Ikke et ord om Sam Altman, men…

Ikke et ord om Sam Altman i dag. Før dette nyhedsbrev er smuttet fra mine taster ud i den store sky, smyget sig igennem nidkære spamfiltre, havnet i din indbakke og åbnet på din skærm, er det alligevel ikke utænkeligt, at der er sket nye jordskælv i OpenAI. 

Så ikke et ord om dem. Nu.

Men hvordan går det egentlig ovre hos Google?

Tja, mon ikke de ærgrer sig over, at OpenAI trods alt ser ud til at ride stormen af og bevarer deres solide forspring i en udvikling, som alt i alt ikke er Googles yndlings kop te.

Googles kerneforrretning er annoncer, der flettes ind mellem søgeresultater, og hvis hele søgekulturen ændres i retning af konverserende chatbots, er der tale om en særdeles kritisk udfordring af forretningen.

Det er ikke sådan, at Google ikke arbejder med kunstig intelligens eller ikke kan se, hvordan det kan udnyttes i deres kerneforretning, men helt grundlæggende, har Google nok mere at tabe end at vinde ved udviklingen, og derfor har de virket tøvende igennem det seneste år, hvor ChatGPT har sat nye standarder for tilgængelighed til generativ AI.

For eksempel er det kommet frem i en retssag om Googles monopollignende status i USA, som er anlagt af de amerikanske konkurrencemyndigheder, at Google teknisk set er længere fremme med integration af AI i deres søgeresultater end offentligheden har kendt til. 

Men ifølge vidneafhøring af Sundar Pichai, der er CEO i Google, er AI-forbedringerne ikke rullet ud, da Google ønsker at gå med livrem og seler og ikke bidrage med tvivlsomme AI-løsninger.

Sådan set et sympatisk træk, men også et valg, der i den grad støtter den gamle, lukrative forretningsmodel. Hvilket også er anklagerens motiv for at bringe det frem i retssagen, der kører her i efteråret i New York.

I måneder efter ChatGPT kom til verden, var der en udbredt undren over tavsheden fra Google. Hvor var verdens mægtigste teknologivirksomhed, når det virkelig gjaldt? 

Godt fire måneder senere lancerede Google deres Bard, som er en midlertidig beta-version, der skal sikre, at Google er med ved bordet, indtil de er klar til at lancere deres endelige modsvar og konkurrent til ChatGPT, kaldet Google Gemini.

Det er en rimelig forventning, at Google kan og vil sparke røv til AI-udviklingen, når de beslutter sig for at den rette tid er. Måske er de iskolde og overvåger udviklingen og så længe den ikke krydser en red line for Googles position, så holder de krudtet tørt. 

I hvert fald har de sprængstoffer i form af Gemini i skuffen, men næsten synkront med, at OpenAI var ved at implodere fredag, meddelte Google dagen før, at Gemeni, der skulle have være lanceret her i november, igen er forsinket og først kommer til verden i første kvartal af 2024.

Google Gemini har dog ikke noget direkte at gøre med Googles primære søgebusiness. Men den kan kannibalisere på trafikken til Googles søgetjeneste, der er den sikre forretningsmodel.

Meanwhile fortæller Axios, at Google stiller Gemeni til rådighed for en stribe mindre amerikanske lokalmedier, så de kan teste mulighederne i deres arbejde. 

Hvis man tager udgangspunkt i at AI og generativ AI er kommet for at blive, så er det en fordel, at der kommer konkurrence til ChatGPT, og det er fint med mig, hvis den kommer fra Google.

Men Google skal til at speede op. I næste uge er der gået et år siden ChatGPT kickstartede AI-revolutionen. Siden da har vi set tusindevis af nye AI-produkter. Så det er ærligt talt på tide, at Google for alvor melder sig ind i kampen.

Selvom der er kommet mange nye værktøjer, er der i den grad plads til flere i den øverste liga for flagskibe, hvor ChatGPT, Anthrophic og Google hører til.

Fortsat god torsdag

Jan

---

De ti bud for journalistik og AI

Journalister uden grænser (RSF) og 16 partnerorganisationer har udgivet ti bærende principper for, hvordan de mener, AI kan integreres i medieverden på en forsvarlig og bæredygtig måde. 

De ti principper, som lidt storladent kaldet Paris Chartret, er udarbejdet af en kommission med deltagelse af 32 specialister i journalistik og AI og ledet af den filippinske journalist Maria Ressa, der modtog Nobels fredspris i 2021.

1. Journalistisk etik skal styre brugen af AI.
2. Menneskelig indflydelse skal dominiere
3. AI-systemer, der bruges i journalistikken, skal respektere ophavsret og privacy.
4. Medier er altid ansvarlige for det indhold, de offentliggør.
5. Medier skal være transparente i deres brug af AI-systemer.
6. Medier skal sikre oprindelsen og sporbarheden af deres indhold.
7. Journalistikken skal tydeligt adskille ægte indhold fra syntetisk indhold.
8. AI-drevet indholdspersonalisering og -anbefalinger skal opretholde diversitet og integriteten af informationen.
9. Journalister, medier og medieorganisationer skal involveres i regulering og lovgivning om AI.
10. AI-systemer skal respektere mediers arbejde og kreditere og betale for brugen af det.

