Fire minutter med Morten Wichmann

Camilla Boraghi sendte i sidste uge stafetten videre til Morten Wichmann med disse ord:

Jeg er den autoritetstro type, så når min chef Jonatan siger, at han sender stafetten videre til mig med den tanke, at vi beholder formatet her i familien i noget tid, så kan jeg kun sende den videre til den formidable komiker og satiriker, Morten Wichmann, som er skriver på Tæt På Sandheden.

Morten Wichmann er komiker og manuskriptforfatter på Tæt På Sandheden.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

Vi er i fuld gang med sæson 10 af Tæt På Sandheden, så det fylder en del. Men programmet er præcist, hvad jeg altid har drømt om at skrive, og redaktionen er så dygtig og sammentømret, at det aldrig føles som hårdt arbejde.

Sideløbende er jeg i gang med at opsætte mit tredje oneman-show. Karriere-spørgsmål som “hvad skal showet hedde?” og “hvilke provinsbyer tror du, at du kan sælge billetter i?” Kan stresse mig langt mere end ugentlige manus deadlines. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Jeg er glad for, at podcastformatet har givet et comeback til længere interviews. Både inden for politik, sport og kultur. Og Mikael Bertelsen har endda fået overført det til TV i interviewserien “Det Sidste Ord”. Det er en positiv udvikling i tv-branchen, som forhåbentligt en dag kan udvides til også at blive anvendt på mennesker, der ikke er døende. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Nøj, det ville være skønt, hvis ikke så mange danske kulturredaktioner behandlede gaming-industrien som en skør ungdomsniche, der kun fortjener spalteplads, når den skaber kontrovers.

Den branche er større end både film- og musikindustrien, og alligevel bliver der på landets største aviser anmeldt færre computerspil end fastelavnsboller. Det er boomeri ved højlys dag. Diablo 4 udkommer i år, og hvis jeg skal på TikTok for at høre om det, så looter jeg Politikens Hus. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Jeg startede med at lave stand-up, da jeg var 17 år, og har derfor primært erhvervserfaring inden for comedy og jordbærplukkeri, så jeg vil ikke spille alt for klog. Men: Når vi skriver satire, giver vi os selv lov til at perspektivere vores historier for seeren. Også tilbage i tiden, fordi det kan udstille politisk hykleri eller tomme løfter, vi har hørt før. Det trick, synes jeg godt de usjove nyheder måtte bruge lidt oftere. 

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?  Jacob Ege Hinchely skal have den. Han laver kulturformidling med en enorm baggrundsviden og begejstring for sit stof. Hvis han var typen, der gik i smarte skjorter og hurtigkneppersko, så ville han sikkert have en eller anden fed redaktørstilling. Men folk er nogle fools, og derfor slummer han den ved at podcaste med mig. Gudskelov.