Connect with us

Kurateret

Mediano runder 10 millioner afspilninger

Podcast har det godt i Danmark. Det viser al statistik og bekræftes nu også af interne lyttertal fra Mediano

Udgivet

den

Siden podcastmediet Mediano gik i luften i maj 2016 er det ialt til blevet til 10.333.955 afspillede episoder.

Det skriver Medianos chefredaktør Peter Brüchmann i sin seneste blog, hvor han oplyser, at tallet stammer fra Soundcloud, hvor Mediano oploader alle deres afsnit. Her bliver alt talt med uanset om lytningen foregår via Spotify, iTunes eller andre platforme.

Brüchmann understreger dog, at de ikke kan garantere, at alle afspilninger er lyttet til ende.

Medianos flotte tal vidner endnu engang om at podcast har det godt i Danmark. Over alt pibler det frem med nye lyttetilbud og tal fra DRs medieforskere viser, at 18 procent af danskerne sidste år ugentligt lyttede til podcast.

Det er en stigning fra 15 procent i 2017 og 9 procent i 2016.

Tallene stammer fra Nochmal Consulting med Eric Ziengs i spidsen, der har lanceret en omfattende samling podcast-statistik på sitet podcaststats.dk.

Her kan man også læse statistikker af, hvor lang tid brugerne foretrækker at deres podcastafsnit varer, hvor mange danske podcast, der findes og meget mere.

Ifølge Peter Brüchmanns blog er Medianos lyttere meget vedholdende og lytter i gennemsnit mellem 60 og 85 procent af episoderne til ende. Selv meget lange episoder på op til to timer lyttes i gennemsnit 75 procent til ende.

Mediano startede uden at have mulighed for at betale lønninger til initiativtagerne. Men i dag er omsætningen på tre millioner årligt og en fast stab af medarbejdere og ledelse er lønnet.

Læs også