Som digital nyhedsbruger har du grundlæggende to valg: Gå direkte til mediet eller lad de sociale medier bestemme, hvad du ser.

Sidstnævnte valg bliver stadigt mere og mere almindeligt blandt danskerne, viser årets Digital News Report fra Reuters Institute for the Study of Journalism.

I den danske delrapport, udarbejdet af Kim Schrøder, Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst fra RUC, bliver danskernes vej til nyhederne analyseret.

Umiddelbart er der kun tale om et mindre fald i trafikken direkte til medierne, men kigger man nærmere på tallene, er der grund til bekymring for medierne. Ikke mindst fordi mediebrugernes lyst til at gå direkte til medierne er tæt forbundet med deres eventuelle lyst til at betale.

Overordnet set lader flertallet af danskerne (60%) sig styre af konkrete mediebrands, når de skal have stillet deres nyhedssult. Det kan enten være via et medies forside, en app eller søgning efter et bestemt medie via Google.

I princippet kunne de nyheder, der lander hos mediebrugerne via en nyhedsnotifikation (kaldet nyhedsmelding i undersøgelsen) også tilhøre gruppen af brandstyrede nyheder, da brugerne jo selv aktivt har tilvalgt denne funktion fra udvalgte medier. Men forfatterne af undersøgelsen har ikke valgt dette.

Det fremgår ikke af tabellen, men det oplyses af forfatterne, at de 60 procent af nyhedsforbruget, der var brandstyret i 2018, er et fald på tre procentpoint i forhold til 2017.

Sverige og Norge ligger betydeligt højere end Danmark og det er oplagt, at tolke dette i sammenhæng med den større betalingslyst i nabolandene. Om det er fordi man allerede har betalt et abonnement, at man søger mod det medie eller om det er omvendt og at ens betalingslyst stiger, når man aktivt søger mod konkrete medier, skal være usagt.

Læs også: Danskernes lyst til at betale for digitale nyheder er frosset fast

Ser man på aldersgrupper dukker alarmklokkerne op. Ganske vist viser tabellen helt forudsigeligt, at betydningen af mediebrands er større jo ældre man er. Men ifølge forfatterne er der sket store bevægelser siden 2017.

Faktisk skyldes det samlede fald af brandbetydning, at alle aldersgrupper ældre end 18-24 er gået tilbage siden 2017. Den store og nyhedsaktive generation af 35-44-årige er gået hele 13 procentpoint tilbage siden 2017. I samme periode er de helt unge overraskende nok gået 5 procentpoint frem.

Når disse forskelle på alderssegmenter er interessante skyldes det især, at de voksne mediebrugere er mere købestærke og traditionelt set mere loyale mediebrugere. Når der sker tektoniske vandringer væk fra disse grupper, er der grund til bekymring.

Og hvorfor? Fordi mediebrugere, der ikke aktivt tilvælger et konkret medie, men havner på mediet ved algoritmetilfældigheder, har langt mindre grund til at betale. Og fordi al erfaring også viser, at vores hukommelse om, hvilket medie vi læste, er langt mindre, hvis vi kom via algoritmer end ved egne aktive valg.

Når vi ikke husker mediebrandet, er sandsynligheden for at vi aktivt går efter det næste gang også mindre – og dermed er en ond cirkel etableret.

Læs dansk delrapport

Læs international rapport