---

Danmarks første medieGPT

En af de bedste nye ting i ChatGPTs værktøjskasse er de såkaldte GPT’er. Det er miniudgaver af ChatGPT, som kan trænes til at være rigtigt gode til specifikke opgaver.

En slags agenter eller Chatbots, som ikke skal promptes, når de først er sat op.

Jeg har for eksempel lavet en opsummeringsGPT, som opsummerer på præcis den måde, jeg ønsker en opsummering skal være. Jeg skal ikke forklare noget fra opgave til opgave. Blot give den et link til det, der skal opsummeres.

GPT’er kan også fodres med indhold, og det har det nordjyske erhvervsmedie Vigeur gjort. Derfor kan Vigeur Mentor, som Vigeur kalder GPT’en, svare på alle tænkelige spørgsmål med udgangspunkt i de artikler, som Vigeur har skrevet igennem årene.

Kort sagt smelter Vigeur Mentor alt den viden, som Vigeur har sammen med den analytiske motorkraft i ChatGPT.

Jeg har i lang tid rejst rundt med en påstand om at konverserende formidling kan blive et nyt journalistisk format. Det kan ske i takt med at vi bliver mere og mere vant til at konversere med chatbots. 

Vigeurs  eksperiment er superinteressant og naturligvis i meget beta, men tjek det ud ved at klikke her.

Det er dog en forudsætning p.t. for at bruge GPT’er, at man har den betalte udgave af ChatGPT. 

Det siger sig selv, at hvis medieGPT’er eller mediebots skal have større udbredelse, så skal de være lettere tilgængelige og helst bo på mediernes egne platforme.

Men det kan jo blive det næste.

---

Fire minutter med Kasper Lindskow

Ida Ebbensgaard sendte i sidste uge stafetten videre til Kasper Lindskow med disse ord:

Det skal selvfølgelig være Kasper Lindskow, udviklingschef på Ekstra Bladet.

Kasper Lindskow er chef for Forskning- og Innovation på Ekstra Bladet og fellow på CBS (MSC). Samtidig har han de seneste tre år været chef for Platform Intelligence in News projektet, hvor Ekstra Bladet sammen med tre universiteter søger at udvikle effektiv og ansvarlig AI til nyhedsmedier.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

AI, AI og atter AI. Og mine tre piger på hhv. 36, 4 og 0 år.

I forhold til førstnævnte (AI) er det svært at pege på et enkelt projekt, fordi der er så meget, der rykker lige nu. 

Højt på listen er vores udvikling af værktøjer til journalister baseret på generativ AI. Vi har egentligt været i gang med udviklingen af værktøjer i flere år. Men den begyndende industrielle modning af store sprogmodeller, som er sket i kølvandet på lanceringen af ChatGPT, har åbnet nye muligheder i et hæsblæsende tempo. 

Lige nu handler vores arbejde mest om værktøjer, der gør det muligt for journalister at bruge generativ AI i arbejdet med tekst, men om kort tid vil nye modaliteter som billeder og lyd også blive integreret. Samtidig er vi ved at gå fra en testfase, hvor vores nye værktøjer har været tilgængelige for en mindre gruppe af journalister på Ekstra Bladet, til en bredere udrulning, hvor de vil kunne bruges af flere.

Kort efter på listen følger vores arbejde med at gøre recommender systemer mere styrbare. Vi har i et stykke tid har haft meget effektive systemer i produktion, der har anbefalet nyheder til læserne på afgrænsede områder på ekstrabladet.dk. Men styringen af dem op mod vores redaktionelle profil har vi været nødt til at lave med nogle meget grove regler, der sætter rammer for, hvad systemerne kan anbefale. Det er effektivt, men svarer lidt til at styre en cykel med en hammer. 

Derfor vil vi gerne gøre dem styrbare i realtid. Det kræver både realtidsdata om, hvordan de påvirker nyhedsstrømmen og (populært sagt) knapper, som forsideredaktører kan trykke på for umiddelbart at ændre deres adfærd. Det arbejder vi hårdt på, og jeg glæder mig til at rulle det ud til næste år.

Lidt længere nede ad listen fylder i stigende grad arbejdet for en sund og bæredygtig medieøkologi i en fremtid med AI. Det handler om at forstå den klassiske nyhedsfødekæde i en ny digital sammenhæng, hvor nyheder er data, der indgår i træning af AI-systemer, som indgår i produktionen af nyheder både hos etablerede medier og nye spillere. Lige nu er økologien på vej ud af balance. Arbejdet for at undgå permanente ubalancer er endelig gået i gang sammen med bl.a. brancheforeninger, der er gået fra 0 til 100 (eller i hvert fald tæt på) på dette område over en sommer.

