Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

Derfor nægter jeg at abonnere på visse medier

• Uafhængige nyhedsbreve smelter sammen med medier
• Husker du bloggerne?
• Twitter lancerer nye features i deres betalingstilbud
• Spar 500 kr på netværk for nyhedsbreve
• Lækker ny app fra norske Aftenposten
• Der er penge I privatliv

Udgivet

den

Be human – it’s smart business

Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER

Godmorgen

I sidste uge var jeg meget tæt på at tegne et abonnement på New York Times.

Efter i årevis at have slettet cookies og skiftet browsere for at læse en artikel her og der, indhentede New York Times teknologi mig og pludselig var det umuligt at lege ny bruger hos dem.

Helt fair og derfor ville jeg også gerne købe et abonnement.

Og lad os bare tage den med det samme, hvis du tænker, at jeg er en fusker.

Jeg indrømmer det, men jeg kan jo ikke købe et abonnement, hver eneste gang, jeg falder over noget relevant. I forvejen abonnerer jeg på tre danske nyhedsmedier og fem-seks indenlandske og udenlandske fagmedier. Hertil kommer et lokalmedie, som jeg støtter frivilligt, samt TV2 Play, Discovery +, Netflix og HBO.

Og så har jeg garanteret glemt nogen.

Men New York Times blev ikke en del af min abonnementsportefølje i denne omgang. For jeg kom i tanke om, at de er stort set umulige at opsige abonnementet hos.

Det skrev jeg om i marts, hvor jeg fremhævede The Athletic, som gør en dyd ud af, at det skal være lige så let at unsubscribe som at subscribe. Dem havde jeg i øvrigt også abonnement hos i et stykke tid.

Og nu kommer pointen skrevet med fed:

Hvis abonnenterne først en gang oplever, at det er et helvede at slippe ud af abonnementet, kommer de aldrig igen.

Den logik har mange moderne medier for længst forstået, og de tjener gode penge på, at abonnenterne er hos dem i en periode, smutter og kommer igen både to, tre og fire gange. Bare spørg Zetland.

Medier som dyrker bondefangermetoder får derimod dårlige kår i fremtiden.

I en pressemeddelelse fra den amerikanske forbrugermyndighed Federal Trade Commission lægges der op til, at det skal være slut med at løbe om hjørner med abonnenterne:

  1. Abonnementsbetingelser skal skrives i et klart og letforståeligt sprog – også den klassiske med, at prisen stiger automatisk efter en billig indkøring.
  2. Abonnenten skal give klart og tydeligt samtykke til aftalen.
  3. Det skal være lige så let at unsubscribe som subscribe.

Min erfaring er, at danske medier er rimelig fair og lette at slippe ud af. Men ellers håber jeg, at de amerikanske tiltag sætter nye branchestandarder, som også breder sig til danske medier.

Du kan i øvrigt framelde dette nyhedsbrev med et enkelt klik nederst. Men jeg håber selvfølgelig, at du hænger på og måske ligefrem deler det med andre interesserede.

🙏

Jan


Uafhængige nyhedsbreve smelter sammen med medier

Husker du bloggerne?

Uafhængige skribenter, der piplede frem over alt på nettet i nullerne indtil de bedste af dem blev rekrutteret af medierne og resten blev opslugt af de sociale medier.

Noget lignende sker nu for uafhængige nyhedsbrevsskribenter.

I begyndelsen af året meddelte Forbes, at de ville hyre 20-30 gode skribenter, der i forvejen havde store følgerskarer og lade dem indrullere med betalingsnyhedsbreve i Forbes regi.

Indtægterne skulle deles 50/50.

Nu følger The Atlantic trop og hyrer ni velkendte nyhedsbrevsskribenter og overtager både nyhedsbreve, skribenter og ikke mindst deres eksisterende abonnenter.

Abonnenterne belønnes med, at de fortsætter med at modtage nyhedsbrevet til den pris, de plejer at betale (også hvis det er gratis) og får samtidig gratis adgang til alle produkter fra The Atlantic i et år.

Herefter klapper fælden i, og abonnenterne skal betale for et abonnement til Atlantic for at fortsætte med at modtage nyhedsbrevet.

The Atlantic vil ikke fortælle, hvad og hvor meget nyhedsbrevsskribenterne modtager.

