Connect with us

Original

Her er mediernes digitale ideer i valgkampen

De digitale redaktioner har længe haft skufferne fulde af kreative ideer til valgkampen. Nu er de endelig online

Udgivet

den

Valgkampen er i gang og endelig kan danske medier hive de digitale lækkerier frem fra skufferne, som de har forberedt.

Her følger en uprioriteret liste af interaktive finesser, som skal hjælpe danskerne til at forstå valget og beslutte, hvor deres kryds skal sættes.

Klassiske kandidattest er ikke medtaget.

Klik på billederne for at komme til mediernes applikationer.

Det mener partierne – tv2.dk

TV2.dk har stillet spørgsmål til partierne på 16 forskellige politikområder og ved hjælp af en meget overskuelig grafik, får man et hurtigt overblik over partiernes positioner


Hvilket parti stemmer du som? – dr.dk

Hvis du svarer på 25 spørgsmål beregner dr.dk hvilke partier, du er mest enig med. Hver gang du svarer på et spørgsmål, kan du se, hvordan de forskellige partisøjler ændrer sig.


Sammensæt din egen regering – Altinget.dk

Altinget har bygget en interaktiv bot, hvor du kan lege med forskellige regeringskonstellationer og få deres politiske analytiker Erik Holsteins kommentar.

Partierne trækkes ind og ud af den kommende regering med simpel drag-and-drop.


Valg FAQ – dr.dk

Der er nærmest ingen grænser for, hvor kedeligt man kan lave en FAQ. Men i dette tilfælde, har dr.dk sprudlet og lavet en meget kommunikerende og letfordøjelig liste med hyppigt stillede spørgsmål – og svar.


Byg Danmarks næste regering – tv2.dk

TV2 har også bygget en regeringsgenerator, der minder en del om Altingets. På TV2s får du kommentarer fra både Hans Engell og Marchen Gjertsen.


Så meget taletid fik partilederne – berlingske.dk

Berlingskes journalister sidder klar med stopuret i de store partilederrunder. Et dejligt, enkelt setup, der hurtigt kan afklare ellers uendelige diskussioner baserede på mavefornemmelser.


Hvilket parti er du i VIRKELIGHEDEN enig med – Information.dk

Informations partitest er baseret på, hvad partierne rent faktisk har stemt – ikke på hvad de siger.


Hvilket parti er du enig med – jp.dk

Jyllands Postens partitest udregner, hvilket parti, du er mest enig med. Baserer sig på 25 spørgsmål som er formulerede af eksperter i samfundsvidenskab.


Hvad er blevet sagt i Folketinget? – dr.dk

Denne valgfeature har støvsuget samtlige mødereferater fra Folketingssalen fra 2015 til 2019. Så hvis du interesserer dig for Lindholm, Superliga eller vegansk mad, kan du se hvilke politikere der har sagt noget om emnet og hvad de har sagt.


Fortællingerne om partierne – dr.dk

Få partierne historie læst op af Jens Ringberg. DR har lavet en lækker webfortælling med lyd, video og tekst om hvert eneste parti. Stille og rolig formidling af baggrund og perspektiv. Public service i ro og mag.


Partitest – eb.dk

Ekstra Bladet er lykkes med at skabe en partitest, der er underholdende og informativ. Som flere andre vægter den ens svar efter, hvor vigtige spørgsmålene er for en.


Overblik: Partierne i Danmark – k.dk

Kristeligt Dagblad, der ellers ofte er meget eksperimenterende i det digitale, kører den hjem med sikre værktøjer, nemlig tekst og video. De har lavet et lille leksikalt opslagsværk, der giver en solid introduktion til hvert enkelt partis historie og politik.


Er du klar til Folketingsvalg? – Spektrum

Altingets børnemedie Spektrum har blandt andet lavet en indbydende partitest og en sjov quiz, der forklarer de mange mærkelige begreber i en valgkamp.

Listen vil løbende blive suppleret med nyt indhold, når medier bygger noget under valgkampen. Ser du et godt eller spændende element, så tip på denne mail

Læs også