Connect with us

4 minutter med X

Fire minutter med Nagieb Khaja

Nagieb Khaja er journalist, dokumentarinstruktør, freelancer og har netop vundet Cavlingprisen.

Udgivet

den

Fire minutter med Nagieb Khaja

Fire minutter med X er en Q&Aserie, der kører hver uge i Medietrends ugentlige nyhedsbrev. Se andre medieprofiler svare på samme spørgsmål her. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få fremtidige Q&A.


Nagieb Khaja er journalist, dokumentarinstruktør, freelancer og har netop vundet Cavlingprisen.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

I øjeblikket er jeg i gang med to projekter. Det første er en dokumentar om mine oplevelser, da TV2 i august sendte mig til Afghanistan, da Taliban var ved at overtage magten. Det andet projekt er også en dokumentar om Afghanistan. Det er for DR og BBC og handler om, hvorfor Afghanistankrigen gik galt.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Når jeg ser medierne genopfinde sig selv og udvikle nye platforme, som de kan tiltrække et publikum, der altid er i forandring. Jeg har været positivt overrasket, men vi skal oppe os. Sociale medier som f.eks. TikTok, hvor videoerne er på mellem 15 sekunder og 3 minutter er ved at påvirke de kommende mediebrugeres opmærksomhedstærskel i en meget uheldig retning. Den nye generation har svært ved at holde fokus i mere end få minutter. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Vi bør bruge flere ressourcer på undersøgende journalistik. Det er simpelthen noget af det vigtigste, der findes for vores demokrati.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Mere ydmyghed og selvransagelse. Det smerter mig især, når vi ligesom politikerne nægter at erkende vores fejl.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?  

Jeg synes Sofie Rye skal have stafetten. Hun er en af de dygtigste undersøgende journalister i kongeriet. Især hendes vedholdenhed igennem flere år i forbindelse med afdækningen af Naser Khaders krænkelser har været noget af den bedste journalistik, som er blevet lavet i 2021.

Læs også