Connect with us

Original

Trump drømmer om nyt verdensmedie, der fremstiller USA som GREAT

USAs præsident har indsat sine egne folk i Voice of America og nu foreslår han at ekspandere yderligere med et nyt globalt medie

Udgivet

den

Trump drømmer om nyt verdensmedie, der fremstiller USA som GREAT

USAs præsident Donald Trump er træt af, at CNN efter hans opfattelse har monopol på at fremstille USA for resten af verdens mediepublikum.

Derfor foreslår han nu, at der oprettes et nyt verdensomspændende medie, der i højere grad præsenterer USA, sådan som han synes det skal præsenteres – nemlig som GREAT.

Det skriver han i to tweets mandag:

Der er ikke kommet nogen officiel udtalelse fra Det Hvide Hus og formentlig er det blot endnu et af Trumps mange udfald mod den amerikanske presse, som han ynder at kalde fake news media. Trump har dog tidligere flirtet med tanker om at bygge et nyt medie.

USA driver i forvejen radiostationen Voice of America, der når 275 millioner mennesker kloden rundt. Stationens opdrag er, at den skal udbrede kendskabet til amerikanske demokratiidealer og at det skal ske uden bias fra politiske prismer.

Voice of America er dog under hårdt pres fra Det Hvide Hus. Dels har kongressen fjernet den bestyrelse, der skulle garantere radiostationens integritet og dels er der blevet indsat en ny CEO, som udpeges af Donald Trump.

Efter uenigheder mellem Det Hvide Hus og Voice of America om, hvor mange der deltog til indsættelsen af Donald Trump, er Voice of America desuden blevet bevilget ekstra personale i form af tre medarbejdere fra Trumps kampagnestab.

Læs også