Men allerhøjst på listen er min personlige pigebande. Dem glæder jeg mig til at se meget mere, når jeg om kort tid går på to måneders barsel 😊

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Det giver mig håb, at debatten om brug af AI i medierne og i journalistik omsider for alvor er begyndt at rase. Der er det seneste år sket et paradigmeskift i opfattelsen af teknologiens relevans, godt hjulpet på vej af hypen omkring ChatGPT. Den debat det skaber er en forudsætning for, at vi lykkes i den næste fase af digital transformation, der vil udfolde sig de kommende år og være drevet af AI. 

ChatGPT skal derfor have tak for at skabe opmærksomhed om, at der er ved at ske noget nyt og afgørende, der vil forandre, hvordan vi producerer, distribuerer og interagerer med nyhedsmedier. Den opmærksomhed har motiveret flere fagligheder til at kaste sig ind i udviklingen af AI, og det er nødvendigt for, at vi kan skabe ”alignment” mellem teknologien og vores missioner og værdier som nyhedsudgivere.

Men ChatGPT skal ikke have hele æren. Det er skarpe AI-ildsjæle som først Andreas Marckmann (Folkeskolen) og nu Peder Hammerskov (DMJX/SDU) og Ida Ebbensgaard (SDU), der har bragt AI ind til journalisterne. Og det er dygtige folk som Agnes Stenbom (Schibsted) og Olle Zachrison (SVR), der driver Nordic AI Journalism Network og (sammen med mig) bruger sene aftentimer på at arrangere events som Nordic AI in Media Summit, der forsøger at hjælpe branchen navigere i de muligheder og udfordringer, som AI bringer med sig.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Vi skal udvikle et meget mere oplyst syn på, hvordan teknologi påvirker os, både journalistisk og forretningsmæssigt.

Vores moderne arvesynd er, at vi har glemt, hvor meget teknologi påvirker os og derfor overladt for meget i andres hænder. Det gælder distributionen af nyheder, hvor sociale medier fik lov til at styre for meget, især i 2010erne. Det gælder på annonceområdet, hvor en urskov af teknologiske mellemmænd har fået lov til at kile sig ind mellem os og annoncørerne. OG det gælder på dataområdet, hvor vi i mange år har overladt både indsamling og bearbejdning af data om vores indhold og læsere til alle mulige tredjeparter, der nogle gange endda har solgt samme data tilbage til os efterfølgende (lidt ligesom techgiganterne nu forsøger at gøre det med generativ AI).

Interessant nok havde vi næppe tilladt det ”i gamle dage”, hvor printmedier alene eller i fællesskab selv ejede trykkerier og distributionen. Ja, vi sejlede nærmest selv avispapir ind til papirøen i København. Men det er som om, vi i den digitale tidsalder har udviklet en mere snæver opfattelse af, hvad et medie laver, hvor kontrol over vores teknologiske rammebetingelser ikke længere er en del af selvforståelsen.

Det betyder ikke, at jeg mener, at medier selv skal gøre alt indenfor medieteknologi. Langt fra. Mange typer af teknologi er ikke vigtige for kernen af et nyhedsmedie og en del er urealistisk at engagere sig i, hvis man ikke har techgigant-størrelse Men det betyder, at vi skal forholde os til teknologien og investere, der hvor teknologien for alvor påvirker vores kerneaktiviteter, så vi kan bevare styringen og vores uafhængighed. Eksempler på AI-området er recommender systemer, der jo er værktøjer til at redigere nyhedsmedier, og generativ AI, der snart vil blive central i produktionen af nyheder. Det er værktøjer, som vi selv skal have dyb indsigt i, bevare styringen med og præge udviklingen af, når det overhovedet er muligt.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Vi kan lære meget fra andre brancher. Personligt har jeg selv især lært meget af nye digitale medier og services fra Netflix, til Spotify, til Google. De været fantastiske til at innovere, og de har vist, hvordan man kan bruge teknologi til at skabe en bredere, dybere og rigere medieoplevelse.

Men andre brancher kan også lære meget af os. Nyhedsudgivere har ikke været de hurtigste til at forstå potentialet i den digitale medierevolution, der har udspillet sig over de seneste årtier, og det har ført til vores moderne arvesynder. Til gengæld har de fleste nyhedsudgivere en klar selvopfattelse af, hvilken rolle de spiller i samfundet og en tradition for at vægte realiseringen af den rolle meget højt. Det giver en sund skepsis og et solidt, menneskeligt værdikompas, som de førnævnte aktører (Netflix, Spotify, Google mfl.) nogle gange har manglet.

Så giv os lige dele oplyst teknologisyn og menneskeligt værdikompas – så tror jeg på, at vi kommer stærkere ud af 2020erne.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne sende stafetten videre Stine Thorsgaard Kjær, der arbejder med redaktionel innovation hos TV2 Østjylland og blandt andet har spændende AI projekter i gang. Hun er meget spændende at høre fra, fordi hun gennem flere år har bidraget til innovationen i det danske mediebillede i det hele taget og lige nu viser, at også regionale medier sagtens kan være på den nyeste AI teknologi.

---