Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

Fremadskuende optimisme og en helbitter forside

• Mediernes nye mirakeltool
• Dengang print var kreativt
• Webmagasinet SEIN vil crowdfunde sin fremtid
• Bertelsen og Brügger afløser Berlingske i Radio24syvs ejerkreds
• A.P. Møller Fonden skænker Flensborg Avis 6,7 mio. kr.
• En guldgrube af tips til bedre kommunikation
• Podimo er i luften
• “The Daily” podcast runder en milliard downloads
• Facebook etablerer Højesteret for takt og tone
• Inspirationsbog fra Visiolink
• Museer, Roskilde Festival, lokalradioer og DUF udfordrer Radio24syv
• Hvor går journalister hen bagefter?

Udgivet

den

Danske medier jagter desperat klik på Facebook
  • Mediernes nye mirakeltool
  • Dengang print var kreativt
  • Webmagasinet SEIN vil crowdfunde sin fremtid
  • Bertelsen og Brügger afløser Berlingske i Radio24syvs ejerkreds
  • A.P. Møller Fonden skænker Flensborg Avis 6,7 mio. kr.
  • En guldgrube af tips til bedre kommunikation
  • Podimo er i luften
  • “The Daily” podcast runder en milliard downloads
  • Facebook etablerer Højesteret for takt og tone
  • Inspirationsbog fra Visiolink
  • Museer, Roskilde Festival, lokalradioer og DUF udfordrer Radio24syv
  • Hvor går journalister hen bagefter?

Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER

På din skærm lige nu:

  • fire skud fra Medietrends
  • otte korte nyheder fra medieverdenen
  • fire kurser
  • et netværk
  • en bitter forside

Godmorgen.. ⏰

Medietrends er skabt for at kigge fremad. Men denne uges nyhedsbrev hylder også det lidt grumpy, bagudskuende og sågar helbitre tilbageblik.

Dels faldt jeg over en spændende historie om magasinpressens nu historiske innovation af deres platform – papiret. Og dels faldt jeg for gratisavisen Express allersidste forside, da de lukkede for good tidligere på ugen. Snyd ikke dig selv for det billede allernederst i denne mail. (husk at godkende at du kan se billeder)

Ellers kigger alt andet indhold fremad – så det meste er, som det skal være.

God læselyst

Jan

Medietrends

Mediernes nye mirakeltool

Enhver sælger ved at kunderne skal behandles forskelligt. Et godt salgstilbud handler ikke kun om tilbuddet, men også om timing. Nogle vil have det i samme sekund, de går ind i butikken og andre skal varmes godt op, før de er klar til at svinge dankortet.

Det sælger-mindset er nu også for alvor ved at indtage mediebranchen.

I det seneste år, har flere og flere medier justeret deres betalingsvægge, så læserne behandles forskelligt og først får serveret et tilbud om (prøve)abonnement, når de er helt klar – eller hotte, som de ofte betegnes.

Jeg har i et stykke tid gået og samlet lidt sammen på cases.

Dengang print var kreativt

Engang var magasiner levende optagede af at udvikle deres platform – papiret – på den mest kreative og innovative måde. Men ifølge en magasin historiker er papiret i dag mere designet til at blive set på end at blive rørt ved.

Tag med en tur tilbage i den innovative historie og se, hvordan magasiner legede med papiret i gamle dage.

Webmagasinet SEIN vil crowdfunde sin fremtid

Ungdomsmediet SEIN forsøger at sikre fremtiden med forbedret site og et medlemslogin. Det koster en kvart million, som skal findes via crowdfunding.

Man kunne også skrive: Støt SEIN – de fodrer fødekæden til mediebranchen. Godt nok er det langt fra alt, SEIN bringer, der kan betragtes som journalistik. Men de vænner unge til at forbruge og betale for medier. Og det er fandme vigtigt!

Bertelsen og Brügger afløser Berlingske i Radio24syvs ejerkreds

Du har sikkert allerede hørt det, men alligevel. Radio 24Syv siger tak og farvel til fællesskabet med Berlingske og søger solo om den kommende DAB-sendetilladelse.

