Fire minutter med Svante Karlshøj Ipsen

Fire minutter med X er en Q&A–serie, der kører hver uge i Medietrends ugentlige nyhedsbrev. Se andre medieprofiler svare på samme spørgsmål her. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få fremtidige Q&A.

Dan Bjerregaard sendt i sidste uge stafetten videre til Svante Karlshøj Ipsen med disse ord:

Svante Karlshøj Ipsen var en af de første journalister, jeg mødte, da jeg skiftede branche. Han har en vild idebank af gamle og nye historier – og ved hvordan de skal fortælles. Det er altid interessant at tale journalistik med Svante, og det bliver med garanti heller ikke kedeligt at læse hans svar.

Svante Karlshøj Ipsen er journalist, dokumentarinstruktør og udvikler.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg har mit eget lille firma, og lige nu researcher og udvikler jeg på en serie for DR om repatriering af kunst- og kulturgenstande. En fed opgave, hvor jeg researchmæssigt bliver sendt hele verden rundt, og hvor jeg får lov til at blive klogere, mens jeg arbejder. At der findes forfalskede skrumpehoveder er nyt for mig! Sideløbende har jeg et større dokumentarprojekt på vej om den danske succesforfatter Sven Hazel, hvis liv var omgærdet af mystik, skandaler og 53 millioner solgte bøger. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Som tidligere avisbud og barn af to dagbladsjournalister kan jeg ikke lade være med at glæde mig over, at de gamle aviser – nu mediehuse – tjener penge. Hele min opvækst var en lang nedtur for aviserne, men nu har digitaliseringen skabt brugbare forretningsmodeller, og nedturen ser ud til at være stoppet. Så venter vi bare på, at der bliver kigget på mediestøtten, som de jo så ikke længere har brug for. Selv er jeg meget glad for nye medier som Zetland og Frihedsbrevet.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg ville ønske, at vi var lidt bedre til at passe på hinanden. Heldigvis er der mange søde og ordentlige mennesker i branchen. Men TV- og produktionsmiljøet er benhårdt, og det virker som om, man udnytter, at så mange ønsker at komme ind i branchen ved at tilbyde korte kontrakter, urimelige arbejdsforhold og dårlige lønninger. Det er min oplevelse, at rigtig mange ender med at forlade branchen, fordi de bliver trætte af usikkerhed og arbejdspres. Det skræmmer en masse seje typer væk, som vi godt kunne have brug for. Med de flotte økonomiske overskud som mange danske produktionsselskaber leverer, så burde der være plads til lidt mere menneskeligt overskud.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg sender stafetten videre til Mikkel Frey Damsgaard, min gamle makker på Operation X, som jeg altid har haft stor respekt for. Mikkel var dengang en dygtig undersøgende journalist, som jeg lærte meget af, og som altid var et menneskeligt forbillede og en superloyal og god kollega. Nu har Mikkel skiftet spor og laver noget helt andet, men det kan han selv fortælle om.