Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

Nu bliver journalister målt på om de kan sælge abonnementer

• Journalister måles på om deres artikler sælger abonnementer
• Miniature er originalt, kommercielt og publicistisk godt tænkt
• Lokalmedier reducerer tab på Facebook
• Jyllands Posten brugte decibelmåler til at måle klapsalverne på Venstres landsmøde
• Fire stillinger nedlægges på A4 Medier
• Radio24syv fyrer 12 i nyhedsafdelingen og lukker flere programmer
• Nye penge redder P6 Beat og P8 Jazz
• Fremtidsbarometer

Udgivet

den

Be human – it’s smart business
  • Journalister måles på om deres artikler sælger abonnementer
  • Miniature er originalt, kommercielt og publicistisk godt tænkt
  • Lokalmedier reducerer tab på Facebook
  • Jyllands Posten brugte decibelmåler til at måle klapsalverne på Venstres landsmøde
  • Fire stillinger nedlægges på A4 Medier
  • Radio24syv fyrer 12 i nyhedsafdelingen og lukker flere programmer
  • Nye penge redder P6 Beat og P8 Jazz
  • Fremtidsbarometer

Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER

På din skærm lige nu:

  • tre skud fra Medietrends
  • fem korte nyheder fra medieverdenen
  • fem kurser
  • et netværk
  • et uvidenskabeligt fremtidsbarometer

Godmorgen.. ⏰

Ingen snik snak i denne uge – bare lige på med ugens input

God læselyst

Jan

PS: Vil dog lige gøre forsigtig opmærksom på, at der nu er en kursusbeskrivelse af det kommende kursus Explainer Videos, explained med Vox video producer Liz Scheltens, .

Medietrends

Journalister måles på om deres artikler sælger abonnementer

Uden godt indhold fra journalisterne er det ikke muligt at sælge abonnementer og uden abonnementer er der ikke råd til journalisternes løn.

Derfor binder flere og flere medier det kredsløb tættere sammen ved at opsætte kvoter for, hvor mange abonnementssalg journalisternes artikler skal skaffe eller ved at udbetale dem bonus, hvis deres arbejde fører til nye abonnementer.

Miniature er originalt, kommercielt og publicistisk godt tænkt

Dagbladet Information lancerede mandag deres nye nyhedsapp kaldet Miniature. Efter min mening er den grundlæggende fremragende tænkt, men desværre fødes den også med et par mindre heldige detaljer. Konceptet er, at der kun er tre artikler og derfor er det efter min vurdering forkert, at lade den ene være en leder. Onsdag var det endda begge avisens ledere, der sneg sig ind i appen – altså to ud af tre af de prioriterede elementer. Det er helt skørt.

Lokalmedier reducerer tab på Facebook

Da Facebook for snart to år siden skruede voldsomt ned på mediernes rækkevidde og engagement på platformen blev de mødt med store protester. Det fik dem til at love, at de ville skrue op for blandt andet de lokale mediers algoritme. Nu viser nye data, at både amerikanske og danske lokalmedier er ved at genvinde det tabte.

BRIEF

1. Seks tips til at forbedre kvaliteten på din podcast

En tidligere producer fra BBC giver her seks gode råd til at løfte kvaliteten på din podcast.

2. Jyllands Posten brugte decibelmåler til at måle klapsalverne på Venstres landsmøde

Hvad skabte størst begejstring blandt de delegerede til Venstres ekstraordinære landsmøde? Det målte journalist Nikolaj Rytgaard med en decibelmåler på hans iphone.

3. Fire stillinger nedlægges på A4 Medier

A4 Medier skal spare to millioner kroner og er derfor nødt til at nedlægge fire redaktionelle stillinger. Det rammer en chef og tre medarbejdere.

4. Radio24syv fyrer 12 i nyhedsafdelingen og lukker flere programmer

Hvis Radio24Syv vinder udbuddet af den kommende dab-kanal, bliver det i en væsentlig reduceret udgave. Derfor fik 12 medarbejdere i denne uge besked på, at de ikke er med på holdet, hvis 24Syv fortsætter.

5. Nye penge redder P6 Beat og P8 Jazz

Kulturminister Joy Mogensen har fundet 15 millioner kroner til at udskyde lukningen af P6 Beat og P8 Jazz til udgangen af 2020. Samtidig har det nye politiske flertal besluttet at droppe reglen om at dr.dk ikke mås skrive langt.

Vi slutter af med en lille interaktiv – og fuldstændig uvidenskabelig – undersøgelse, som jeg gennemførte tirsdag på Prauda Festivallen. Det er en slags fremtidsbarometer og hvis du synes, der er for meget optimisme, kan du bidrage ved at sende mig koordinaterne på den, markering, du tænker er den rigtige.

Jeg kan røbe, at Danske Medier har markeret øverst lige under f’et i “Fremtiden”. Og at medieforsker Aske Kammer står for den næstmest pessimistiske markering.

Jeg ligger i øverste kvadrant. Det afspejler ikke, at jeg er rablende lalleglad, men at jeg tror på værdien af journalistikkens kerne, som en fast og permanent størrelse. Naturligvis vil medierne blive forandrede markant, men de vil stadig være medier.

Plakaten hænger nu på mit kontor og der er god plads til mange flere markeringer og jeg vil løbende vise opdaterede billeder på Twitter.

Hvis du vil præge barometret, går skalaen fra -10 til +10 – og du kan fx sende dine koordinater ved enten at returnere denne mail eller ved at klikke på thumps up og down under billedet.

Tak for at du nåede hele vejen igennem 👍

Skriv til mig, hvis du har ideer, koordinater til diagrammet eller bare lyst til at sige hej.

Læs også