Fire minutter med Andreas Marckmann Andreassen

Søren Pedersen sendte i sidste uge stafetten videre til Andreas Marckmann Andreassen med disse ord:

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Andreas Marckmann Andreassen, som er en af de topchefer, der ikke er bange for at lave forandringer. I disse år er han på turné blandt fagblade, hvor han laver den ene succes efter den anden. Jeg gætter på, at han inden længe lander en tung post i de mere traditionelle medier, og jeg glæder mig meget til at se, hvad han kan udrette her, og hvordan han i det hele taget ser på fremtiden.

Andreas Marckmann Andreassen er ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for Fagbladet Folkeskolen. Tidligere blandt andet Fagbladet Journalisten og mediet Markedsføring. Journalistisk fellow på Syddansk Universitet 2020 med fokus på AI i mediebranchen.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Det fylder alt i mit arbejde for tiden at fremtidssikre et 143 år gammelt fagmedie, som gør en forskel for vores måske vigtigste samfundsinstitution – skolen. De seneste tre år har vi relanceret Fagbladet Folkeskolen på alle platforme, vi har løftet annonceindtjeningen massivt især digitalt, og vi er vokset fra 15 til 27 medarbejdere. Det gør os i stand til at lave fantastisk fagjournalistik hver dag.

Jeg er overbevist om, at kvalitetsjournalistik – lavet af fagjournalister, som kender deres stofområde og har tid til at fordybe sig i det – har en lys fremtid. Det kan ikke erstattes af AI.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Når sjælen skal ildnes, så opsøger jeg de unge, de vilde og dem, der ikke har lært endnu, at det ikke kan lade sig gøre. Jeg er tit heldig at blive inviteret til at undervise på journalistuddannelser og højskoler. Håb er en knap ressource i mediebranchen, som vi virkelig har brug for. Derfor elsker jeg at tanke håb i selskab med den næste generation. Jeg håber ikke, vi når at brænde det hele ned, før de får chancen.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Lige nu ser jeg det ene hæderkronede fagmedie efter det andet, som skærer dybt i den journalistiske kerne for at overleve. Men jeg tror ikke på, at man kan spare sig til innovation. Fagjournalistikken er på mange måder skabt til den æra, vi befinder os i, fordi den hviler på en unik kontakt og forståelse for sin målgruppe. Det fællesskab med brugerne er noget, resten af mediebranchen drømmer om. Hvis fagmedierne tør investere i at blive endnu bedre til det, vi er bedst til, så kan vi måske eksistere også de næste 143 år. Men så skal sparekniven tilbage i skuffen.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

At samarbejde på tværs af fagligheder. Jeg havde et helt kapitel om det i min bog ”Sådan forandrer automatisering medierne” i 2020. Problemet er ikke blevet mindre, men det haster mere.

Det bedste eksempel er samarbejdet mellem journalister og udviklere. Der er masser af undskyldninger for, at det går galt: Forskellige kulturer, forskellen på breaking og beta, alt muligt. Men hvis mediebranchen skal overleve den revolution, som kunstig intelligens bliver, så er vi nødt til at være konkurrencedygtige på brugeroplevelse, dataforståelse og innovation. Det kræver et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem journalister og udviklere, så vi kan konkurrere mod tech-giganterne.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge? 

Masaana Egede er chefredaktør på Sermitsiaq. Han har en uriaspost på demokratiets vegne, og samtidig er han en nytænkende publicist, som jeg havde den store fornøjelse at være med til at hædre med UNESCO-prisen i år. Vi kan lære meget af at lytte til Masaana, så derfor sender jeg stafetten til ham.