Børnene skal hentes, arbejdet skal gøre færdigt, 10 notifikationer blinker rødt på Instagram, Netflix åbner ny sæson af yndlingsserien, der er kø i trafikken, ikke mere mælk i køleskabet og så lokker BBC med en artikel om Brexit, som kræver, at du har fulgt med i europæisk politik i årevis for at forstå den.

Hvad prioriterer du?

Nogenlunde sådan er dagligdagen i den britiske generation Z ifølge BBC, der det seneste år har investeret udviklingspenge i at nå de yngre mediebrugere. BBC har lavet løbende face-to-face interviews med 85 personer fra målgrupperne “unge under 26 år” og “kvinder mellem 28 og 45 år”. Personerne er dels blevet interviewet om deres tilværelse og medievaner og blevet præsenteret for et hav af prototyper til ny journalistik.

Her er hvad BBC ifølge Zoe Murphy fra BBC Research & Development team har lært:

1 – Giv kontekst på det tidspunkt, der er brug for det

Den klassiske nyhedstrekant afleverer nyheden i toppen og folder historien ud undervejs. Læser man helt til ende, vil man ofte få svar på alle spørgsmål. Men den tålmodighed holder ikke i den digitale verden – og slet ikke hos generation Z.

Her bør man forklare og underbygge oplysninger i samme sekund, behovet opstår. Derfor har BBC udviklet et værktøj, de kalder Expander. Det giver mulighed for at læserne øjeblikkeligt kan åbne små bokse i teksten, som forklarer og uddyber.

Expander har fået meget positiv feedback fra BBCs fokusgrupper. Se et eksempel her.

2 – Forvent spørgsmål og besvar dem. Undgå Google

Mange finder deres nyheder på de sociale medier, men det er ikke stedet, man finder svar. Svarene skal gives i journalistikken og det er en god ide at overveje, hvilke spørgsmål, der kan dukke op. Eventuelt kan Google Trends bruges til at undersøge, hvilke spørgsmål brugerne har.

For alt i verden, skal artiklen besvare forventlige spørgsmål, så læserne ikke selv skal til at google (og forlade mediet)

3 – Skab indgange til historier, der har rullet længe

Det kan være svært at hoppe på en historie, der har kørt i lang tid. Derfor har BBC eksperimenteret med forskellige løsninger, der tager læserne i hånden og giver et hurtigt overblik.

Uden de “indgange” ville mange læsere aldrig kaste sig ud i historier, som de ikke har været med på fra begyndelsen.

Eksempler på resume og opsamling til dem, der ikke var med fra starten

4- Forklar uden at tale ned

Forvent ikke for meget baggrundsviden.

• Skriv i jævnt og almindeligt sprog
• Brug ikke jargon – hvis det er en nødvendig del af historien, så forklar det
• tal ikke ned til læserne

Lyder måske banalt. Men fokusgrupperne satte stor pris på tekster, der var engagerende, forklarende og skrevet på en menneskelig måde, som ikke får nogen til at føle sig dumme eller uoplyste.

5 – Troværdig kvalitetsjournalistik betyder meget

Generation Z modtager mange informationer og nyheder fra andre kilder end traditionelle medier. Men medierne er deres redningsplanke, som de søger til for at få bekræftet, forklaret eller afkræftet inputs, som de har hentet andre steder.

Hold godt fast i den værdi (og sørg for at være stærk på SEO – mine ord, ikke BBCs).

6 – Tilbyd flere perspektiver

Mange (yngre) mediebrugere er skeptiske overfor mediernes vinkler og mistænker journalistikken for at være enøjet og biased.

For at imødekomme den opfattelse, har BBC udviklet en prototype, kaldet Perspectives, som målgruppen har taget godt imod.

Perspectives tilføjer en historie mulighed for at se sagen fra forskellige sider. Prototypen er blandt andet blevet brugt til at formidle en historie om knivstikkerier, hvor perspective ved hjælp af video og audio giver mulighed for at høre sagen fra forskellige hovedpersoner.

Deres stemmer ville under alle omstændigheder være blevet hørt, men ved at udnytte forskellige formater – video, tekst og lyd – opstår der er en mere native fortælling, der opleves eksplicit velafbalanceret.

Perspective giver flere indgangsvinkler til historien

7 – Vær relevant og brugbar

BBC spurgte deres fokusgrupper, hvilken kendt person BBC ville være, hvis BBC var en celeb. Svarene var personer, der var så fjernt fra målgruppen, som tænkes kan. Nemlig kongelige Kate Middleton og aldrende Sir David Attenborough. Mange andre medier ville formentlig opleve samme feedback, hvis de stillede spørgsmålet.

