugs getting to market.

— Caroline Chen (@CarolineYLChen) 19. september 2018

7/ Read our story here: https://t.co/M0aqMwqxlt

We also wrote a guide to clinical trials for cancer patients. Check it out here: https://t.co/BtHmFVxz71

— Caroline Chen (@CarolineYLChen) 19. september 2018

Foto: JD Lasica/Flickr

Denne artikel kan selvfølgelig også læses the ProPublica-way på Twitter. Klik her