Et par pointer:

  • Nyhedsbrevsskribenterne vil formentlig opleve vækst i deres følgerskare fordi et stort medie som The Atlantic har en enorm rækkevidde.
  • Skribenterne vil også få støtte fra The Atlantic i form af redaktørassistance og juridisk hjælp eftersom det redaktionelle ansvar overtages af The Atlantic.
  • The Atlantic vinder en masse nye leads, som de kan forsøge at konvertere til betalende medlemmer hen ad vejen.
  • The Atlantic opruster deres bundle-forretning og får kort og og godt flere varer på hylderne, som brugerne selv kan sammensætte.
  • Hvis nyhedsbrevsskribenterne forlader The Atlantic på et tidspunkt, kan de tage de læsere med, som de bragte med ind, mens nye der er kommet til ejes af The Atlantic.

Der er intet der forhindrer danske medier i at kopiere modellen. Faktisk kan man sige, at Føljeton i en periode havde lidt samme model med nyhedsbrevet Morgenpost, der udgives af Kristoffer Dahy Ernst. Da han blev chefredaktør for Euroman valgte han også at lade Morgenpost adoptere af Euroman. (Så vidt jeg husker blev maillisten dog ikke overtaget af Euroman/Egmont, da det ville kollidere med GDPR.)

www.axios.com

Twitter lancerer nye features i deres betalingstilbud

Hvis du fortryder dit tweet, kan du nå at rette det eller fjerne det, før du får ørerne i Twittermaskinen, og hvis du klikker på et link til et site med annoncer, som arbejder sammen med Twitters nye betalingsfunktion, Twitter Blue, slipper du for at se annoncerne.

Twitter Blue giver også abonnenterne en oversigt over de tweets og historier, der skaber størst engagement blandt de folk, som abonnenten følger. Det er en funktion, som vi kender det fra Nuzzel.

Twitter Blue blev udrullet i sommers for brugerne på ios-produkter i USA og Canada. Siden er Blue også nået til Australien, Canada og New Zealand og til Android-enheder.  Funktionen er rettet mod supertweeps, der vil betale 2,99 $ om måneden.

www.theverge.com

Spar 500 kr på netværk for nyhedsbreve

Onsdag i næste uge har vi online masterclass i Signup – netværket for alle der arbejder med nyhedsbreve.

Lige nu – frem til den 1. december – koster et års medlemskab kun 1000 kroner. Derefter stiger det til normale 1500,-

Læs mere

Ud over invitation til masterclass med Kristoffer Dahy Ernst får du også adgang til optagelser af tidligere masterclasses.

Mød fx:

Astrid Haug om nyhedsbreve som kommunikationsplatform.

Tav Klitgaard og Joseph Lichterman om superfans

David J. Eiersted McNally om hvordan du undgår døden i spamfiltret.

Astrid Maria Bigoni, Søren Høgh Ipland, Simon Petry Hallenslev og Jan Birkemose om det perfekte emnefelt.

Medlemskab af netværket giver også et månedligt premiumnyhedsbrev om nyhedsbreve på et højt fagligt niveau.

Lækker ny app fra norske Aftenposten

Hvis jeg skal fremhæve en særlige detalje i Aftenpostens nye app, så er det, at de giver læserne et reelt valg mellem at få en lynversion af historierne på selve forsiden eller at klikke ind på dem.

På den måde bliver læserne også klædt ordentlig på selvom de ikke har tid tid til at klikke ind på selve historien.

Det er respekt for læsernes travle tilværelse og en forståelse af at journalistik er en service.

www.aftenposten.no

Classifieds

  • Spar 500 kr. på netværk for nyhedsbreve. Medietrends netværk for alle der arbejder med nyhedsbreve, har nu eksisteret i et halvt år og det fejrer jeg med at sælge et-års medlemskab for 1000 kr i stedet for normale 1500. Tilbuddet gælder måneden ud Læs mere
  • Skab konsistens i din marketing. Bogen Opbyg dit publikum lærer dig at styrke kundernes tillid, så de køber igen og igen uden påtrængende eller generende marketing. Læs mere om bogen

Classifieds er et nyt eksperimenterende annonceformat/opslagstavle. Tanken er at give mulighed for billig eksponering til alle, der er interesseret i at komme ud til nyhedsbrevets pt +2.800 læsere.

Skriv hvis du er interesseret i at bruge formatet nu eller senere. Prisen er 500 kr. (+ moms).

Nyt job

Se masser af ledige job på Joblisten og fortæl din HR-chef, at Joblisten på Medietrends er det klogeste sted at slå job op, hvis man vil i kontakt med dem, der kigger fremad.

Sendt dette link til HR.

Der er penge i privatliv

Mens techgiganterne er i modvind på grund af måden, de bruger vores data, er andre kommet i medvind fordi de beskytter vores data.