De unge siger til BBC, at de ønsker indhold, der er personligt relevant og repræsentativt for deres tilværelse. Noget af en udfordring, men BBC anbefaler systematisk brug af lytteværktøjer på sociale medier. Det kan for eksempel være CrowdTangle, som mange redaktioner i øjeblikket integrerer i deres arbejde. Men man kan ikke nøjes med det. Man er også nødt til at møde sin målgruppe og lytte til dem!

8 – Giv mulighed for at følge historier

Særligt kvinderne i BBCs fokusgrupper ville gerne have mulighed for at få tilsendt notifikationer, når der var afgørende nyt i emner eller historier, de var interesserede i.

Generation Z vil ikke have sms (det er for besværligt) eller mails (minder for meget om arbejde). Derimod siger de ja til push alerts, som er lette at justere eller afmelde. Det kan for eksempel være i en app eller en browser notification, som for eksempel bruges på Medietrends.

9 – Vær konstruktiv

Mange nyhedsbrugere  – i særdeleshed blandt de unge – oplever nyhedsstrømmen som deprimerende og afmagtsskabende. Derfor melder de sig ud og bruger deres tid på andet. De er ikke loyale overfor nogle medier og de gider kun dem, der bidrager med noget godt til deres liv.

BBC konkluderer derfor, at man bør tænke meget over nyhedsmixet og også tænke i konstruktiv og løsningsorienteret journalistik – særligt når det retter sig mod de unge.

Denne artikel er baseret på en artikel fra Zoe Murphy – læs den her

Foto: alienlebarge/Flickr

TV2, BT og DR er de store Google-hajer blandt de danske medier. Medietrends opgør hvert år, hvordan gode danske medier er til at indfange de mest populære søgninger.

Metoden er helt enkel: Hvor mange gange placerer medierne sig i søgeresultaternes top 5?

Ligger man i top 5 på årets Google-søgninger, kan man være sikker på at modtage uendelige strømme af trafik.

Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af et Google-vindue i incognito-tilstand. Det betyder, at cookies og tidligere søgninger ikke spiller ind i Googles ranking af søgeresultater og det er på den måde det tætteste, man kan komme en neutral søgning.

Ud over at blive placeret i top 5, kan medierne også stræbe efter at blive vist i enten “tophistorier” eller “video”, som er billedekarruseller, som Google placerer i toppen af nogle søgeresultater.

Også her er TV2 er meget sikker vinder.

Du kan tjekke de mest populære Google-søgninger i 2018 her

New York Times har længe gået forrest med at skræddersy nyhedsmixet individuelt til deres læsere, men nu vil avisen speede personaliseringen endnu mere op.

Det har avisens COO Meredith Kopit Levien netop oplyst på UBS Global Media and Communications Conference. Avisen er derfor på “aggressively” jagt efter at ansætte nye folk med ekspertise i kunstig intelligens, maskinlæring, mobilkodning og datavidenskab.

Afsættet for strategien er, at mange betalende læsere forsvinder, når deres billige introduktionsabonnementer udløber. Tanken er derfor, at New York Times skal være endnu bedre til at præsentere hver enkel læser for netop det udvalg af de daglige 200 artikler, der giver størst værdi for læseren. På den måde stiger chancen for at New York Times bliver en fast del af læserens daglige medievane og dermed stiger chancen også for, at læseren vil fortsætte med at betale fuld pris.

New York Times tilpasser i forvejen deres forside efter brugernes geografiske placering og deres læsehistorik. Det betyder, at læsere i for eksempel New York får mere lokaljournalistik om New York end læsere i København. Ligeledes husker avisen, hvilket stofområde læserne plejer at dyrke og sørger også for at lade være med at give værdifulde placeringer til artikler, som læseren allerede har læst.

Der er også overvejelser om at tilpasse enheder i artiklerne, så folk der foretrækker celsius og kilometer får det fremfor fahrenheit og miles.

Siden juni har avisen også haft et “Your feed” i deres ios-app. Den giver mulighed for at læserne kan følge begivenheder og historier, der udvikler sig eller bestemte skribenter og emner.

Personalisering er en af de otte tendenser, som Medietrends vurderer tager fart i 2019. Det kan du læse mere om i en 12 sider minirapport, der netop er publiceret til Medietrends abonnenter. Her argumenteres blandt andet for, at personaliseringen, der også foregår i Danmark, fremprovokerer en debat om redaktørernes nye rolle, når personaliseringen overtager noget af deres udvælgelsesarbejde.

