Nyhedsbrev: People follow people, not institutions

People follow people, not institutions. Sådan lyder sloganet for et af de efterhånden utallige eksempler på, at den digitale medieverden har fået øjnene op for værdien af rigtige mennesker.

Slogannet kommer fra et relativt nyt nyhedsbrevsfælleskab med navnet Workweek. Her har et par håndfulde fremtrædende profiler med hver deres faglige niche samlet sig under en hat og nyder fælleskabets fordele samtidig med at de fortsat optræder som individuelle thought leadere på hver deres felt.

At mennesker og personlighed sælger, har længe været kendt i tv-verden, hvor kvalitet og x factor hos værten er alt afgørende for seertal.

Men med nyhedsbrevenes fantastiske indtog i den digitale medieverden, er der også her blevet skabt en anerkendelse af, at mennesker kan noget, som selv de stærkeste brands kan have svært ved at konkurrere med.

Derfor oplever vi lige nu et fascinerende pendul, der svinger frem og og tilbage med mediebranchens talenter – i hvert fald i USA.

Et af de mest interessante eksempler på den institutions-opsugning er hos The Atlantic, som for et halvt års tid siden opslugte 16 uafhængige solo-nyhedsbrevsudgivere.

Dealen er, at The Atlantic giver dem en fast løn og ordnerede forhold samtidig med at nyhedsbrevsmodtagerne får tilbudt gratis adgang til alle The Atlantics hylder i et år.

Altså en slags win win, hvor både The Atlantic, den enkelte nyhedsbrevsskribent og deres publikum vinder.

Kvalitetsleads til potentielle abonnenter er normalt dyre at skaffe, men med dette setup, får The Atlantic adgang til hundredtusindevis af seriøse læsere, som i forvejen er vant til at abonnere.

Jeg er også lige faldet over et andet eksempel på creator economy meets institutions. Det drejer sig om nyhedsbrevsfænomenet Morning Brew, der er særligt kendt for deres lette og personlige tone-of-voice, som lige har etableret et såkaldt creator program.

Det går ud på, at de rekrutterer stærke soloentreprenører og lader dem bruge Morning Brews muskler og maskine til at udvikle og vokse deres egne brands. Morning Brew får på den måde stærke branchespecifikke kræfter indenbords og de rekrutterede creators får vilde muligheder for at vokse.

Et af eksemplerne er den 26-årige Katie Gatti, der skriver nyhedsbrevet Money with Katie om personlig økonomi. Da hun lod sig opsluge af Morning Brew i januar havde hun 10.000 modtagere. I dag er de – takket være Morning Brew – vokset til over 100.000 og hendes følgere på sociale medier er firedoblet.

Kort opsummeret svinger pendulet videre og de etablerede medier gør nu atter de menneskelige profiler store. På et eller andet tidspunkt bliver det formentlig igen attraktivt for Katie Gatti og andre at gå solo.

Men indtil da, er der tale om et lykkeligt fornuftsægteskab.

Det helt bagvedliggende perspektiv er, at den digitale udvikling og ikke mindst nyhedsbreve har givet mediernes stærkeste profiler mange flere muligheder end de havde, da det krævede en hel tv-station eller trykkeri at udkomme.

De attraktive personlige profiler er i øvrigt meget ofte ikke journalister. De er derimod specialister med lige dele faglig branchespecifik indsigt, charme og brugerforståelse.

Undskyld, nu kom jeg igen til at skrive langt. Håber du har flere kræfter til resten af nyhedsbrevet.

God læselyst

🙏

Jan

---

---

5 læserløfter om at dække valgkamp

Gudskelov har  vi ikke samme demokratiske udfordringer, som Texas, men derfor kan vi godt hente lidt inspiration i forberedelsen af valgkampsdækningen fra The Texas Tribune.

TTT har spurgt deres brugere, hvad de forventer og ud fra det, har de sammenfattet fem læserløfter:

1. Valget forklaret. Her er der nok en større opgave for amerikanske medier end for danske. Men ikke desto mindre kunne der nok være noget interesse for en explainer om kredsmandater, spærregrænse og dobbelt forholdsvalgssystem.
2. Læserne skal bidrage. Texas Tribune ønsker at læserne påvirker dækningen af valget med spørgsmål, kommentar og feedback.
3. Politikere holdes ansvarlige. Hukommelsen kan være kort i politik, men TTT har en ambition om at minde politikere og læsere om, hvad politikerne rent faktisk har gjort og ikke kun, hvad de lover.
4. Forklar prioriteringen. Ingen medier kan skrive alle valgkampshistorier. Nogle skal prioriteres fremfor andre og det betyder mere rampelys til nogle politikere og partier end andre. The Texas Tribune vil forklare læserne, hvorfor de prioriterer som de gør.
5. Sådan håndteres misinformation. Valgkampe syder med påstande og det er ikke alle, der er lige sande eller retvisende. Det er mediernes pligt at afdække sandhed og derfor bruger TTT store resurser på ikke bare at afsløre fake news, men også de endnu mere udbredte halve sandheder.

Læserløfterne kan synes indlysende for redaktionelt tænkende mennesker, men det er de ikke for læserne, hvis ikke de formidles til dem.

Særligt punkt 4 kan være interessant at dyrke og vil måske også virke disciplinerende for redaktioner, der i kampens hede lader sig føre med af de mest højtråbende aktører.

---

Fire minutter med Signe Amtoft

Sanne Cigale Benmouyal sendte i sidste uge stafetten videre til Signe Amtoft med disse ord:

Signe Amtoft. Hun gør sine egne ting. Følger sine egne veje. Det lyder enormt let, men er enormt svært. Synes hun har taget modige valg i sin karriere! Kan huske da hun stoppede på DR og jeg tænkte: Gud tænk, at man kan. Det kunne Signe godt.

