Og af den grund er jeg ude!

Skabt sammen med Midjorney

Det er snart to et halvt år siden verdens rigeste mand Elon Musk købte Twitter, og med valget af Donald Trump kan vi se, at missionen er lykkes.

Under påskud om at forsvare ytringsfriheden smed Musk de i forvejen alt for få moderatorer på gaden, omdøbte Twitter til X og genindsatte Donald Trump, som var blevet smidt ud af Twitter på grund af forherligelse af vold. 

Musk kickstartede en udvikling, der med lynhast fik resterne af det, der tidligere var civiliseret debat til at forsvinde.

I stedet har X udviklet sig til en kloak af vrede og aggressive mennesker, der har frit spil til at påstå, hvad som helst. Og tilsyneladende belønner algoritmen konspirationer og budskaber, der passer ind i Elon Musks radikaliserede synspunkter.

Tilsvarende ties saglige opslag ihjel. Så er man et menneske, der tidligere fandt værdi i den gode debat og vidensdeling, der skete inden for journalistik (#dkmedier) og politik (#dkpol), er der ærligt talt ikke meget at komme efter længere.

Et typisk besøg på appen viser en uendelighed af mere eller mindre gakkede og virale opslag fra Musk selv, eller ekstremister, som spreder løgne om hvad som helst.

Dansk indhold er stort set forsvundet, hvilket er logisk nok, da algoritmen billedligt talt har sagt smut til tweeps, der vil andet end at sole sig i kældermørke.

Så derfor stopper jeg nu. 

Jeg er ikke den eneste, der siger farvel. I den seneste tid, har jeg set mange gå samme vej, og i går meddelte The Guardian, at de ikke længere vil poste indhold på X.

The Guardian argumenterer, at de fordele, de tidligere havde ved at dele journalistik på X, i dag udlignes af ulemperne. X er en toksisk medieplatform, skriver The Guardian og beskylder Elon Musk for at have omdannet det sociale medie til en maskine, der har skabt den nødvendige politiske diskurs for at få Trump genvalgt.

Den slags kan naturligvis ikke dokumenteres, men enhver der bare har tilbragt en smule tid på X i det seneste år, må kunne nikke genkendende til påstanden.

Washington Post kortlagde for eksempel de 100 mest aktive kongresmedlemmer på X og konstaterede, at kun republikanske medlemmer gik viralt. No surprise.

X er ikke en neutral platform, og man må som tilhænger af fairness og saglighed gøre op med sig selv om man har lyst til at være Musks nyttige idiot. 

Det ønsker jeg ikke længere. 

Som journalist må jeg dog holde alle mine døre åbne for research, og min retræte bliver derfor kun halvkvad. 

Jeg lukker Medietrends profil helt ned, men bevarer min personlige profil i en passiv tilstand. Det vil sige, at jeg stopper med at poste, kommentere og like, men bevarer kontoen, så jeg om nødvendigt kan researche på historier.

——

Linkedin er i dag min favoritplatform. Det er et sted med nysgerrighed og god, konstruktiv stemning. Så følger vi ikke allerede hinanden, så lad os endelig gøre det nu.

God læselyst med nyhedsbrevet

Jan

AI skriver 1125 daglige artikler

Det britiske mediehus Reach, der driver flere end 120 britiske medier, har indført sit eget AI-værktøj kaldet Guten, som genererer cirka 25 procent af Reachs’ ialt 4500 daglige artikler.

Guten indsamler, ifølge en artikel hos Wan Ifra, informationer fra troværdige kilder og sammenskriver dem til artikler med hyperlokale vinkler.

Før de publiceres eftertjekkes de af rigtige menneskejournalister. 

Guten har bidraget til, at Reach har sænket den tidligere gennemsnitstid på breaking news fra 9 minutter til 90 sekunder.

Google udruller AI-søgning til over 100 nye lande

Det har været ventet med spænding, hvornår Google udruller sit AI-søgekoncept AI Overview til Danmark, men måske er det nu, det sker.

I hvert fald oplyser Google på sit seneste investormøde, at de i denne uge vil udrulle AI Overviews til flere end 100 nye lande, og på den måde opnå en milliard brugere om måneden.

AI Overviews er imødeset med frygt blandt alle indholdsproducenter, der er afhængige af søgetrafik. Men de foreløbige erfaringer fra de markeder, hvor AI Overview har eksisteret i nogle måneder, er, at katastrofen ikke er indtruffet.

Som alt andet er der dog en algoritme bag, og spørgsmålet er hvor meget, der har været skruet op for den. Noget tyder dog på, at nyheder ikke bliver omfattet af AI Overview.

Her hjemme har mediernes forhandlingsfælleskab DPCMO skriftligt understreget overfor Google, at de IKKE har lov til at læse mediernes indhold for at anvende det til AIO.

Det udelukker dog ikke, at AI Overview kan udrulles. Blot at de ikke må crawle indhold fra mediernes domæner.