Hvis du tilmelder dig nyhedsmailen, får du tilsendt rapporten med det samme. Er du allerede tilmeldt fik du den leveret i uge 49.

Foto: Torrenegra/Flickr

For fire år siden travede jeg gennem regnvejr og trafik i New York for at besøge et medie, som var på vej op. Redaktionen var purung, de havde et tæt forhold til deres 17 millioner læsere og en meget stærk og bevidst ide om deres publicistiske mission.

Faktisk var de det tidlige eksempel på den redaktionelle tankegang, som nu forfølges af medier verden over – inklusiv i Danmark.

Mediet hed Mic og i sidste uge kollapsede det med mus og mand.

Spørgsmålet er, hvad man så skal tro på. Var der deres journalistiske mindset, som forsøges kopieret på alverdens redaktioner, der ikke var en bønne værd, da venturekapitalen slap op eller var det strategien, der svigtede?

På branchens vegne må man håbe, at det var Mics strategi, der svigtede. Men selv i det lys, kommer det journalistiske mindset, som Mic repræsenterede også ud med lidt skrammer – og det må give stof til eftertanke på mange medier.

Hvis ikke du kender Mic, er det lidt ærgerligt, at det nu er for sent, for det var et ret fascinerende medie. Ihvertfald indtil de kørte af sporet i 2017.

Mic blev lanceret af to skolekammerater i 2011. De to unge fyre fra New York følte, at der manglede et medie, der rettede sig mod dem og deres jævnaldrende. Som tog dem alvorligt og hverken talte ned eller hen over hovedet på dem. Et medie, der var relevant, begavet og levende.

Derfor lancerede de PolicyMic, som udelukkende handlede om politik.

Siden udvidede de butikken med talrige andre stofområder og ændrede navnet til mic.com. I daglig tale blot Mic. Det ugentlige besøgstal sneg sig helt op på 19 millioner unikke læsere, da alt var bedst, og selv efter amerikanske forhold var det pænt. Ikke mindst da sammensætningen af læserne var meget homogen millennial – altså en attraktiv målgruppe med stor købekraft

Jeg besøgte Mic i efteråret 2014 og blev som de fleste andre gæster fascineret af atmosfæren på redaktionen. Den ældste mand på Mics hold var chefredaktøren Jake Horowitch, som jeg drak kaffe med, og som på det tidspunkt var 26 år.

Horowitch fortalte, at kernen i Mics journalistik ikke var at levere nyhederne, men at vinkle og fokusere på det, som læserne alligevel ender med at snakke om ved middagsbordet. Det kan være perspektivet, det kan være årsagen eller det kan være farven på det slips, hovedpersonen i en vigtig nyhed havde på.

Kerneordene var relevans og engagement.

Den tankegang, som lyder ufattelig enkel, er i praksis ekstrem svær at mestre og det kræver, at redaktionen tænker, lever og ånder som målgruppen. Lykkes det, bliver journalistikken og mediet nødvendig for brugerne og om alt går vel, bliver der tale om et livsvarigt følgeskab – altså under forudsætning af, at mediet vælger at vokse med målgruppen og ikke insisterer på altid at bejle til de til enhver tid unge.

Mics mål var både at være viral og værdig. De insisterede på, at deres læsere var lige så interesserede i politik og samfund, som New York Times læsere, men de vidste, at deres læsere tænkte anderledes og levede anderledes og derfor også skulle have anderledes journalistik.

Den erkendelse er en-til-en – i hvert fald næsten – den tanke, som i øjeblikket hyldes på medieredaktioner verden over. Medierne skal have en relation til deres brugere, de skal forstå dem og de skal tjene dem. Opnår man det, er der håb for mediedriften.

Sådan håber vi i hvert fald alle. Men Mic mestrede disciplinen, de opfandt den nærmest og så gik de ned med et brag.

Lad os håbe, at det var deres strategi og manglende forretningssans, der dræbte dem.

På forretningssiden er Mic nemlig også et præmieeksempel på den moderne, digitale medieøkonomi (læs amerikanske). I Mics syv år lange levetid, er de blevet pumpet med 60 millioner dollars i venturekapital. Og ventureinvestorer har det med at være tæt forbundet med Silicon Valley og den blinde tro på scale og scale.