Signe Amtoft er forfatter og tv-/radiovært

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg har netop rejst rundt i Island en måned alene og boet i min bil. Det er jeg i gang med at skrive en bog om. Den udkommer på Lindhardt & Ringhof på et tidspunkt inden for det næste år.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Jeg kan godt lide, at der bliver mere plads til rigtig nørdet sportsjournalistik såsom The Athletic. Historier som analyserer data, statistikker, mennesker og mønstre frem for udelukkende at kigge objektivt på resultater. Jeg elsker at få sat sporten ind i et bredere kulturbillede, hvor man ikke bare tør, men også skal tage stilling til det, den repræsenterer.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg synes desværre generelt, man har for travlt. Selvfølgelig forsøger man at leve op til et behov, man føler fra seere/lyttere og læsere. Men der er så meget godt indhold derude, som ender med at gå under radaren fordi man skynder sig at udgive det næste for at forblive relevant. Jeg ville ønske, man turde overraske folk og sige: “Det er dét her I får i denne uge. Prøv at give det en chance”.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Jeg synes, man kan blive bedre til at anerkende sin subjektivitet. At intet er den endegyldige sandhed, og at alle – også journalister – synes forskellige ting, fordi vi er forskellige mennesker med forskellige holdninger og forskellige oplevelser i bagagen. For lige så snart subjektiviteten anerkendes, vil vi også kunne sammensætte mere blandede og dermed – i min optik – mere spændende hold, redaktioner og kildebanker med langt mere nuancerede historier. Og det er dét, man vokser af som læser, lytter og seer.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Helle Smidstrup. En person der er bundprofessionel i at dække sit område, er skarp i sine pointer, tager diskussionen hvis den skal tages og gør det hele med et smil, jeg begejstres af at se på skærmen.

---

Betalingsmur behandler læsere individuelt

Enhver med erfaring fra butik, Den Blå Avis eller loppemarkeder ved, at to kunder aldrig er ens og at de skal behandles forskelligt for, at det ender med et salg.

Det er også logikken i New York Times dynamiske betalingsvæg, som styres af machine learning for at øge salget.

I et interessant blogindlæg fortæller en af deres dataeksperter, hvordan læsernes adfærd på sitet bestemmer, hvor mange gratis artikler, de kan læse, før de rammer betalingsvæggen.

Indledningsvis møder nye læsere ingen betalingsmur. Men efter et individuelt beregnet antal artikler, bliver de mødt med et krav om at registrere sig med mail.

Det gør det muligt for New York Times at måle læsernes aktiviteter endnu bedre.

Ud fra det kendskab beregnes det rigtige antal artikler, som er nok til at gøre læserne så interesserede, at de er næsten klar til at svinge kreditkortet, og få nok til at de ikke er helt mætte.

Hvor mange artikler man dermed kan få adgang til gratis er helt individuelt. Det eneste du kan vide er, at når du rammer betalingsvæggen, så er det fordi din adfærd minder om nogle, der har endt med at købe abonnement.

En lille sidenote er, at New York Times dynamiske betalingsvæg udelukkende benytter faktisk brugeradfærd og altså ikke demografi eller psykografiske data.

Det gør Wall Street Journal derimod. Eller i hvert fald gjorde de det for nogle år tilbage, hvor deres betalingsvæg stort set gav fri adgang til læsere, der befandt sig langt ude på landet, mens læsere på Manhattan nærmest fik smasket betalingsvæggen i hovedet på det første klik, fordi erfaringen var, at de var mere købsvillige.

---

TV2 Østjylland fiksede ølbonger og solskoldning på Smukfest

I god før årets Smukfest gennemførte TV2 Østjylland et sprint for at udvikle ideer til, hvordan den regionale station kunne bidrage til festivallen og gerne brande sig selv.

TV2 Østjylland lavede naturligvis masser af klassisk journalistik fra festivallen, men ud over det, gennemførte de to utraditionelle initiativer, som begge havde som mål at charme de yngre målgrupper.

I et blogindlæg bliver de to projekter og sprint-udviklings-seancen beskrevet detaljeret, så her får du bare den hurtige version:

Bevæbnet med solcreme, sav, hammer, gaffatape med logo, snor og ledninger rykkede et hold ud på teltpladserne og reparerede hvad som helst fra knækkede teltstænger til ølbonger og knuste hjerter.

Det andet initiativ var Skab dit eget meme. Her kunne festivaldeltagerne benytte diverse fysiske skabeloner til optage deres egne meme, som så kunne deles på Instagram.

“Disse events har således været et stærkt middel til at komme i kontakt med nogle af de brugere, vi normalt har sværere ved at nå, og som ikke nødvendigvis er bevidste om vores mange forskellige tilbud i vores nyhedsformidling og serieunivers,” skriver TV2 Østjylland blandt andet i det anbefalelsesværdige blogindlæg.

---

Tak til Jyllands-Posten for at prioritere Ukraine mens krigen er ved at blive glemt.

Mens verden går videre, må vi ikke glemme Ukraine. Fra 1. september udstationerer @jyllandsposten en korrespondent i Ukraine. Det bliver dygtige @MlleTP 🙌🏻

— Marchen N Gjertsen (@Marchen_Neel) August 16, 2022

                                                         

Vilde amerikanske data om unges brug af Youtube

Næsten 100 procent af de amerikanske teenagere bruger Youtube, og næsten hver femte (19%) oplyser, at de nærmest gør det uafbrudt.

Tjek selv undersøgelsen.