Axios har gjort status hos nogle af de virksomheder, som har privatlivsbeskyttelse som forretningsmodel:

  • Protonmail leverer krypterede mailservices og forventer at have 75 millioner brugere i 2022. I juni havde de 50 millioner.
  • DuckDuckGo er en søgemaskine, der ikke gemmer dine data. De oplever en stigning i downloads på 55% fra juni 2020 til juni 2021.
  • Brave, der er en privacyfokuseret webbrowser, har fordoblet antallet af bruger i det seneste år og har nu 36 millioner aktive brugere.

www.axios.com

Medietrends Netværk for mediechefer

Lige nu er der plads til to nye medlemmer i Medietrends netværk for mediechefer.

Vi mødes fem formiddage om året og sætter hver gang fokus på et spændende udviklingsområde. Målet er, at alle altid er opdateret på tendenser, udfordringer, muligheder og strategi.

På næste møde giver BBCs digitale direktør Naja Nielsen os indblik i BBCs arbejde med målgrupper og erkendelse af, at flertallet af målgrupper faktisk er underserved.

Jeg kommer også til at give en eksklusiv briefing af highlights fra Websummit.

www.medietrends.dk

Kurser

Mediernes Efteruddannelse har hævet støtten til alle Medietrends kurser og det betyder, at de i øjeblikket er meget billige, hvis din arbejdsplads er medlem af PU.

⇓ NU

Mød magten

Dette kursus er for dig, der vil møde og forstå den moderne magt. I løbet af fire dage kommer du godt rundt på Christiansborgs gange og besøger også topministre, tænketanke, organisationer og partier. Troels Mylenberg (TV2) og Jan Birkemose (Medietrends) er dine guider i magtens indercirkler. Kun en, måske to, pladser ledige.

Lige nu er vi i fuld sving med at lægge programmet færdigt og vi kan godt garantere, at ingen bliver skuffede. Skriv hvis du vil vide mere om, hvem du kan møde.

3/11-3/12

pro.medietrends.dk

⇓ EFTER NYTÅR ⇓

Mediernes Efteruddannelse åbner for tilmelding den 22. november for disse nye kurser 👇

Workshop: Få styr på din f****** onlinedebat

Brug en dag på dette kursus og spar herefter tid og energi på arbejdet med at styre din onlinedebat og moderation.

Sammen med ekspert i sociale medier og stifter af netværket Ansvar for feedet, Nadia Nikolajeva, får du styring over dit arbejde, dine debatregler og værdien af din debat.

pro.medietrends.dk

CrowdTangle – bliv fortrolig med et af de stærkeste journalistiske værktøjer

På en effektiv og inspirerende dag får du styr på CrowdTangle, der er et kraftfuldt, gratis multiværktøj, som bruges verden over til at løfte journalisters arbejde og mediers redaktionelle flows og strategier.

Du bliver bedre til at finde solohistorier, cases og tendenser på de sociale medier

pro.medietrends.dk

Nyhedsbreve der åbnes

Mange indbakker er tæt på at drukne i nyhedsbreve, og derfor skal vi stå på tæer for at skrive mails, der bliver elsket, åbnet og læst.

Dette intensive og inspirerende kursus giver dig en professionel og faglig forståelse for opgaven. Du kommer til at lære af de bedste eksperter i DK, Holland og USA

pro.medietrends.dk

Lær podcast af de bedste

Få opskriften på den originale ide og populære podcast. Tre dages grundkursus og personlig sparring fra to af Danmarks bedste lydfolk, Tor Arnbjørn og Dorte Palle, gør dig til en stærk og spændende podcaster.

Tidligere kursister har givet de tre dage topkarakterer og oplevet at blive løftet markant.

pro.medietrends.dk

Masterclass: Nyhedsbreve, nye formater og nytænkning

Cory Schouten transformerede nyhedsbrevene på et af verdens største medier og udviklede stribevis af nye formater. Nu fortsætter han innovationen som chefredaktør for New Yorks største lokale erhvervsmedie.

Til maj gæster han København og du kan nytænke digital strategi og udvikling sammen med ham.

pro.medietrends.dk

Mød mediernes fremtid – besøg medieinnovationens frontløbere

Kom med indenfor hos Danmarks mest innovative og inspirerende medieprojekter og oplev de nyeste tendenser på tæt hold. På tre effektive dage udforsker vi nytænkningen i medieverdenen.

Vi stiller nysgerrige og kritiske spørgsmål og bagefter reflekterer vi over, hvad der er værd at tage med hjem.

pro.medietrends.dk

Ikke mere i denne omgang – vi ses i næste uge

Jan

Læs også