Connect with us

Original

Facebook går ind på dansk marked for jobannoncer

Danske medier med indtægter fra jobannoncer bliver nu pustet i nakken af Facebook, der fremover vil matche jobsøgere med job og aftale jobsamtaler direkte på Facebook

Udgivet

den

Facebook går ind på dansk marked for jobannoncer

Facebook går nu ind på det danske marked for jobannoncer. Det sociale medie meddelte onsdag, at de udvider “Facebook Jobs” til yderligere 42 lande, og Facebook har netop bekræftet overfor Medietrends, at Danmark, Norge, Sverige og Finland er blandt de nye lande.

I forvejen har Facebooks job-funktion fungeret i et års tid i USA og Canada.

Job-funktionen bliver en del af Facebooks Marketplace og danske medier, der lever af jobannoncer, kan dermed håbe, at udbredelsen af Facebook Jobs bliver lige så behersket, som Marketplace hidtil har været.

Et andet perspektiv kan være, at den nye tjeneste i højere grad bliver en konkurrent til Linkedin end til stærke mediebrands, der ofte har en stærk adgang til attraktive målgrupper for arbejdsgivere med behov for nye medarbejdere.

Facebook har udviklet den nye tjeneste fordi de har konstateret, at deres platform i forvejen anvendes flittigt til rekruttering og deling af opslåede job. Med Facebook Jobs bliver aktiviteten mere formaliseret.

Facebook-brugere, der er på jobjagt kan filtrere ledige job efter geografi, branche og stillingsbetegnelse. Når et spændende job er fundet, kan man søge det direkte via Facebook. Hvis arbejdsgiveren finder ansøgeren interessant, kan de aftale et jobinterview direkte via platformen.

Sådan virker det for jobsøgeren

 

Sådan virker det for arbejdsgiveren

Facebook Jobs vil blive udrullet i Danmark og de øvrige 41 lande i løbet af de kommende uger.

Foto: Sarah Marshall/Flickr

Læs også