AI er et kulturprojekt – i hvert fald i vores nabolande

Illustration generet med ChatGPT

I de seneste uger har jeg besøgt 20 medier i tre forskellige lande, og mit hoved er sprængfyldt med inspiration og spændende tanker og ideer.

En konklusion, som bliver ved med at summe er, at vi journalister – og det gælder sikkert også alle andre faggrupper – har brug for at have tid til at eksperimentere, hvis vi skal udmønte den fulde værdi af AI.

Instinktivt er det også den måde, jeg selv arbejder på, men jeg er jo også selvstændig og bestemmer selv arbejdsdagen.

I næste uge skal jeg undervise i AI på et internt kursus i et stort mediehus, og deltagerne har på forhånd udfyldt et skema med deres ønsker og behov. Halvdelen af dem meddeler, at det de allermest har brug for, er tid til at eksperimentere.

En sådan tilbagemelding ville få mange af de mediechefer, jeg netop har mødt på førende svenske og finske medier, til at smile tilfredst. Herfra lyder der nemlig næsten enslydende analyser af, hvor vigtigt det er, at hver enkelt medarbejder udvikler sig og får tid og mulighed til selv at eksperimentere.

AI er måske nok en teknologisk revolution, men hvis ikke man behandler det som et kulturprojekt, lykkes man ikke med at høste frugterne. Derfor lægges ejerskabet for AI-strategien i lige så høj grad i HR-afdelingen som i IT-afdelingen på mange nordiske medier.

I praksis betyder det en anerkendelse af, at AI er definerende for alle tandhjul og alle hjørner af en organisation. Alt er kastet op i luften. 

Når AI ændrer journalistikken, må journalisterne også ændres. Når nye værktøjer skaber nye muligheder, må vi også ændre vores arbejdsgange. AI ændrer alt – også mennesker. Derfor er AI vores tids største kulturudfordring, og det kræver massiv opmærksomhed.

Og en af de afgørende faktorer er, at hver enkel af os får mulighed for at eksperimentere med AI i vores helt konkrete virkelighed. På den måde finder vi de gode løsninger, der gør vores arbejde bedre, og de begrænsninger, vi skal holde afstand til.

Et eksempel på tankegangen er finske Helsingin Sanomat, som ligesom mange andre store mediehuse har udviklet en AI-værktøjskasse til medarbejderne. Den er nu ved at blive udfaset og erstattet af personlige licenser til ChatGPT til alle medarbejdere. Fordi det at få AI under neglene giver et langt større ejerskab og forståelse for mulighederne end, når man groft sagt trækker et resultat i koncernens værktøjskasse.

At eksperimentere og lege med AI i dagligdagen er ikke en luksus eller pause fra arbejdet. Det er en investering i fremtiden og eneste vej til ægte innovation.

Den vigtigste ledelsesopgave lige nu, er derfor ikke kun at finde de rigtige AI-værktøjer, men også at skabe plads til, at medarbejderne kan udforske dem. 

…

Har du tid til at eksperimentere med AI i din arbejdsdag?

Klik på en af de to svarmuligheder

Har al den tid til eksperimenter, jeg ønsker
Det kan jeg sige klart NEJ til

På forhånd tak

Jan

PS: Du må ikke gå glip af Fire minutter med Eva Jung ⬇️

Spændende pointer i Digital News Report

Årets rapport om mediebrugernes adfæd fra Reuters Institute for The Study of Journalism er nu kommet, og jeg har læst de 178 sider for dig.

• Her er nogle af de vigtigste pointer:
• Unge er de mest betalende mediebrugere i Danmark
• Nyhedsundvielse  er i stigning
• En ud af ti unge bruger chatbots som nyhedskilder
• Hver anden dansker er bekymret for misinformationer
• Hver anden dansker stoler generelt på nyhederne i Danmark

Læs mit opkog her

De vigtigste trends for kommunikatører

Timme Bisgaard Munk lægger ikke fingrene imellem i dette essay om de trends som præger kommunikationsverden nu. 

Du bør bygge din egen AI-klon før andre gør det, YouTube æder alt, robotterne er dine nye læsere og privatlivet er slut + en håndfuld andre tendenser, du næppe vil elske.

Har du modet til at vælge, vægte, vurdere og mene noget?

Lige nu sker der et udskillelsesløb mellem de mennesker, der har noget på sinde, har noget på hjertet, kan se og skabe forbindelser mellem mennesker og har modet til at gå forrest med risikoen for at fejle og dem, der ikke rigtig har en mening, ikke rigtig har noget på spil, men som kender regler og systemer.

Sådan refererer Pernille Holbøll og Felicia Elisabeth Jackson nogle gennemgående pointer fra årets SXSW London, der i høj grad fokuserede på menneskets fremtidige betydning.

Hun konkluderer blandt andet, at den vigtigste konkurrencefordel bliver evnen til at finde ud af, hvad vi vil bruge AI til. At have den sunde dømmekraft og mod til at tænke selvstændigt.

Fire minutter med Eva Jung

Foto: Søren Bidstrup/Berlingske

Håkon F. Høydal sendte i sidste uge stafetten videre til Eva Jung med disse ord:

Jeg sender stafetten videre til Eva Jung, undersøgende journalist på Berlingske. Eva og jeg var begge en del af en international gruppe journalister, der arbejdede sammen om at afdække, hvad der skete, da Israel sprængte flere tusinde af Hizbollahs personsøgere på én og samme tid.

Eva Jung er journalist på Berlingske – primært som graver, men også med afstikkere til Bruxelles og Business.

Har skrevet bogen ”Beskidte milliarder” med Simon Bendtsen og Michael Lund om afsløringerne af hvidvasksagen i Danske Bank.

Medlem af International Consortium of Investigative Journalists, husven hos Organized Crime and Corrupton Project, tidligere mange år i bestyrelserne for Foreningen for Undersøgende Journalistik samt Global Investigative Journalism Network.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Lige nu sidder jeg begravet i at analysere enorme mængder data. Jeg glæder mig til, at de AI-værktøjer, jeg tør bruge til følsomme oplysninger, virker bedre! 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

De dygtige praktikanter, der kommer ind i Gravegruppen med ild i øjnene. Lige nu er det Emil Lund, der har kastet sig uforfærdet ind i sagen om Journalistforbundets brune kuverter. Sidste år var det Ditte-Marie Aaris Sandberg, der skrev om politiets lemfærdige brug af nøgenvisitationer. Det hele skal nok gå, når vi har talenter som dem.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Vi kræver som kritiske journalister, at magthavere stiller op til konfronterende interviews foran rullende kameraer. Men når mediechefer selv er omdrejningspunkt i møgsager, ser jeg ofte, at de sender skriftlige svar. Kom nu!

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Jeg bliver trist, når gennemsnitsalderen gang på gang rasler ned ved fyringsrunder på de store nyhedsmedier, og de ældste medarbejdere bliver tvunget til at opfinde et job uden for branchen de sidste år før pensionen. Nogle gange tænker jeg: Kan man ikke længere blive gammel som menig journalist i vores branche? Vi må kunne lære fra andre brancher at udnytte vores seniorers potentiale.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Som halvsvensker har jeg måbende forsøgt at forstå udviklingen i den svenske kriminelle underverden og typer som ”Jordbærret” og ”Den kurdiske ræv”. Heldigvis findes Diamant Salihu – en fagjournalist med et utroligt kildenetværk, dyb viden og indsigtsfulde analyser. Nu laver han også undersøgende TV-dokumentarer på SVTs flagskib Uppdrag Granskning. Og så er han enormt generøs og hjælper gerne kolleger i ind- og udland.