Washington Post udgiver AI-fejl med vilje

Illustration skabt sammen med Google Nano Banana

Godmorgen,

Hvis en journalist – altså en menneskejournalist – udgav en artikel vel vidende, at den var fuld af fejl, ville der med sikkerhed og god grund vanke skideballe hos redaktøren.

Men hvis det er en AI, der laver fejl, så siger redaktøren shit happens, bare udgiv noget mere. 

Nogenlunde sådan kan Washington Post seneste AI-påfund udlægges. 

Måske for at være blandt de første medier, der tilbyder personaliserede podcast – hvor brugeren selv kan vælge et emne, som AI’en så omsætter til en podcast baseret på Washington Posts arkiv – har Washington Post sluppet en funktion fri, selvom interne test viste, at den lavede fejl i flere end to ud af tre produktioner.

Blandt fejlene kunne for eksempel være frit opfundne citater eller kilder der blev tillagt holdninger, som de ikke havde. Altså med andre ord graverende fejl, som i den grad bidrager til at underminere Washington Posts troværdighed.

Mediet Semafor har fået adgang til interne dokumenter, som viser, at funktionen dumpede imellem 68 og 84 procent af de podcast, der blev testet.

Prognosen for podcastværktøjet var endda så dårlig, at medarbejderne der testede den, konkluderede: “Yderligere små, hurtige ændringer vil sandsynligvis ikke forbedre resultaterne meningsfuldt uden at introducere mere risiko.”

Alligevel fortsatte Washington Post frigivelsen af det nye produkt og meddelte internt, at fejlene nok skulle blive ”itereret” og at man ville flage, at det var et AI-produkt, der kan lave fejl.

How the f..ck, kan man som medie være så respektløs over for den eneste valuta man har, nemlig sin troværdighed? 

Særligt i en AI-æra, hvor vi kommer til at blive bombarderet med AI-indhold fra alle sider, har medierne kun et afgørende konkurrenceparameter og det er, at indholdet hviler på en stribe særlige værdier, hvoraf sandheden er den vigtigste. 

I skrivende stund har Washington Post formentligt fjernet podcastgeneratoren. Jeg kan i hvert fald ikke finde funktionen på deres app. 

Men deres brøde er alligevel utilgivelig fordi den rammer hele branchen og fordi den blev/bliver begået med åbne øjne. 

Naturligvis skal medier omfavne AI. Men de nye superkræfter skal udnyttes til at styrke journalistikkens kvalitet, ikke til at undergrave den særlige position i samfundet, som er så vigtig og som kun kan udfyldes, hvis troværdigheden er intakt.

Der er nok kræfter, der har travlt med at nedbryde tilliden til medierne. Det behøver vi ikke selv hjælpe til med.

Dette er årets sidste nyhedsbrev. Jeg håber du og dine får en skøn jul 🎄

Vi ses i det nye år

Jan

Apropos, så har Google også gang i podcast

Google har med sin NotebookLM længe siddet forrest i bussen for AI-genererede podcast, men nu går de et skridt videre.

De vil nemlig tilbyde AI-skabte podcast på udvalgte mediers Google News-profiler. 

Det sker som led i et såkaldt AI-Pilot-Program, hvor de også laver AI-sammenfatninger og omskrivninger af mediernes artikler. 

Blandt de mere kendte mediehuse i AI-Pilot-Programmet er Der Spiegel, El País, The Guardian, The Times of India og Washington Post.

Google kan favorisere dit medie

Du kender sikkert Top Nyheder, som dukker op, når du googler noget nyhedsrelateret. Det er en håndfuld relevante nyhedshistorier fra et udvalg af nyhedskilder, som du hidtil ikke har haft indflydelse på.

Men fremover – efter nytår – får du mulighed for at skræddersy, hvilke kilder Google skal bruge til dine nyhedsresultater.

Fra mediernes perspektiv er funktionen en gylden mulighed for at trække flere klik ved at få læserne til at føje dem til favoritter.

Overblik over AI versus medier

Tow Center for Digital Journalism har påtaget sig den utaknemmelige opgave at kortlægge de mange aftaler, søgsmål og bevillinger der er sket mellem AI-platformene og medierne.

Det lægges frem i en relativ overskuelig og søgbar tabel.

Pt er der indgået 292 aftaler, 21 søgsmål og 16 bevillinger.

Hvad sker der i 2026?

Som altid når et nyt år begynder, lægger jeg hovedet i blød og peger på en række tendenser, som vil præge medierne i det kommende år. 

Det bliver på den anden side af nytår.

Hvis du ikke kan vente så længe, har NiemanLab allerede samlet en god buket af forudsigelser fra folk med god forstand på den slags.

Faldt over denne kortlægning fra UNHCR. Jeg anerkender 100 procent, at Elon Musk er en vigtig historie. Men det er verdens brændpunkter altså også.

Fire minutter med Ditte Viola Villumsen

Rikke Bekker sendte i sidste uge stafetten videre til Ditte Viola Villumsen med disse ord:

Ditte Viola Villumsen fra TV2 Echo. Jeg kender hende ikke, men jeg har fulgt TV2 Echo i mange år og er vild med deres eksperimenter og stærke fortællinger til unge. Ditte er chef for et inspirerende hold af blandede personligheder – helt tæt på fremtidens store mediebrugergruppe. Jeg er meget nysgerrig på, hvordan hun ser på problemerne i vores branche generelt og hvilket skub hun ville give til mediebranchen, så vi kunne rykke hurtigere?

Ditte Viola Villumsen er redaktionschef, TV 2 Echo.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Hvordan får vi unge til at deltage i den demokratiske samtale på deres egne præmisser? Statistikker viser, at unge har lav selvtillid, når det handler om at byde ind i debatten – og netop derfor er det vigtigt at høre unges meninger og holdninger, også fra dem der normalt ikke blander sig. 

Samtidig arbejder vi med at formidle troværdige nyheder og aktualitet til unge på de platforme, hvor de er hjemme, og på en måde, så de har lyst til at se, læse og interagere med indholdet. Det stiller større krav til os end nogensinde før. Kæmpe nødvendigt – og mega spændende!

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

At danskerne i stigende grad har tillid til nyheder – især DR og TV 2 ifølge Reuters’ nyhedsrapport 2025. Det giver håb, og det er nu, vi skal udnytte det for at fastholde tilliden, med særligt fokus på unge, som ofte får deres nyheder gennem sociale medier.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Mediebranchen bør lytte mere til de unge. Branchen halter ofte lidt efter, når det gælder nye tendenser, platforme og fortælleformer. Nogle gange kan mediebranchen virke lidt som en 60+årig, der er skeptisk og småsur på alt det nye. Måske skulle vi i stedet være mere nysgerrige og anerkendende, hvile mere i det, vi er gode til – og samtidig lytte og tage nyt til os.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher? 

YouTube-creators, der har lavet videoer og content, siden de var pre-teens, og som nu brager derudad – de er virkelig dygtige til at fastholde deres målgruppe og tale i øjenhøjde til dem. Matas er for eksempel et glimrende eksempel på, at de har fået unge creators til at lave TikTok-content, der rammer præcis den målgruppe, de gerne vil nå. Det tror jeg også, vi kan gøre med troværdig og god journalistik og aktualitet.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste nyhedsbrev?

Adnan Al-Adhami. Han er en tydelig P3-profil, der formår at levere aktualitet med humor og autenticitet. Det ville være interessant at høre hans perspektiv.