Sponsoreret indhold er mere udbredt end abonnementer

En ny global undersøgelse af mediernes indtægtskilder viser, at sponsoreret indhold i dag er mere udbredt end abonnementer. Hele 44 procent af medierne i 130 lande tjener penge på at lade annoncører betale for redaktionelt indhold. Til sammenligning er det under hvert tredje medie, der finansieres ved hjælp af betalte abonnementer.

Den mest udbredte indtægtskilde er dog annoncer, som hele syv ud af ti medier har glæde af.

Undersøgelsen, der også har mange andre vinkler end økonomi, er gennemført blandt 2.053 journalister og 728 redaktionelle chefer er gennemført af ICFJ – International Center For Journalists.

Cirka 15 procent af medierne får statsstøtte og næsten to ud af ti er støttet af filantropiske organisationer. Knap 20 procent tjener penge på at sælge indhold og flere end ti procent har “andre” indtægter. De to katagorier gad man godt vide lidt mere om.