Ingen penge i slop – heller ikke human-slop

Kvalitet er op til 55 gange så meget værd som den gennemsnitlige middelmådighed.

Sådan læser jeg (med et bredt sommersmil) en ny spændende kortlægning og analyse, som nyhedsbrevsplatformen Beehiiv har udarbejdet på baggrund af data fra flere end 2.500 nyhedsbreve fordelt på 18 forskellige stofområder.

Hvis du kigger på den såkaldte conversion rate, der viser hvor mange læsere, der betaler i forhold til gratisterne, svinger den fra et gennemsnit på tværs af alle nyhedsbrevene på sølle 0,6% til godt 30% for de bedste nyhedsbreve.

Det svarer altså til seks eller 300 betalende ud af 1.000 læsere.

Kigger man på de forskellige stofområder, er der enorme forskelle på gennemsnit for alle og gennemsnit for de ti procent bedste. Blandt rejsenyhedsbreve er forskellen på hele faktor 55.

Se hele tabellen øverst.

Det er svært at tolke den slags data på anden vis end at kvalitet lønner sig. Top 10 nyhedsbrevene kan noget helt særligt, som man ikke kan få andre steder, mener CEO Tyler Denk fra Beehiiv, og det er jeg sikker på, at, han har ret i.

Han foreslår, at det for eksempel kan være ”eksklusive data, adgang til et fællesskab eller en fundamental anderledes dybde i indholdet”.

Nu drejer undersøgelsen sig kun om nyhedsbreve, men det er temmelig svært at forestille sig, at tendensen ikke skulle gælde for alle andre af livets forhold – især i udgiveruniverset.

I en fremtid, hvor AI gør det lettere og lettere at producere alt det middelmådige, falder værdien af stangvarerne. Det eneste, der kan begrunde, at nogen vil betale er, at de får noget, de nærmest ikke kan undvære og som de kun kan finde få steder. 

Ingen gider betale for slop – uanset om det er AI-slop eller human-slop

Læs Beehiivs The State of Paid Newsletters

God læselyst med resten af dette brev

Jan

PS: Dette er det sidste rigtige nyhedsbrev på denne side af sommerferien. Men hver torsdag kommer der fortsat en summeredition med hvert eneste ledige job bragt direkte i nyhedsbrevet.

Så hvis du skal ansætte efter ferien, ved du nu, hvor du bør placere dine annoncekroner. 

Openai har enorm sult på annoncer 

Allerede i 2030 håber Openai, der står bag ChatGPT, at sælge annoncer for 100 milliarder dollars om året. 

Det svarer til halvdelen af den annonceomsætning, som Meta i dag har.

Indtil videre er annoncerne kun udrullet til ChatGPT’s brugere af gratisversionen og den billige Go i udvalgte lande.

Annoncerne målrettes efter brugernes chathistorik.

AI-anklager er internettets nye skældsord

Hvis du bliver beskyldt for at skrive som en chatbot, er det ikke nødvendigvis fordi din tekst rent faktisk minder om AI. Det er konklusionen i et nyt studie fra Cornell University af 25 millioner kommentarer fra Reddit og Hacker News. 

Forskerne konstaterer, at anklager om “AI slop” er eksploderet med faktor 60 siden 2023, men at de sjældent rammer de tekster, som faktisk ligner AI-genereret indhold.

I stedet rettes anklagerne mod indhold, som brugerne ikke kan lide eller som bryder med den stil, som hersker i det pågældende debatrum.

Det betyder, at hvis du skriver godt og sætter kommaerne korrekt, risikerer du at blive hængt ud som AI-slop.

Så husk at lave fajl.

Nu vil jeg ikke glemme det igen

Men jeg skal da huske at dele, at AI-konferencen Nordic AI in the Media, NAMS, for længst har lagt video-optagelser ud af alle oplæggene. De er værd at bruge en regnvejrsdag og en kedelig flad Tour-etape på at studere.

Klimaforskere sender bekymringsbrev til medier

En gruppe af førende britiske klimaforskere har sendt et brev til chefredaktørerne på en række TV- og radiomedier og udtryk bekymring for, at nyheder om ekstremt vejr ofte ikke bliver forbundet til de menneskeskabte klimaforandringer.

Forskerne skriver blandt andet:

“Det er afgørende, at offentligheden er velinformeret om et så afgørende emne som klimaforandringer, især i en tid, hvor det påvirker deres liv mere og mere direkte og også bliver mere politisk debatteret. Det er fint at diskutere politik og implementer. Men mediedækningen overser i stigende grad det grundlæggende “WHY”. Net zero er ikke et tilfældigt slogan, men en grænse dikteret af fysikkens love.

Nyhedschatbot vil dele profit med medier

Newsguard er navnet på en ny chatbot, der specialiserer sig kun at hente information fra troværdige medier, som de har indgået partnerskab med. 

Det skulle gerne sikre nyheder af højere kvalitet. Og eftersom Newsguard begrænser sig til udvalgte medier, vil risikoen for hallucinationer også falde drastisk.

Det kommer til at koste 6 dollars om måneden for brugerne, og halvdelen vil gå videre til medierne, der leverer nyhederne. Ifølge CNN, er The Atlantic et af dem.

Fire minutter med Diamant Salihu

Privatfoto

Eva Jung sendte i sidste uge stafetten videre til Diamant Salihu med disse ord:

Som halvsvensker har jeg måbende forsøgt at forstå udviklingen i den svenske kriminelle underverden og typer som ”Jordbærret” og ”Den kurdiske ræv”. Heldigvis findes Diamant Salihu – en fagjournalist med et utroligt kildenetværk, dyb viden og indsigtsfulde analyser. Nu laver han også undersøgende TV-dokumentarer på SVTs flagskib Uppdrag Granskning. Og så er han enormt generøs og hjælper gerne kolleger i ind- og udland.

Diamant Salihu er reporter på Uppdrag Granskning, SVT, som netop har modtaget Den Gyldne Nymfe i Monte Carlo for serien Jakten om politiets jagt på pædofile.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Lige nu er jeg på barsel, så det meste af min tid går med aktiviteter sammen med min søn, som snart fylder 11 måneder. Når han sover, prøver jeg at tænke på et hemmeligt projekt, som jeg skal arbejde med til efteråret. Derudover er jeg begyndt at researche til en ny bog.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Det er teamet, jeg arbejder sammen med på Uppdrag Granskning. Vi supplerer hinanden godt og kan kaste os over svære projekter og komme i mål med dem.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Vi går ofte efter de samme historier. I stedet burde vi mere aktivt spørge os selv på redaktionerne: Hvad bliver underbelyst eller slet ikke dækket? Det er dér, vi bør lægge vores kræfter. 

Hvordan bliver investeringerne i forsvaret brugt? Hvor stor nytte gør de våbensystemer og økonomiske bidrag, vi sender til eksempelvis Ukraine? Kommer de til gavn dér, hvor de skal?

Hvad kan mediebranchen lære af andre brancher?
Jeg ved ikke, hvilke brancher, jeg skal sammenligne med, men generelt synes jeg, at vi skal have større selvtillid. Vi skal tro på det, vi laver, og ikke bekymre os så meget om AI-udviklingen. Vi skal stå ved vores journalistik og huske, at så længe vi producerer original kvalitetsjournalistik, vil AI og chatbots ikke kunne konkurrere med reportere eller fotografer, der er ude i virkeligheden og skaber deres eget materiale.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Henrik Bergsten, en fantastisk producer, som jeg arbejder sammen med.