Connect with us

Medieøkonomi

Google sender nødhjælp til lokalmedier

Lokalmedier i Danmark kan nu søge om hjælp fra Google, der de næste to uger åbner en nødhjælpsfond

Udgivet

den

Google sender nødhjælp til lokalmedier

Lokalmedierne mister enorme indtægter fra faldende annoncesalg, men nu vil Google, der selv har snuppet en god del af annoncerne, hjælpe medierne.

Det fremgår af en meddelelse fra Google, hvor de indbyder lokale medier i stort set hele verden til at søge om støtte fra en nyoprettet nødhjælpsfond.

Fonden, kaldet Journalism Emergency Relief Fund, målretter primært sin hjælp til små og mellemstore lokale medier, der producerer originale nyheder til lokale samfund.

Det betyder blandt andet – ifølge Google:

  • Det redaktionelle indhold skal fokusere på kernenyheder for det lokale samfund – altså ikke livsstil, sport eller business-to-business.
  • Medierne skal være små eller mellemstore. Det betyder, at de må have mellem 2 og 100 fuldtidsansatte journalister.
  • Større medier med flere end 100 fuldtidsansatte journalister må også ansøge, men vil blive vurderet særskilt af Google.

Google oplyser ikke præcist, hvor mange penge man kan søge om. Men skriver diffust, at det vil svinge fra få tusinde dollars/euro for små medier til få titusinder dollars/euro for større medier. Beløbene vil også variere afhængig af mediets lokation. Man må derfor forvente, at danske medier vil ligge i den højere ende.

Mediehuse med flere redaktioner eller udgivelser kan sende ansøgninger for hver eneste udgivelse.

Google åbner for ansøgninger nu og lukker ansøgningsvinduet igen den 29. april. Læs mere om fonden her, hvor der også er link til ansøgningsformular

Læs også