Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER
Hej og velkommen tilbage på den anden side af ferien
Sommeren er blevet brugt til at justere lidt på dette nyhedsbrev og i den kommende tid, kan du forvente, at jeg eksperimenterer med indhold, udsendelsestidspunkt og måske endda frekvens.
Måske har du allerede opdaget, at vi har skiftet platform og nu udkommer via et hollandsk startup kaldet Revue. Fra denne side af skrivebordet er der en del fordele ved Revue og forhåbentlig vil du også opleve skiftet som en forbedring.
Blandt andet kan du dele hvert eneste element med venner og kolleger direkte fra mailen.
Du er meget, meget velkommen til at klikke på besvar og give feedback. Jeg er vildt nysgerrig på, om nyhedsbrevet giver dig værdi.
Hvis ikke du orker at skrive lange mails til mig, kan du give thumbs up eller down, nederst i nyhedsbrevet.
Men nu til sagen…
God læselyst
Jan
PS: Tjek nyhedsbrevskurset i den anden ende af denne mail. Det er lige blevet spitzet med en workshop med den bedste internationale ekspert i tone-of-voice. 4 pladser tilbage
Medietrends
“I længden får du ingen tak eller ros for at være ham, der kunne skrive flest artikler. Du bliver kun husket, hvis du skriver de bedste.”
Hvorfor du skal lytte, ikke lave for meget, aldrig kalde nogen for MILF og hvorfor den rigtige historie ikke er den, du tror…
Columbia Journalism Review gennemfører hvert år en stor undersøgelse blandt journalister verden over. I år bad de bl.a. journalisterne om at dele deres aha-moments. Mon ikke de fleste har deres egen personlige aha-oplevelse, der har ændret deres måde at arbejde eller tænke på. Det tror jeg og da jeg læste undersøgelsen, jeg kom straks til at tænke mit eget moment, som jeg derfor deler som det første.
Mænd fylder dobbelt så meget som kvinder i danske medier
De fleste, der læser dette nyhedsbrev ved at medier udvælger kilder og emner efter relevans og væsentlighed og ikke efter et ønske om ligestilling mellem køn.
Derfor kan mænd og kvinder selvfølgelig fylde forskelligt fra dag til dag. Men når mænd, helt generelt, fylder dobbelt så meget i nyhedsdækningen som kvinder, så er der al mulig grund til at overveje om ens redaktionelle fokus har den rigtige retning.
Top 50: Virallisten juli
Medietrends har indledt et samarbejde med norske Storyboard, der indsamler data fra fire forskellige sociale medier og puljer dem for at få det mest komplette billede af, hvilken journalistik, der hitter på de SoMe.
Hver måned kan du læse Top 50 over mest delte artikler og Top 50 over de største danske medier på SoMe.
I agurketiden var der betydeligt mindre socialt liv end normalt. Eneste store medie, der holdt dampen oppe var Berlingske
BRIEF
1. Fuld damp på Zetlands ambassadør-kampagne
Zetland mangler penge og før sommerferien meldte stifterne af det fine medie ærligt ud, at der skulle ske radikale forbedringer af økonomien. Det sker forhåbentlig nu, hvor Zetland får hjælp fra deres medlemmer til at skaffe nye medlemmer. Målet er 1400 nye før den 6. september og i skrivende stund tikker der ca. 100 nye ind om dagen. Onsdag aften havde Zetland kapret godt 350 nye medlemmer.
Her er chefredaktør Lea Korsgaards elevatorpitch om, hvorfor hun mener, der er brug for Zetland.
2. Medier verden over i fælles klimakamp
Medier verden over er gået sammen i et fælles projekt om at sætte klimakrisen på dagsordenen. Blandt de foreløbige 60 medier, der har forpligtet sig til at have klimaet på forsiden i en uge af september er der medier som The Guardian, Vox, la Republicca, the Intercept og mange flere.
Indtil videre har ingen danske medier meldt sig under fanen, men CJR, der organiserer kampagnen, oplyser, at alle er velkomne
3. Gratis billeder
De fleste, der bruger billeder, når de udgiver, kender udfordringen med at finde det helt rigtige billede. Og mange er yderligere udfordret af, at det helst skal være gratis. Journalism.co.uk har her samlet en liste med 10 platforme, der tilbyder gratis billeder.
4. Derfor vælger abonnenter at betale
Hvorfor betale for nyheder, når nettet flyder med gratis? Det gør American Press Institute os klogere på i en ny undersøgelse, hvor de har spurgt dem, der betaler.
5. Nordjyske Medier har ansat ny chefredaktør
Søren Christensen, der lige nu er chefredaktør på Bornholms Tidende er udnævnt til ny ansvarshavende chefredaktør på NORDJYSKE Medier.
6. Det mener Per Mikael Jensen om sin fyring
Altingets topchef Per Mikael Jensen blev fyret i forrige uge og han er ikke typen, der ønsker uenigheden pakket ind i floskler fra HR-automaten. Her er hans udlægning på hans åbne Facebookprofil.
7. Egmont Publishing udnævner ny digital direktør
38-årige Thomas Black, der lige nu er CEO i spiludviklerfirmaet My4, er ny digital direktør i Egmont koncernen.
8. Værktøjskasse til dækning af masseskyderier
Desværre sker det hele tiden, at galninge skyder løs. Her er en samling fakta, der kan bruges, hvis du skal dække kommende masseskyderier
9. Store forbedringer af Wayback Machine
The Wayback Machine er stedet, man havner, når man skal finde ting, der er fjernet fra internettet. Men tidligere er de mange screendumps blevet serveret hulter til bulter. Nu har de forbedret søgefunktiuonerne og screendumps serveres i en kalender, så man let kan finde den relevante version.