Derfor har kravet fra pengebagmændene været vækst og i den periode Mic eksisterede, ved vi alle, hvor man skulle kigge hen for at hente trafiktal, der kunne få folk med 60 millioner dollars i klemme til at klappe i. Facebook, yes..

Mic har derfor i alle sine år været en tæt partner på Facebook og mange vil i dag pege på det som forklaringen på nedturen.

Da Facebook i 2015 lancerede sine Instant Articles, hvor medierne kunne udkomme direkte på Facebooks mobilplatform, var Mic blandt de første medier, der sprang all in og begyndte at udgive alt på Instant Articles.

På sin vis gav det god mening, for 75 procent af Mics trafik var mobil og hvis man kan forbedre tilgængeligheden for sine brugere, skal der gode argumenter til for at gøre det modsatte. Facebook lovede ikke bare lynhurtige loadetider, de lovede også endnu flere læsere og større rækkevidde.

Men med det valg låste Mic sig også samtidig fast på en situation, hvor strategien i virkeligheden blev sat af Facebook. Som mange vil vide, kom Instant Articles aldrig til at opfylde de løfter, som Facebook fristede med og i dag har langt de fleste af de større medier, der kastede sig ud i projektet i 2015-2017, forladt det igen.

Læs også: Derfor gik Facebooks flagskib på grund

Med skæbnen beseglet af Facebook kørte Mic linen helt ud i 2017, hvor de ligesom mange andre medier lod sig friste af Facebooks nye sats, video. Mens Facebook uden at sige noget højt skruede ned for mediernes rækkevidde i hele 2017, lovede de masser af trafik til de medier, der satsede på video. Så det gjorde Mic.

Mic fyrede 25 medarbejdere, der var bedst til at skrive, for at satse på video og blive ”the leader in visual journalism”, som de selv udtrykte det.

Desværre for Mic, og mange andre medier, der har brændt fingrene på video, holdt de video-trafiktal, som Facebook oplyste, ikke. Om det var bevidst fusk fra Facebooks side eller en beklagelig fejl, er svært at sige. Men faktum er, at Mics omstilling slog fejl.

Kombineret med Facebooks bevidste reducering af mediernes rækkevidde i 2018 endte Mics læsertal nede på fem millioner unikke brugere om måneden i foråret 2018. Et år tidligere var tallet 17 millioner.

Hvis man vil uddrage et lyspunkt i tragedien om Mic er det, at de aldrig forsøgte at sælge deres indhold. Havde de også kikset med det, ville det være svært at bevare optimismen for det redaktionelle mindset, som nu lever videre hos mange inspirerede (betalings)medier.

Mic bandt sig til Facebooks og til dels Googles mast og så gik det som det gik.

Omvendt må man også medgive Tony Hail, tidligere  CEO for Chartbeat, at han har ret i, at præcis de fejltagelser, som nu pinpointes i historien om Mic, er de samme valg, som man ville have fremhævet, hvis Mic havde overlevet med succes:

• De var gode til at omstille sig.
• De havde en native forståelse af at deres publikum var på de sociale medier
• De havde adgang til større kapital end deres konkurrenter

Too many pivots => better at adapting to changing conditions.

— Tony Haile (@arctictony) 4. december 2018

raised too much money => better resources meant they could outcompete underfunded rivals.

— Tony Haile (@arctictony) 4. december 2018

Mic lukkede torsdag den 29. november og sendte 100 mand på gaden. Teknik og domæne er nu til salg for 5 mio. dollars.

(Medietrends har netop udgivet et whitepaper på 12 sider med bud på tendenser, der vil præge medierne i 2019. Indtil nytår er det kun tilgængeligt for abonnenter af Medietrends ugemail. Men her får du en kort smagsprøve og hvis du har lyst til at tilmelde dig ugemailen, sender vi omgående hele rapporten.)

Mediebranchen står aldrig stille og det kommer den heller ikke til i 2019. Men en lang række tendenser, som har gæret i flere år, er nu så modne, at 2019 bliver året, hvor de for alvor kan komme fra tegnebrættet og frem på forsiden.

2019 kan lige nu ligne et konsolideringens år, men når vi i fremtiden kigger tilbage, kan det blive året, hvor vi så flere nye virkeligheder tage fart.

Her er otte tendenser som vil præge det kommende år – og formentlig årene derefter:

Redaktørerne skal genopfindes

Less is more

Robotjournalistik modnes

Lydbølgen vokser

“Hvad udad tabes, skal indad vindes”

Nye alternative betalingsstrømme

Nichekrig?

Kunstig intelligens