Connect with us

4 minutter med X

Fire minutter med Lars Skree

Lars Skree er freelance filmfotograf. Tidligere still fotograf i fotogruppen “Modlys”. Uddannet fra Den Danske Filmskole.

Udgivet

den

Fire minutter med Lars Skree

Puk Damsgård sendte i sidste uge stafetten videre til Lars Skree med disse ord:

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Lars Skree, der er filmfotograf og en af de bedste fotografer vi har i verden. Redaktører lytter alt for lidt til dem, der ofte skaber historierne. Billedmagerne. De gange, jeg har været så heldig at rejse og arbejde med Skree, har jeg lært ekstremt meget af ham og hans måde at SE historien.

Lars Skree er freelance filmfotograf. Tidligere still fotograf i fotogruppen “Modlys”. Uddannet fra Den Danske Filmskole.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

Jeg skulle have været i Libanon for at optage en historisk film med et meget talentfuldt instruktørpar fra USA/UK. Men den ene instruktør kan ikke komme ind på Vestbredden på grund af sin palæstinensiske baggrund. Så det er desværre udskudt en tid endnu.

Jeg er ved at være færdig med et stort projekt for Disney/National Geographic med en kendt amerikansk skuespiller, som farer verden rundt på alle syv kontinenter.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Jeg var virkelig positivt overrasket over dokumentaren om Kandis af instruktør Jesper Dalgaard. Med den i min optik lidt cheasy Kandis, dækkede Dalgaard et svært emne. Men vi grinte og følte med karaktererne, men ikke af dem. Det er en svær og hårfin balance, som ham ramte spot on. Jeg kunne også godt lide, at han brugte hele orkestret af virkemidler, hvilket endte meget poetisk.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Vent dog med at publicere til der er facts på bordet. Inhale, exhale 🙂

Jeg er freelancer, og det giver mig en utrolig frihed, og gør, at jeg ofte møder nye måder at se verden på. Nogle gange er meget fastlåste i Danmark, og mener, at vi skal ”gøre tingene som vi plejer”. “Nej, nej, det er alt for dyrt”. Vi skal give os selv noget mere frihed til at drømme stort.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher? 

Være mere nysgerrig, være åbne for at en film eller projekt ender et andet sted, end det var planlagt, og stiller flere spørgmål end svar. Luk øjnene, føl, sans, duft mere, vend det hele mere på hovedet og vær meget mere modig. Bruge inspiration fra kunst, litteratur, min kæmpe dovne kat..

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge? 

Jeg synes, manuskriptforfattere er en gruppe, vi sjældent hører meget om i Danmark, men uden dem, havde vi ingen film. Jeg har haft den fornøjelse at arbejde sammen med Lars K. Andersen på PHANTOMS OF THE SIERRA MADRE, som får verdens premiere på CPH:DOX i hovedkonkurrencen i næste måned. Jeg glæder mig til at se, hvad Lars svarer til disse spørgsmål.

Læs også