Til gengæld indtræder de to programchefer i ejerkredsen og det er en noget usædvanlig konstruktion, at to medarbejdere bliver medejere af et offentligt drevet medieprojekt.

BRIEF

1. A.P. Møller Fonden skænker Flensborg Avis 6,7 mio. kr.

Flensborg Avis har netop fejret sin 150 års fødselsdag og A.P. Møller Fonden kiggede forbi med en gave på 6,7 millioner kroner. De skal bruges til at forsøge at udvide læserkredsen og tage nogle nye, vigtige digitale skridt.

2. En guldgrube af tips til bedre kommunikation

Uanset om du lever af at lave kommunikation eller skal holde et mindre oplæg for kollegerne, få lidt medvind på de sociale medier eller slukke en shitstorm, så er der virkelig kompetente råd at hente i PR Handboken, fra svenske Westander

3. Podimo er i luften

Udtales Po, som i podcast, di som i og mo som i moe. Bortset fra det, er det en superlækker app, som kom på gaden i begyndelsen af denne uge.

Det rigtig spændende er:

Vil det lykkes for Podimo at sælge så mange abonnementer til 39 kr. om måneden, at der drypper reelle gevinster ned til podcastproducenterne?

Vil Podimo blive et så vigtigt forum for podcast, at man er nødt til at være der for at få lyttere til sin podcast?

Podimo-modellen giver enten 20 procent eller 50 procent af en podcasts indtægter tilbage til podcastproducenten. Man kan diskutere om det er en fair fordeling, men fordelingen understreger, hvor vigtig og kostbar distribution er i forhold til indholdet.

Vil Podimos multibundle-model, hvor du med et abonnement får adgang til mange abonnementer, sprede sig til andre medieområder.

4. “The Daily” podcast runder en milliard downloads

Apropos Podimo, så har New York Times daglige nyhedspodcast “The Daily” netop rundet en milliard downloads. Tallene bag The Daily viser, at store politiske begivenheder får lyttertallet til at peake og hver gang det sker, så fastholder podcasten det nye høje lyttertal.

Successen er så stor, at annonceindtægterne på The Daily fremhæves som en forklaring på, at hele mediehuset New York Times oplevede stigende annonceindtægter i seneste offentliggjorte kvartalsregnskab.

5. Facebook etablerer Højesteret for takt og tone

Facebook er udfordret af, at etik og moral opfattes vildt forskelligt fra menneske til menneske og især fra land til land. Derfor etablerer Facebook nu et nævn på 40 personer, der skal overvåge takt og tone på platformen, og som skal fungere som klageinstans for brugere, der mener, at Facebook sætter grænsen et forkert sted.

6. Inspirationsbog fra Visiolink

Danske Visiolink, som mange medier bruger til e-aviser har udgivet en 28 sider lang bog med interessante business cases fra medieverdenen. Du kommer til at aflevere din mail for at downloade bogen, men den er det værd, og du kan formentligt let unsubscribe senere.

7. Museer, Roskilde Festival, lokalradioer og DUF udfordrer Radio24syv

Roskilde Festival, Nationalmuseet, spillestedet Vega, Danske Studerendes Fællesråd, Ungdomsbureauet, teatret Mungo Park, museet Enigma og 9 lokalradiostationer går sammen under navnet LOUD for at søge om den DAB-sendetilladelse, som alle ellers opfatter som værende skræddersyet til Radio 24Syv.

Der er ansøgningsfrist fredag klokken 12.

8. Hvor går journalister hen bagefter?

A4 Arbejdsliv har interviewet tre journalister, der blev fyret, da de var i 50’erne. Alle tre er nu rejseledere.

__________________________

Lad os slutte med en bitter forside fra gratisavisen Express, der lukkede i denne uge efter at have været udgivet i 16 år. På sit højeste var oplaget på 190.000 daglige eksemplarer.

Express sidste forside

Tak for at du nåede hele vejen igennem 👍

Skriv til mig, hvis du har ideer eller bare lyst til at vende noget.

Læs også