Connect with us

4 minutter med X

Fire minutter med Jan Jensen

Jan Jensen er journalist og sportskommentator på Ekstra Bladet.

Udgivet

den

Fire minutter med Jan Jensen
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ekstra Bladet

Fire minutter med X er en Q&Aserie, der kører hver uge i Medietrends ugentlige nyhedsbrev. Se andre medieprofiler svare på samme spørgsmål her. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få fremtidige Q&A.


Marchen Neel Gjertsen sendte i sidste uge stafetten videre til Jan Jensen med disse ord:

Jeg vil gerne give stafetten til Jan Jensen på Ekstra Bladet. Fordi han holder fast i kritisk sportsjournalistik, der afdækker magten og følger pengene. Og med sine mange år som både almindelig bladsmører og høj chef må han have lært et eller andet, som måske kan komme os andre til gavn at lytte til.

Jan Jensen er journalist og sportskommentator på Ekstra Bladet.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

Podcasten Blodbold fylder voldsomt meget. Det er første gang, jeg giver mig i kast med genren, og her får jeg over to sæsoner lov til at folde 11 års research omkring FIFA, korruption og Qatars stadig uforståelige VM ud. Endda tilsat hjemmekomponeret musik. Og så sker det sammen med nogle vanvittigt dygtige kolleger fra MonoMono og fra Ekstra Bladets egen eminente lyd- og tv-afdeling.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Podcast er tydeligvis en gevinst for vores branche. Vi får udvidet målgruppen, læserskaren og lytterskaren. Udfordringen bliver så bare også at tjene penge på mediet.      

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Det er et generelt problem, at afstanden mellem magthaverne og medierne er blevet voldsom stor. Det gælder ikke kun på Christiansborg, men også mellem medier og organisationer. Meget få ledere stiller op til direkte interviews, ikke engang på telefon. I stedet foregår kommunikationen via mail. Og ofte over flere dage. Desuden bliver der ikke altid svaret konkret på spørgsmålene. Det er en uskik, som også giver en dårlig læseroplevelse. I sidste ende er det også et demokratisk problem.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Jeg har været 40 år i branchen, og stadig undrer jeg mig over, at vi ikke er bedre til at tjene penge på vores produkter. Vi forærer alt for meget gedigent og velproduceret stof væk på det der internet.   

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge? 

Stafetten sender jeg videre til Jeppe Findalen, redaktionschef på Frihedsbrevet. Jeppe er Cavlingprisvinder og en dygtig graver.  Jeg vil gerne høre, hvad det er for mål, han selv og Frihedsbrevet sætter for journalistikken.

Læs også