Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

Seks spørgsmål til dem der ansætter Mads Aagaard

• Misinformationer på Facebook er steget voldsomt i styrke
• Tre værktøjer der kan transskribere dine tekster
• Ny seniorkorrespondent på TV 2 PLAY
• Ekstra Bladet investerer millioner i personalisering
• Nyhedsbreve topper mediernes nye produkter under coronakrisen
• Google blokerer danske annoncørers vej til danske medier

Udgivet

den

Jeg vil vide (næsten) alt om dig 🤓

Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER

Hvad sker der, når Mads Aagaard og andre mænd, der i øjeblikket bliver afsløret som krænkere, på et tidspunkt vil forsøge at komme videre i deres arbejdsliv?

Måske ligger deres navne i ansøgerstakken næste gang, I skal ansætte på din arbejdsplads.

Erfaringen fra mediebranchen er, at det meste oftest tilgives, men måske er det anderledes denne gang. Mange vil argumentere for, at kulturen kun kan ændres, hvis krænkerne bliver mødt med hårde og langvarige konsekvenser.

Branchen er træt af at se på chefer, der skifter bad standing ud med good standing bare fordi de får nyt visitkort.

De aktuelle sager rejser et vanskeligt dilemma mellem hensynet til de krænkede, branchekulturen, arbejdsmiljøet og princippet om at mennesker – selv de der har opført sig afskyeligt – skal have mulighed for at komme videre.

En eller anden dag kommer nogen til at overveje, om de skal have et livslangt berufsverbot eller et nyt medarbejdernummer.

Her er seks spørgsmål, der kan bruges, hvis man overvejer at ansætte tidligere krænkere:

  • Har krænkeren arbejdet seriøst og resultatgivende med sig selv og de årsager, der skabte problemet?
  • Får krænkeren et job, der minder om det, han ikke var i stand til at passe på en ordentlig måde?
  • Skal krænkeren igen have magt over andre mennesker i det nye job?
  • Kommer krænkeren til at arbejde sammen med nogle, han tidligere har forulempet?
  • Er krænkeren ubestridt og til overmål den bedst tænkelige kandidat, man kan tiltrække?

Er topledelsen klar til at tage et udvidet ansvar for at det er en særlig udfordring at ansætte personen?

Nåleøjet er småt, men det er der.

/Jan

I dette nyhedsbrev er der 6 historier og en animationsfilm


1. Misinformationer på Facebook er steget voldsomt i styrke

Siden det amerikanske præsidentvalg i 2016 har Facebook og andre sociale medier investeret milliarder i at komme falske nyheder og misinformationer til livs.

Men åbenbart forgæves. Helt nye data viser, at opslag fra publikationer, der er kendt som notoriske misinformanter i dag får tre gange så mange likes, kommentarer og delinger, som i 2016.

Undersøgelsen, der er gennemført af German Marshall Fund Digital bør nok tages med et lille gran salt, da alle medier i år har oplevet større gennemslag på Facebook (sikkert pga corona) og da de undersøgte medier helt logisk også er vokset i antal følgere siden 2016.

Det er dog bare forklaringer på stigningen og det ændrer ikke på den grundlæggende konklusion om at misinformationer er steget i styrke og udbredelse.

2. Tre værktøjer der kan transskribere dine tekster

Findes der noget kedeligere end at transskribere?

Næppe, og for os, der trods mange år som professionelle skribenter stadig sidder og banker med to pegefingre, er denne guide, noget nær det bedste, der nogensinde er sket.

Kasper Skov Jensen har tjekket tre online værktøjer, som kan transskribere og forstå dansk. De er ikke perfekte (endnu), men har du optagelser, som er rimelige gode, så laver de få fejl.

Testen viser, at de tre værktøjer stort set laver de samme fejl, så det er mest prisen og brugerfladen, der gør forskellen.

3. Ny seniorkorrespondent på TV 2 PLAY

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, der kommer fra den hedengangne Radio24syv, starter 24. oktober som seniorkorrespondent på TV 2 PLAY.

4. Ekstra Bladet investerer millioner i personalisering

Ekstra Bladet kaster sig ud i det hidtil mest omfattende og ambitiøse personaliseringsprojekt, der endnu er set blandt danske medier. Med en investering på 20 millioner kroner over en tre-årig periode, vil eb.dk udvikle algoritmer, der dels individuelt tilpasser nyhedsmixet efter brugernes adfærd og dels tilbyder dem relevant servicestof efter brugernes profil.

5. Nyhedsbreve topper mediernes nye produkter under coronakrisen

What’s New in Publishing har spurgt et panel af medier verden over om de har skabt nye redaktionelle produkter under coronakrisen. Det svarer over halvdelen ja til:

  • 55% har lanceret nye nyhedsbreve.
  • 49% har udviklet nye infografikker
  • 30% har skabt nye video- eller live blogs
  • 16% podcast
  • og 26% har skabt andre produkter

6. Google blokerer danske annoncørers vej til danske medier

Algoritmer, der frafiltrerer stødende indhold er så nidkære, at de i en stor del af tiden bortdømmer danske medier som mulige annonceplatforme

En stor opfordring..

Hvis du kan lide nyhedsbrevet, må du meget gerne hjælpe.

1. Du kan udbrede kendskabet ved at dele nyhedsbrevet med venner og kolleger.

2. Du kan støtte med 25 kroner om måneden

3. Eller du kan overbevise din HR-afdeling om, at de skal slå ledige mediejob op på Medietrends, fordi det er her, der vrimler med kloge mennesker som dig

4. Eller måske 1+2+3 = ❤️️

Læs også