”Okay, Google, hvad er der sket i dag?”
”Okay, Google, giv mig nyhederne”
”Okay, Google, er de danske medier klar til, at Googles assistent meget snart kan tale dansk?
Sidstnævnte er et relevant spørgsmål, som der p.t. ikke kan svares konkret på. Google er netop begyndt at tale svensk og inden nytår vil Googles assistent kunne tale dansk og så vil danskerne kunne spørge og få svar på alt, som nogen har fodret Google med.
Fuldstændig som i dag, hvor Google hurtigt finder indhold, der giver svar på vores tekstbaserede søgninger.
Google Assistent virker på alle enheder og det betyder, at man kan bruge sin mobil til at spørge efter vejret, nyheder eller ens favoritpodcast. Men den stemmestyrede tjener kan kun levere svar, hvis nogen indholdsproducenter, som for eksempel medier, har fodret den.
De kan de gøre via dette link, som formentlig vil opleve en del trafik fra danske udviklere i den kommende tid.
Lyd er i den grad kommunikationens new frontier og selvom amerikanske medier og mediebrugere i to år har kunnet snakke sammen via Google Asssistant, Amazon Alexa og andre stemmestyrede chatbots, er det tydeligt, at formatet ikke er færdigudviklet og at både indholdsproducenterne og forbrugerne fortsat eksperimenterer.
Men ligesom ingen – absolut ingen – virksomheder, organisationer og medier i dag kunne forestille sig ikke at være på internettet og ikke gøre sig søgbare på Google, ønsker ingen at blive sat af det store lydtog, der ruller stærkere og stærkere.
Derfor satser store mediehuse verden rundt på, at netop de har det rigtige lydindhold og at det er dem, der kommer ud af højtaleren, når brugerne har brug for nyt.
Digiday gav for nylig en kort status over diverse mediehuses sats på området:
- NPR har seks mennesker ansat til at udvikle indhold til de stemmestyrede enheder.
- New York Times har oprettet en enhed med selvstændig redaktør for området.
- Al Jazeera har udnævnt en senior producer til at udvælge hvilket indhold, der skal gøres tilgængeligt og hvilket indhold, der skal specialudvikles til de nye formater.
- Washington Post har et dedikeret audioteam til opgaven.
Bloomberg og BBC, og formentlig mange andre, har også øjnene fast rettet på de nye muligheder. Alle er bevidste om brugernes store interesse for lyd og alle ved, at selv skævskud og fejlafleveringer ved at være firstmover giver værdifulde erfaringer på et marked, der formentlig blive meget, meget stort.
Et godt eksempel på, hvor glade danskerne er for lyd, er Zetlands overraskende succes med at indtale alle artikler. Det har på kort tid forvandlet Zetland til et lyttemedie, hvor 60 procent af konsumeringen foregår med ører og ikke øjne.
DRs medieforskere har i flere år oplevet stigende forbrug af podcast og senest målte de, at danskerne podcastede seks procent mere i sommerugerne end ved årets begyndelse.
I Sverige er så vidt vides ingen medier klar med lyd til Google Assistenten, men flere kommercielle virksomheder har forberedt sig og lader svenskerne prata med H&M, ICA, Postnord og SJ.
Danske medier, der allerede har lyd, bør som minimum sørge for at det bliver tilgængeligt, når dansker i løbet af efteråret siger “OK, Google giv mig podcast”. Men skridt to kan måske også være at udvikle indhold, der er tilpasset det nye format.
Foto: Fouquier
