Connect with us

Original

Løkkes misforståede Facebook-monolog

Måske var det smart at slippe for mediernes spørgsmål. Men Løkke ofrede sin Facebook-kredit ved at misbruge et dialog-værktøj til indstuderet monolog.

Udgivet

den

Løkkes misforståede Facebook-monolog

Reaktionerne på statsminister Lars Løkke Rasmussens lancering af regeringens 2025-plan på Facebook Live har været talrige.

Men i vreden over at han med Faceook-talen undgik mediernes kritiske spørgsmål eller begejstringen over hans mestring af nye medier, ser ingen, at han forbrød sig mod de sociale mediers rule nummer one: Dialog.

Energien og vitaliteten i sociale medier er direkte kontakt og nærvær. Her kan vi ideelt set samtale med hvem som helst, og det er slået fast tusindvis af gange, at offentlige personer, der evner at kommunikere (det betyder dialog) i øjenhøjde på fx Facebook bliver opfattet som positive og sympatiske personer.

Men da Løkkes 2025-tale blev skudt af på Facebook Live var det ikke for at komme i dialog med nogen som helst. I skrivende stund har 2.426 personer kommenteret talen og hvert eneste sekund tikker der fortsat nye kommentarer ind.

Men fælles for alle er, at ingen har fået svar. Jeg har ihvertfald foreløbig ikke set nogen dialog.

Det kan godt være, at nogle mener, at det er smart af Venstre at slippe for mediernes spørgsmål, men når Løkke samtidig ofrer sin Facebook-kredit ved at misbruge et dialog-værktøj til indstuderet monolog, kan jeg ikke få øje på rationalet.

En ting er, at vælgere nok kan acceptere, at de ikke får svar fra en travl toppolitiker, hvis ikke de er blevet inviteret til at stille spørgsmål. Men når Løkke anvender et værktøj, som i den grad vifter vælgere om næsen med at de kan kommentere, så er det i bedste fald udtryk for rådgivning på amatørniveau.

Havde Venstre sat en hær af medarbejdere ind for at svare på hver eneste kommentar, så havde Facebook Live initiativet, set med kommunikationsbriller, været tæt på et 12-tal.

Men det kan jo stadig nås. I modsat fald spår jeg, at stuntet primært vil blive husket som et kommunikativt skud i Løkkes fod, som bedst kan sammenlignes med en kampagnetur på gågaden, hvor Løkke konsekvent afviser enhver form for kontakt med vælgerne.

Det er der næppe nogen rådgiver, der ville anbefale.

Du kan se eller gense Løkkes 2025-tale her

Læs også