Medium oversvømmes af syntetisk indhold

Platformen Medium har igennem årene været kendt som stedet for begavet og grundig vidensdeling. Men måske er AI ved at smadre den oplevelse.

Det skriver Wired, der har bedt to firmaer, der arbejder med AI-detection, om at teste indholdet på Medium.

Det ene firma når frem til, at over 47 procent af indholdet “formentlig” er skabt af AI, mens det andet firma måler over 40 procent.

Største hyppighed er i blogindlæg om cryptovaluta, hvor hele 78 procent formentligt er skabt af AI.

CEO for Medium afviser tallene og fastholder, at alle AI-detektionsværktøjer laver falske positive. 

Medium oplyser desuden, at de med stor sikkerhed selv opfanger indhold, der er skabt med AI, og sørger for, at det ikke får stor rækkevidde på platformen.

Hvis undersøgelsen holder bare nogenlunde vand, er det et bekymrende billede på den fremtid, der venter for platforme, hvor det er muligt for brugerne at oploade indhold.

Fire minutter med Torben Brandt

Foto: Rasmus Steen

Anne Pilegaard Petersen sendte i sidste uge stafetten videre til Torben Brandt med disse ord: 

Torben er en legende indenfor dansk radiodokumentarisme. Han har været med til forme genren siden 70’erne, og har igennem et stærkt omskifteligt mediebillede insisteret på lydens vigtige rolle! Hans faglige gavmildhed er inspirerende – og så er han altid god for en røverhistorie eller tres om de gode gamle dage i DR. 

Torben Brandt er redaktør på Radiofortællinger på DRLYD og podcastserier. International medierådgiver og underviser.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

I denne tid laver jeg udelukkende det, jeg elsker allermest, nemlig at producere det korte Radiofortællings-format (27-30 min). Her får jeg mulighed for at optage og redigere historier indsendt af lytterne eller af folk omkring mig – og jeg har stadig den samme fryd ved at forme en historie i dag, som dengang jeg startede. Og så elsker jeg at få dette kig ind i alle mulige menneskers liv.

Men lige så vigtigt for mig, er det at være fødselshjælper på freelancere og praktikanters fortællinger. Med min årtier lange erfaring er det stadig vigtigere for mig at give min viden og erfaringer videre til nye lydtalenter – ligesom mine fantastiske kolleger gjorde det for mig engang. 

Og ud af alt det kommer der hele tiden nye Radiofortællinger om almindelige danskeres helt ualmindeligt dramatiske og tankevækkende oplevelser i deres liv – langt væk fra mediernes kendisdyrkelse. 

Og vi kommer vidt omkring.

I de seneste måneder har Radiofortællinger således blandt andet handlet om at tage kørekort, fuld af angst, en kvinde, der telepaterer med dyr, en tidligere hjemløs, der gamer med hele verden på trods af, at han er menneskesky, en hjemløs, der var elsket af en hel baggård, inden og efter at han døde, en kvinde, der er på et 5-timer langt svampetrip under kontrollerede forhold, en bløder med HIV, der har overlevet snart 40 år, osv.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Podcastserierne har avlet en lang række fantastiske danske fortællere, som hele tiden forfiner og videreudvikler håndværket. Hvem skulle have troet, at der fandtes så mange historier og så mange måder at fortælle dem på i vores lille land, dengang tv i starten af dette århundrede efterlod radioen i et dystert mørke? Det giver mig håb langt ind i fremtiden.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Det piner mig at se, hvor lille en løn freelancere får, især inden for public service-radio og -podcast.

Selvom der findes tariffer, omgås de hele tiden på den måde, at timeantallet næsten aldrig svarer til det reelle arbejde. Det betyder, at freelancerne altid er på jagt efter faste jobs eller kontrakter med andre medier, der betaler for det reelle arbejde. 

Prekariatet er i virkeligheden et proletariat, og alt for meget talent bliver ikke udnyttet, fordi freelancerne ikke har råd til at udfolde det, især ikke når de får familie. 

Og pinen bliver ikke mindre af, at jeg selv er tvunget til at underbetale folk i det system, jeg arbejder i – selvom jeg vist nok er en af dem, der betaler mest i public service-podcastbranchen.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Det er mit indtryk, at bygningshåndværkere er meget bedre til at sikre sig løn for deres reelle arbejde, end vi er i mediebranchen. Og vores store honorarer til “stjernerne” går vel alt andet lige ud over alle “vandbærerne”. 

Jeg synes, at højere løn bør gå til de dygtigste håndværkere, uanset hvor synlige de er i offentligheden.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg foreslår Informations redaktør, Rune Lykkeberg, som jeg beundrer for hans skarpe og ofte overraskende analyser, men som jeg også har indtryk af må have den vildeste arbejdsdag, når han både er chefredaktør, klummeskribent, reporter, podcastvært, debatordstyrer … og sikkert meget mere. Hvad mon han selv tænker om det?