Connect with us

Original

Nyt dansk site skaber overblik over politisk journalistik

Nu kan alle se, hvilke politikere og partier, der sætter dagsorden og hvad politisk journalistik handler om lige nu.

Udgivet

den

Hvilke politiske artikler får mest opmærksomhed? Hvilke partier og politikere er bedst til at sætte dagsorden og hvad er den allernyeste artikel om dansk politik?

Det vil det nye site DKPolitik.nu hjælpe med at skabe overblik over.

DKPolitik trækker data fra Twitter og måler konstant, hvem og hvor mange, der deler artikler, hvor danske politikere optræder.

På den måde, kan DKPolitik hele tiden oplyse, hvad den seneste politiske artikel er, hvilke politiske artikler, der har været delt af flest i de seneste 3 timer, 24 timer eller 7 dage. Eller hvilken politiker eller parti, der får mest opmærksomhed.

Bag projektet står Søren Pedersen, der er big data analytiker på Ekstra Bladet, men som af mange også er kendt som personen bag twitterprofilen @systemaddict

” Jeg gør det her fordi jeg interesserer mig for politik, og fordi jeg gerne vil give et overblik over den fine journalistik som hver dag publiceres på danske medier,” forklarer Søren Pedersen.

DKPolitik er bygget ovenpå et tidligere projekt, der har ligget dødt i et stykke tid. Men nu er det blevet pudset af, så det leverer et fuldstændigt renset overblik over dansk politik i medierne.

Men DKPolitik er kun første skridt blandt flere, oplyser Søren Pedersen, der har flere projekter i støbeskeen.

Det drejer sig blandt andet om en app, der giver overblik over alt, hvad danske politikere foretager sig på Facebook, Twitter og Instagram. Den forventer Søren Pedersen er klar i løbet af nogle måneder.

Men han stopper ikke der.

“På lidt længere sigt vil jeg publicere masser af nøgletal omkring udviklingen. For eksempel hvem der nævnes, hvad de enkelte medier skriver om, er der bias mod bestemte politikere, partier og mange andre ting.”

“Det bliver alt sammen ting, som jeg mener vil øge transparensen i politik og journalistik generelt.”

Skeptikere af projektet kunne anføre, at overblikket ikke er dækkende og repræsentat

Besøg DKPolitik.nu

Medieøkonomi

Rapport: Google støtter medier for at dæmpe politisk pres

Kun når politikerne snakker om regulering og indgreb mod Googles forretning støtter IT-giganten medierne, hævder ny rapport

Udgivet

den

Rapport: Google støtter medier for at dæmpe politisk pres
Foto: Spiros Vathis/Flickr

I løbet af dette årti har Google støttet medier og medieprojekter med cirka 3,8 milliarder danske kroner. Og de mange penge er især blevet udbetalt, når det politiske pres mod Google har været stigende.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra ngo-organisationen Campaign for Accountability, der driver et projekt kaldet Google Transparency Project.

I den nye rapport med titlen “Google’s Media Takeover” har organisationen kortlagt i alt 1.157 donationer til medier og medieprojekter og sammenholdt dem med udviklingen i den politiske verden, hvor især politikere i Frankrig, Tyskland og EU op gennem nullerne er blevet mere og mere kristisk indstillede overfor Google.

Graf fra Google’s Media Takeover-rapport fra Google Transparency Project

Hvis man følger den blå kurve, der viser Googles donationer til europæiske mediehuse og medieprojekter, er det tydeligt at se, at gavmildheden stiger i 2012, hvor tyske og franske politikere første gang begynder at stille krav om at søgemaskiner skal betale indholdsproducenter.

I 2015 begynder EU at røre på sig med krav om bøder i milliardklassen og planer om digital ophavsret. Og i takt med at slaget i EU tabes og presset mod Google stiger i USA kanaliseres der støtte fra europæiske medier til amerikanske medier – den gule kurve.

Organisationen bag rapporten har sloganet Holding the Powerful Accountable og det slogan pirrer provokerende til mediernes generelle egen selvforståelse som vagthund. Her er det medierne, der modtager penge fra en af denne verdens største, rigeste og mest magtfulde virksomheder og en lang række af de medier, som organisationen har kontaktet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, har ikke ville give indsigt i donationernes størrelse, da det fremgår af deres aftaler med Google, at de ikke må offentliggøre beløbet.

Mange donationer fra Google er der dog stor transparens omkring. Det er især penge fra Google Digitale News Initiative, som blandt andet en lang række danske medier har haft glæde af. Her er både Google og medierne typisk meget åbne.

Det hører også med til det samlede billede, at støtten fra Google har bidraget til vigtig innovation og har givet små og mellemstore medier mulighed for at udvikle og eksperimentere med produkter, services og arbejdsgange, som de ellers ikke ville kunne have fundet penge til.

Ligeledes må man konstatere, at hvis det var Googles motiv, at de mange millioner støttekroner skulle smøre medierne i en sådan grad, at det politiske pres forsvandt, så er strategien endt som en dundrende fiasko. Altså med mindre Google frygtede at digital skat, ophavsret og konkurrencebøder kunne have været endnu mere dramatiske.

Rapporten indeholder også en søgbar kortlægning af de 1.157 donationer og et dyk ned i den sandsynliggør, at Googles støtte i virkeligheden er endnu mere omfattende. En lang række arrangementer, konferencer og møder, som igennem årene har fået større eller mindre støtte fra Google optræder nemlig ikke på listen.

Til gengæld, kan man akkumulere donationerne på modtagerniveau og se, hvor meget de enkelte mediehuse eller medieprojekter tilsammen har modtaget.

I det regnestykke ser toppen således ud:

  • Reuters Institute for the Study of Journalism – 8,2 mio. dollars
  • Groupe Figaro – 7,5 mio. dollars.
  • Groupe Les Echos – 7,3 mio. dollars.
  • Le Monde – 7 mio. dollars.
  • Handelsbladt – 5 mio. dollars.
  • Poynters Institute – 4,7 mio. dollars.

Se hele listen her

Eller rapporten her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu