Connect with us

Medieøkonomi

SN.DK vil sælge digitalt dagspas

Fra næste uge kan læserne få fuld adgang bag en ny betalingsvæg hos Sjællandske Medier uden at betale for mere end en dag.

Udgivet

den

SN.DK vil sælge digitalt dagspas

Fra næste uge kan læserne af Sjællandske Medier købe digital adgang bag en ny betalingsvæg på dagsbasis. Det betyder, at Sjællandske Medier defacto nærmer sig en model, der kan sammenlignes med mikrobetaling eller med det velkendte løssalg af aviser i kiosken.

Sjællandske Medier kalder det nye produkt for Sn.dk+. Det vil indeholde online-artikler bag betalingsmur, adgang til e-avis samt arkivadgang, oplyser de i en pressemeddelelse. Abonnementet kan naturligvis også købes på månedsbasis.

Men det er dagsalget, som bliver interessant at følge, fordi det giver brugerne en lettere og mere uforpligtende indgang til Sjællandske Medier end et månedeslangt abonnement gør. Om Sjællandske Medier har planer om at følge dagkunderne tæt og friste de mest aktive dagkunder til at blive rigtige abonnementer, fremgår ikke af pressemeddelelsen.

Ideen om et sælge fuld afgang for en enkelt dag kombinerer fordelene ved mikrosalg og abonnement. Det er økonomisk overkommeligt for brugerne og mediet får promoveret og solgt hele sin redaktionelle pakke.

Canadiske Winnipeg Free Press er blevet kendt for en model, der kan minde lidt om de muligheder, der er i SN.dks nye dagspas. Winnipeg Free Press’ model baserer sig dog primært på regulært mikrosalg og rigtige abonnementer. Men avisen eksperimenterer også med dagspas, og kernen i modellen er, at de udnytter stykvis salg af artikler til at konvertere flyby-læsere til abonnenter og samtidig får de økonomi ud af læsere, som de ellers ikke vil have tjent penge på.

Læs: Løssalg af artikler skaffe abonnenter til canadisk medie

Sjællandske Medier ændrer sin strategi som en konsekvens af en trafikvækst, der har givet 48 procent flere brugere og 26 procent flere sidevisninger det seneste år. Der er derfor lidt at tære af, hvis nogle af læserne ikke følger med ind bag den nye betalingsmur.

Omvendt er det muligt, at Sjællandske Medier vil opleve samme fænomen, som 23 lokale norske medier har oplevet. Nemlig at det ikke koster læsere at kræve penge for indholdet. Det viser en undersøgelse, som Medietrends skrev om i april.

Læs: Norske lokalaviser har succes med betalingsmure

Foto: Manuel Hasselberger/Flickr

Læs også